Annonce
Livsstil

Haven: Kan man tromle mosset ihjel?

Tromle, topdressing, gødning, så er du godt på vej til den perfekte plæne. Foto: Grøn Kommunikation
Græsplænen vokser, og nogle steder vokser problemerne med.

Sammen med spørgsmål om plantesygdomme er græs det emne, jeg gennem årene har fået flest spørgsmål om fra læserne. Rogers Søgaard er en af dem. Han er pensionist og har i mange år beskæftiget sig med de firhjulede. Nu er han gået ned i en lavere klasse og er optaget af små firhjulede græsslåmaskiner, men især optaget af græs og mos.

Den gamle motorredaktør stiller et ret interessant spørgsmål. Han har nemlig fra en niece fået et avistip, som han vil afprøve.

Rogers Søgaard vil som andre gerne have en plæne så perfekt son en håndlavet Rolls-Royce. I starten af sæsonen lignede hans plæne en mostynget ukrudtsmark, lidt i retning af en gammel russisk Lada. Nu har han fulgt de anvisninger, jeg gav tidligere på året om at få godt gang i en forsømt plæne, og har blandt andet vertikalskåret græsset. De mest hærgede områder på kryds og tværs. Derefter har han sået lidt nyt græs på bare pletter efterfulgt af næsten daglig vanding.

Mens han går og håber på det bedste, sender en niece ham en artikel fra Politiken, hvor en læser til Søren Ryge, der også får mange spørgsmål om mos, har vedlagt et udklip. Det fortæller om, at en havekonsulent i Haveselskabet for år tilbage forklarede, at man blot skulle tromle plænen, så forsvandt mosset. Han havde set, at det gjorde man i England. Konsulenten dokumenterede med egne forsøg virkningen. Historien kom i Haveselskabets blad, “Haven”, og så er spørgsmålet: Hvis man bare kan tromle græsset væk, hvorfor så alle de andre anstrengelser?

Det har han jo helt ret i, bortset fra at ældre mennesker kan have vanskeligt ved at skubbe en tung tromle. Ud over de tromler, der findes hos vejvæsenet og som sikkert kunne gøre det helt af med mos ved blot at asfaltere med grønt asfalt, findes den slags selvkørende tromler endnu ikke til havefolket, så hvis tromlen var løsningen, er den kun for få, der går op i græs.

Annonce

Læserbreve

Jeg har fået en række læserspørgsmål. Anne spørger: ”Skal en podet vin plantes med podestedet over eller under jorden?”Podestedet skal være lige over jorden. Har du plantet under podestedet, så går det nok, men årsagen til, at man planter podet vin lige over jorden, er, at der findes en rodvinluslarve, der æder rødderne på vinplanter, så de dør. Podestedet kan godt slå rødder, når det er under jorden, og så er risikoen for angreb der.

En podet vin er podet på en amerikansk vinstok, der ikke angribes af larven. Det er dog sådan, at den omtalte lus ikke er set i Danmark overhovedet, men den er i Tyskland. Så hvis du undgår tysk jord i plantehullet, bør der ikke kunne ske noget.Lise Gullestrup spørger: ”Vi har fjernet vores vedbend fra husmuren, fordi det siges at skade muren. Kan jeg med forsigtighed bruge Round-up for at sikre, at den ikke kommer igen?”Rødderne er højtliggende, så de burde være nemme at fjerne, måske nemmere end du tror. Ellers kan du pensle med Round-up der, hvor du har klippet hovedstammen over. Du kan også fortryde din handling. Det er nemlig en skrøne, at vedbend og for eksempel vin skader husmuren. Tværtimod gavner det, så muren bliver mere tør, plus at det giver et isolerende lag af luft. Det kan du læse mere om her: Plantevækst på facader BYG-ERFA blad nr. 41-940627, som kan lånes på biblioteket.Hans fra Sønderborg stiller følgende spørgsmål: ”Jeg har mange guldnælder, som jeg ikke kan få bugt med, og lige så mange ramsløg. Kan jeg bruge eddikesyre?”Ja, men du må ikke. Alt, hvad der kan slå ihjel, skal godkendes af Miljøstyrelsen, fordi vi ikke må gå og sprede alt muligt i naturen. Sådan er det bare. En guldnælde har jeg set på internettet til 40 kr. og ramsløg nogenlunde til samme pris, så der er grundlag for en god forretning. Eller brug en buskrydder, der kan sulte planterne ihjel, eller dæk et års tid med sort plast, hvis der er tale om større arealer.

Flyt fokus

Når mos trives i græsplænen, fokuserer vi typisk på mosset og ikke på græsset. Har man mos i plænen, skal man i virkeligheden i højere grad rette fokus på sit græs og få græsset til at trives bedre end mosset. Blandt nogle havefolk høres, at man ikke vil gøde græsset, fordi det så skal slås hyppigt. Det er bare sådan, at det er gødning, der er hovednøglen til den sunde og gode græsplæne uden mos, men lad os starte med tromlen.

Al respekt for havekonsulenten og dennes måde at tromle mosset på, men man kan jo undre sig over, at hans gode bud - der tilmed var offentliggjort i “Haven” - ikke har givet pote og ikke har givet genklang selv mange år efter. Det skyldes nok, at verden trods alt ikke er så enkel, eller rettere: Løsningen er ikke den rigtige på den lange bane.

Men det er rigtigt, at mos ikke kan lide at blive trådt på, og jo, det er sikkert også rigtigt, at hvis man tromler en mosplæne dagligt, vil mosset nok forsvinde. Det store minus er, at jorden efterhånden vil blive komprimeret så meget, at græsset næsten ikke kan gro der.

Jeg tror, som Søren Ryge skriver i en helt anden klumme et helt andet år i Politiken i 2017 om de engelske plæner, at englændernes opskrift på den perfekte græsplæne er meget enkel: ”Man tromler om foråret. Man gøder en gang om måneden. Man vander en gang om ugen. Man klipper to gange om ugen med cylinderplæneklipperen i laveste hul. Man gør det i 50 år, så har man den perfekte græsplæne. Mælkebøtter, bellis og invasive græsarter nævnes slet ikke.”

Helt plan

Tromlingens formål er at gøre plænen helt plan. Regnorme sørger nemlig konstant for at gøre den ujævn. Jeg er helt overbevist om, at vertikalskæring, topdressing og gødning er grundlaget for at genoprette plænen. Vertikalskæringen skaber luft til rødderne, så både vand og gødning kan komme ned, hvor de gør godt.

Er jorden ovre i det sandede, vil den have rigtig godt af et tyndt lag grus blandet med muld eller helt omsat kompost i nogle år i efteråret, det, der kaldes topdressing. Topdressing kan købes færdig i store 850 kg sække til 1195 kr. (gå sammen med naboen) eller mindre poser, 50 liter for 70 kr. i havecentre.

Ved at give topdressing opbygger man et godt humuslag, som græsset vil elske. I en sandet jord vil en blanding af uorganisk og organisk gødning være en god løsning. Mikset, fordi det uorganiske (NPK) hurtigt vaskes væk, især når man vander for hyppigt, men når planterne at bruge den inden udvaskning, går det stærkt med væksten.

Den organiske er den længerevarende madpakke, der langsomt opløses, så planterne kan bruge næringen i takt med deres behov.

Det kan du gøre i haven lige nu

Hækkeklip: Ligusterhække klippes efter gammel skik ved sankthans, selv om de har bedre af at vente til midt juli. Derfor skal du ikke have dårlig samvittighed, hvis du ikke når det.

Luft ud i drivhuset: Planter i drivhuset er ikke glade for en temperatur i et lukket rum, der er over 28 grader. Husk, at automatiske vinduesåbnere ikke åbner om natten, så lad døren stå åben, og lad den bare gøre det hele døgnet.

Tynd ud: Er du blandt de heldige, der trods nattefrost i maj alligevel har fået mange æbler, så tynd ud blandt dem, der sidder meget tæt. Det giver bedre frugt og færre sygdomme.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce