Annonce
Livsstil

Haven: Gør haven nemmere med omlægning

Ned på knæ var noget, som man kunne, da man skulle fri, men med alderen bliver det vanskeligere at komme ned og op, når og hvis, der skal klippes græskanter. Foto: Grøn Kommunikation
Det er, når du er yngre, du skal begynde omlægning af din have - som ældre får du mere fritid og tid til haven, men også færre kræfter.

Jeg har lige været i Sverige, og tro det eller ej, vi kan sagtens lære af svenskerne, også når det gælder haver. Især er jeg fascineret af byen Lerum, der ligger nord for Göteborg.

Her har kommunen et projekt med små haver midt i offentlige parker og omkring centrale bynære områder, hvor der færdes mange mennesker, både unge og gamle. Kommunen har taget initiativ til at lave haverne, kendte designere står bag indretningen, og pasningen foretages af en stor flok frivillige.

Projektlederen bag haverne, Karin Hvit, fortalte mig, at især de ældre, der ikke længere har hus og have, nyder de små haver. Det giver dem minder om deres egen have, og kommunen får rigtig mange positive tilbagemeldinger netop fra den målgruppe.

Annonce

Tips

Skriv ned, hvad du er mest træt af ved din have, og få en havekonsulent til at gå haven igennem.

Ukrudt i bede eller under hækken kan klares med barkflis. Regn med 12 cm og sørg for, at flerårigt ukrudt er luget væk, inden du hælder barkflis på. Ukrudtsdug under barken er den ideelle kombination.

Del din have op i rum med små lave hække, der kun kræver lidt klipning, eller med lavendelhække. Det er lettere at overskue en have, når du tager den rum for rum.

Sørg for mange siddepladser i haven, så du kan tage et pust, men også slipper for at flytte rundt på stole og borde.

Når synet svækkes, mindskes evnen til at skelne de mørke nuancer. Plant mange gule, orange og hvide stauder foran i staudebedet og de mørkere længere tilbage.

Placer de tidlige forårsblomster tæt på huset, så du ikke skal ud i kulden for at se dem.

Se på andre haver og få tips. 24. og 25. august er der Havefestival i hele Danmark.

Se mere på haveselskabet.dk

Selvværdet skrumper

Som ældre opdager mange, at de ikke længere magter haven. Når man erkender, at man magter mindre og mindre af haven, mister man noget af sit selvværd. Man flytter til en lille lejlighed, og herefter mister man en væsentlig del af sin historie. Selvfølgelig går livet videre, men savnet er der.

Så længe man er rask, kan man i selv en høj alder føle sig frisk og ret ungdommelig, men jo ældre vi bliver, jo mere opdager vi også, at der er ting, vi ikke længere magter. Ofte beskytter vi os selv ved at sige, vi ikke gider længere, og det er også o.k.

Allerede midtvejs i livet bør man lægge mærke til, hvad man får sværere ved at overkomme, og skrive det ned med henblik på at lave ændringer, mens man kan, og måske tilmed få en havearkitekt til at komme med gode forslag ud fra sine notater. Hvis hækken er dit største problem eller at slå græsset, er der jo også en mulighed for, at lige den del er noget, du måske kan betale dig fra at få gjort.

Græsset

Jeg kender en dame på 85 år, der tæt på en måned om året ligger på et bræt på sine knæ og laver græskanterne skarpe og lige. Før eller siden gider hun ikke det længere, og hvad gør hun mon så?

Det er vigtigt, at man skruer sine ambitioner lidt ned og finder andre løsninger. Græskanterne kan for eksempel klares med lave bunddække-stauder, der går ud over græsset og tåler at blive klippet af græsklipperen. Løvefod er et eksempel. Græsplænen kan måske også gøres mere farbar, lidt mindre og mere regulær, så især en robotklipper kan klare arbejdet.

Det kan du gøre i haven lige nu

Beskær blødende træer som valnød, birk og ahorn.

Klip de tørre blomster af sommerfuglebusken - så kommer der flere.

Høst artiskokkerne, inden de går i blomst.

Hækken

Som ung vil man gerne have en høj hæk, men som ældre kan hækken let blive for høj, når den skal klippes, men også fordi en høj hæk isolerer fra omverdenen. Det kræver godt naboskab at blive enig om højden. Kan man ikke det, så må man klippe den halvdel af den del, man skal klippe, i den højde, man kan nå, og så finde sig i, at naboens halvdel stritter op. Selv har jeg lavet en slags dobbelthæk med et stykke ingenmandsland imellem blot for at forberede, at jeg en dag ikke vil have høj hæk.

Naboens hæk skal så bare virke som en baggrund. En hæk ud mod en vej kan man fjerne og i stedet plante lave buske. Det skaber også mere sikkerhed i forhold til tyveri, at der er mere åbent. Lave buske med blomster kan være forsytia, kejserbusk (skal måske klippes af og til), sommerfuglebusk, surbær, dværgsyren.

En have kan pludselig blive uoverskuelig, og selv om en vild have er godt for insekter og smådyr, så behøver hele haven ikke at ligne et vildnis. Foto: Grøn Kommunikation

Gangstier

Træ er et dejligt materiale, men det bliver let glat. Ral i gangstier kan få en til at miste balancen, så skift så mange stier som muligt med stenmel eller fliser og vælg store fliser, fordi de har færrest furer. Furerne samler let ukrudt, og jo mindre man har, jo bedre.

Mange fuger får man, når man bruger små belægningssten, og her har ejeren tilmed lagt en ukrudtdug under. Alligevel får græsfrøene fat. Skal mængden af ukrudt nedsættes, kan man købe en speciel fugesand, der begrænser ukrudtet i at etablere sig. Foto: Grøn Kommunikation

Køkkenhaven

Jeg har selv generobret min køkkenhave. Generobret fordi konen ikke er vild med den. Hun synes, den er for arbejdskrævende, og så er hun endda et år yngre end mig. Der skal luges i køkkenhaven, men en ringhakke med kulfiberskaft er så legende let at arbejde med, at jeg ikke har følt lugearbejdet som et problem overhovedet.

Alle haveredskaber med skaft burde forsynes med kulfiberskaft. Højbede gør det også mere overskueligt. Man skal ikke grave, og man slipper for at gå ned i knæ, og så kan de tilpasses i højden, så man for eksempel kan nå dem fra en kørestol. Husk ikke at lave dem for brede, så du kan nå ind fra begge sider. Det største problem i køkkenhaven er for mig konkurrencen mod dræbersnegle og kållarver.

En del ældre opgiver køkkenhaven, men hvis man etablerer højbede, bliver den mere overskuelig. Her bliver der lagt en ukrudtdug ud, derefter placeres højbedene og til sidst afsluttes med at dække dugen med et godt lag barkflis. Man kan også vælge træflis, men der er i starten meget lyst. Foto: Grøn Kommunikation

Stauderne

Når man ikke længere magter at grave stauder op for at dele dem, så må man reducere staudebedet. Gør bedene mindre, så de hver især kan nås på en halv time. Erstatninger kan være en blomstrende busk, der blot skal klippes en gang om året, et lille træ, der giver blomster, roser, der er nemme at passe, og som er sunde. En pergola med blomstrende slyngplanter, hvor lyset leger med sol og skygge, er også en mulighed.

En meget stilren og enkelt forhave. Der er anvendt store fliser, der gør arbejdet med at luge lettere, og som giver et godt fodfæste for ældre. Beplantningen er også ret enkelt. Foto: Grøn Kommunikation

Frugttræer og buske

Store frugttræer i en gammel have er dekorative. Man kan måske ikke nå frugterne, men hvis man ikke gør det til et problem, kan man i stedet glæde sig over, at de giver flere fugle i haven. Et hus til fodring af fugle er generelt et must.

I planteskolen kan man købe frugttræer, der ikke bliver meget over to meter høje. Er dine træer så høje, at de skygger, hvor du ikke ønsker det, så bid tænderne sammen og fæld dem. Det er vanskeligt, når man selv har plantet dem for 50 år siden, men gør det.

Højden på hækken må i mange kolonihaver højst være en meter og tyve centimeter. Man kan altid plante en busk, der hvor man ikke ønsker indgik. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce