Annonce
Livsstil

Haven: Summende sommer i haven

Boligen til humlebien er nem at lave og lige så sjov at have i haven som en kasse til fugle. Indgangshullet behøver nødvendigvis ikke at være langt, men nogle humlebier foretrækker en form for entre for at ville bebo boligen. Foto: Grøn Kommunikation
Det er så lidt, der skal til for at få mere liv i haven, og man behøver ikke nødvendigvis at have en bunke med kvas og ukrudt i et hjørne af haven for at få fuglefløjt, vilde fredelige bier eller store humlebasser.

Fuglefløjt er skønt, men summen af bier gør mig faktisk mindst lige så glad. I mange år har jeg haft flere insekthoteller, som de kaldes, men også et specielt humlebo. Nu har jeg også bygget mig et hjem til de vilde bier.

De fleste af os har fuglekasser i haven. Færre har et insekthotel og endnu færre har et sted til humlebien eller et bo, hvor den vilde bi kan finde en plads til sit afkom. Det er en af årsagerne til, at bierne er i tilbagegang, men selvfølgelig ikke den vigtigste.

Tilbagegangen skyldes først og fremmest, at der bliver mindre af den natur, som var. Vi opdyrker jorden, og de planter, vi vælger at dyrke, er ikke de vilde biers eller humlebiens foretrukne. Samtidig har de vilde bier og humlebierne vanskeligt ved at finde steder, de kan bygge reder.

Heldigvis er det i modsætning til de store klimaspørgsmål forholdsvis nemt at rette op på. Flere steder ser man da også landmænd lave en rende af vilde blomster langs marken til den mangfoldige skare af bier, vi har.

Annonce

Sådan lokker du humlebien i hus

Byg et humlebo og stil det på nogle mursten, så det er over jorden. Stil boet lunt og tørt, helst ved nogle blomster og ikke mod syd. Indgangen må meget gerne være et rør, som bien først skal igennem.

I april og maj er de humlebier, du ser, helt sikkert dronninger. Fang en med en ketcher og list hende over i et glas.

Har hun pollen på fødderne, har hun allerede et bo, og så må du finde en anden.

Sæt hende et par timer på køl i køleskabet, så falder hun til ro.

Put hende ind i din redekasse og sæt en prop i indgangshullet. Fjern proppen efter et par dage.

Flyver hun nu ud og ind af dit bo, har hun godkendt den nye bolig.

Æggene lægges sammen med noget pollen og klækkes efter tre-fire uger.

Hvis du ikke har lyst til selv at bygge et bo, kan det købes færdigt.

Kend en bi

Jeg er af den overbevisning, at jo mere vi ved om de insekter, vi har omkring os, jo bedre passer vi på dem. Vi kan ikke lide de sorte biller, de får straks et hårdt tryk med træskoen, men er billen i en rød frakke med prikker, er den ok. De sorte biller er oftest rovbiler, og de hjælper os i haven med at tage de insekter, der æder af vores afgrøder.

Jeg har i mange år haft honningbier i bistader, og honningbien er den bi, vi bedst kender.

Den vilde bis liv er meget forskellig fra honningbiens. I alt har vi små 300 arter af bier i Danmark, og honningbien er bare en af disse.

Honningbien lever i store samfund med over 50.000 i et bistade. De vilde bier lever som singler, og deres bo er et enkeltværelse. For nogle af arterne er det et lille hul i et træ, en sprække i en mur, og for de fleste er det i udgravede gange nede i jorden og helst et sted, hvor der er tørt og ikke fugtigt.

De spiser den honning, de henter i blomsterne, og gemmer den ikke. De skal blot bruge lidt mad for at producere æg, som de lægger enkeltvis i jordgange eller i de hjem af tynde bambusrør, vi laver til dem i et bibo.

Når sommeren er forbi, og så snart den enkelte bi har lagt sine gennemsnitlige 20 æg, dør den vilde bi. Den overlever ikke som honningbien. Dens liv er slut, men æggene klækkes og bliver larver, nogle når også at blive en ny bi, inden vinteren kommer. Larven eller den nye bi gemmer sig til næste sommer. Af sit ophav har den fået en lille madpakke af honning og pollen med.

Tapetserede vægge

De bier, der har deres æg i fugerne i en mur, lukker hullet til med ler eller vådt sand. En anden art af bier er bladskærebierne. De skærer små bladstykker af glatte blade med deres kæber, ruller bladet sammen, flyver hjem med det og bruger det til at ”tapetsere” redens vægge.

Humlebien lever heller ikke i store kolonier, men foretrækker dog at leve sammen med andre. Et bo har meget sjældent over 500 individer. Kun den befrugtede dronning overlever vinteren. Hun finder et sted, hvor der helst ingen frost er. Det kan være i noget isolering, i mos eller mellem sten. I foråret flyver hun ud og finder måske en gammel muserede, et hul i en isoleret garage eller skur. Her danner hun sin egen familie.

Humlebien er den art af bier, jeg har mange af i min have, og som jeg er rigtig glad for at have. Den bestøver tomaterne, frugttræer, buske og mange af køkkenurterne. Derfor har jeg lavet et bo. Det er en firkantet kasse med bund og tag. På toppen af kassen har jeg lagt et stykke gennemsigtig glas og på glasset et løst tag, så der er mørkt. Når jeg letter taget, kan jeg gennem glasset se ned i boet. Humlebien vil ikke nøjes med en etværelses. Derfor har jeg lavet en skillevæg i rummet, og et hul i væggen, så der er åben dør mellem de to rum.

Ynglekammeret, gerne med en gammel muserede, er i det bagerste rum. For at lokke humlebien ind i den nye lejlighed lægger jeg en kapsel med honning blandet op med vand i forkammeret. Herudover en blomstrende handrakel fra pil. Det er nemlig som at få blomster, når man flytter ind i sin nye bolig.

Det kan du gøre i haven nu

Beskær vin: Vinen i drivhuset vokser, og det går stærkt. Klip de nye skud efter andet blad efter en klase. Husk også at nippe tomater i bladhjørnerne.

Gåsebiller: Er på vingerne i juni. Er du meget plaget, kan du vande med nematoder. Et trick er også at sætte hvide flade tallerkner - dog med kant - ud med vand på plænen. De vil fange mange af billerne. Sørg også for, at græsset er godt vandet. Gåsebiller foretrækker tør jord.

Nip stauder og roser: Er rosernes blomster gået i stå, så nip dem af. Nogle sorter går i stå, når blomsten får for meget vand. Nip alle visne blomster af stauder, så kommer der nye.

Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce