Annonce
Livsstil

Haven bestemmer aftenens menu

Anemette Olesen bruger ukrudt i sin madlavning, fordi de giver smag og næring. Hendes bog "Spis dit ukrudt" er netop udkommet i syvende oplag i en ny opsætning. Arkivfoto: Lars Rasborg
Det er 33 år siden, Anemette Olesen udgav kogebogen ”Spis dit ukrudt”. Dengang var hun grøn pioner, i dag er hun en del af en trend, hvor bæredygtig, nærende og lokal mad er i centrum. Og kogebogen om ukrudt-urterne er netop udkommet i syvende oplag.

Skvalderkål, brændenælde og mælkebøtter. Kodriver, kløver og katost. Seks ukrudtsplanter ville de fleste tænke. Men Anemette Olesen har i over 30 år brugt de danske urter, der vokser vildt i haver, skove og parker til at tilberede næringsrig og velsmagende mad.

Mangler hun persille, plukker hun i stedet skovsyre og fuglegræs. For årstiderne og hendes have bestemmer aftenens menu.

- I de 30 år, hvor jeg har dyrket have, har jeg kastet mange penge efter planter, som jeg gerne ville have. Men det er ikke altid, at de havde lyst til at vokse her. I stedet er der kommet andet til. Der er ingen snorlige gange, og de selvsåede bladnælder og andre ukrudtsplanter får lov til at brede sig. Skvalderkål og brændenælde vokser, hvor de gerne vil. Det er et stort spisekammer, og jeg ved, at der altid er noget grønt at hente derude, siger hun.

I 1986 udgav hun bogen ”Spis dit ukrudt” for første gang. Nu kommer den i syvende oplag med urter, som de fleste kender, og bliver kaldt en nyklassiker. Men den har også med tiden skrevet sig ind i en trend af bæredygtig, grøn, lokal mad.

- Der er en klar tendens til, at man tænker i lokal mad, for jo mere lokal, jo mindre spild af ressourcer. Vi frygter alle sammen klimaforandringerne, der er på vej. Men det er også mere naturligt at gå ud i haven eller skoven og plukke det mad, der vokser der, end at flyvemaskiner transporterer grøntsager verden rundt. Det er ikke for at pudse min glorie, men det gør bare, at tingene hænger bedre sammen, siger Anemette Olesen.

Den indstilling til fødevarer er noget, de unge har taget til sig.

- Det er slut med den måde, man tidligere brugte ressourcerne på. Kigger man på den unge generation, er de blevet meget bevidste om, hvordan vi andre har brugt kloden og den regning, vi har efterladt til dem. De anlægger nyttehaver, lader ukrudtet stå, og nogen dyrker endda ukrudt. Det er vigtigt at vide, hvad naturen kan tilbyde. Det giver også en respekt for den. En samhørighed. Og en forståelse af, at vi skal passe godt på den, siger hun.

Det får man, hvis man sanker, som det hedder, hvis man samler urter, frugter, nødder med mere i naturen.

- Der er en glæde ved at genkende urterne og vide, at de har en spiseværdi. Det giver en gåtur i skoven eller haven et formål. Det giver mening, når man samler grønt og bruger det i salater og supper. Man sparer også penge, for det er et gratis kosttilskud af vitaminer og mineraler, siger hun.

Selv bruger hun mest sin halvvilde have til at finde urter til aftensmaden. Men man kan også sanke og samle i byernes parker og skove. Selv ville hun holde sig fra steder med meget bilos eller landmænds sprøjtemidler.

- Bor man inde i byen, hvor der er for meget forurening, må man tage bussen ud i skoven. Men selv i København er urterne populære. Da Irma solgte buketter med skvalderkål sidste forår, blev de revet ned fra hylderne. Ofte handler det om, at nogen tager ansvar og går forrest. Og det har mange af de danske stjernekokke gjort, så folk ved efterhånden, at urterne er spiselige og smager godt, siger hun.

Selv i november er der grønne urter at finde i haven. For eksempel fuglegræs, kløver og skvalderkål, men - foreslår Anemette Olesen - gå efter de friske, spæde skud til madlavning og brug måske de gamle blade til te eller urtesalt.

"Spis dit ukrudt"

"Spis dit ukrudt" er skrevet af Anemette Olesen.

Den udkom første gang i 1986. Den er nu på sit syvende oplag.

Anemette Olesen er tidligere køkkenleder og forfatter til flere kogebøger, samt bøger om køkkenhave, lægeurter, honning med mere. Hun har udgivet over 33 bøger.

Hun er desuden foredragsholder og holder kurser om blandt andet vild mad og kryddersnaps.

"Spis dit ukrudt - naturens spisekammer" er udkommet på Hovedland. Den er på 159 sider og handler om 31 slags ukrudt, og hvordan man bruger dem i madlavningen. Bogen koster 229,95 kroner.

Se mere på anemetteolesen.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce