Annonce
Tønder

Havne-happening: Arbejdsgruppe inviterer til kabaret og bunkertur

Billedet er fra kabaretten "Havn i sigte" fra 2007. Fra venstre er det Dorte Boeckmann, Dirk Andresen og Pia Kjær Jensen og sømanden Kasper. Pia Kjær Jensen står på Skibbroens friluftsscenen på fredag, hvor hun bliver akkompagneret af Tønder Amatørscenes til lejligheden sammensatte boyband bestående af Halvor Bogh, Henning Mohyla, Claus Münster Hasselris og Henning Rossen. Arkivfoto: Ugeavisen Tønder
Efter mere end 17 års forberedelse tages der 2. august hul på omlægningen af Tønder midtby og Skibbroen. Den lokale havnegruppen fejrer begivenheden med uddrag af en historisk kabaret, lidt godt til ganen og ikke mindst en invitation ned i en af besættelsestidens beskyttelsesrum, som gruppen i 12. time har sat sig for at redde.

TØNDER: Husker du kabaretten "Havn i sigte", der fik latteren og bølgerne til at gå højt på værtshuset/restauranten Skibbroen i hjertet af Tønder?

Det var tilbage i 2007, og kabaretten var søsat som en munter opbakning til de dengang endnu ganske unge drømme om at genskabe et havnemiljø i Tønder.

Havne-drømmen lever, og det samme gør de skøre og morsomme kabaret-viser, som Tønder Amatørscenes daværende "hovmester", Laila Lorensen, var ophavskvinde til. I hvert fald bliver et udvalgt antal af de næsten 15 år gamle sange støvet af og forsynet med nyt liv, når havnegruppen i Tønder inviterer til happening på Skibbroen på fredag den 23. juli.

Annonce


Det skal da fejres. Det har vi set frem til siden det første borgermøde om sagen i januar 2004.

Harald Christensen, formand for Havnegruppen, Tønder


Aktuel anledning er den forestående omlægning af Skibbroen og Gråbrødrekvarteret, som der tages hul på i august.

- Det skal da fejres. Det har vi set frem til siden det første borgermøde om sagen i januar 2004, lyder det fra formanden for havnegruppen, Harald Christensen.

I juni åbnede havnegruppen den gemte og glemte bunker på Skibbroen. Den viste sig at indeholde en del materiale, som Beredskabet havde deponeret på stedet. Mens en tur ned i bunkeren i juni var forbeholdt et mindre antal personer, kan alle være med på en kigger på fredag. Foto: Timo Battefeld

Sammen med gode lokale kræfter og musikere fra Tønder Amatørscene genopføres en del af kabaretten på en friluftscene på Skibbroen. Her er der hele fredagen sørget for lidt godt til ganen, underholdning for børnene, og så ellers rundvisninger og fortællinger om planer og idéer med Skibbro-området. Ud over selve omlægningen om det åbne byrum samt parkeringsforholdene omfatter Skibbro-projektet også opførsel af en ny "Skibbrokiosk".

Bunkeren

Med til fredagens aktiviteter hører også en invitation til at kravle ned i et mørkt kapitel i Tønders fortid, nemlig besættelsen. Tæt på den nuværende Skibbrokiosk og flere meter under jorden befinder sig stadig beskyttelsesrum fra 1944, der skulle beskytte byens borgere mod bombeangreb. Bunkeren er i god stand, men i de aktuelle Skibbro-planer er den dømt til at bliv fjernet. Det forsøger Harald Christensen og de øvrige medlemmer af havnegruppen at forhindre. De så hellere, at rummet indrettes som formidlingssted.

- Vi rydder indgangen og gør lidt rent, så folk kan komme ned i den. Og så vil vi gerne høre folks mening. Deres vurdering er vigtig, siger Harald Christensen, der ikke udelukker, at havnegruppen kunne finde på at investere i det armerede fortidsminde. Men tiden er ved at løbe fra planerne.

Indgangen til beskyttelsesbunkeren fra besættelsestiden ligger lige ud til Skibbroen. På fredag bliver der mulighed for at kravle ned i et dunkelt kapitel i Tønders historie. Foto: Timo Battefeld

Det lokale entreprenørfirma Kjelkvist A/S vandt i sidste uge udbuddet for midtby-projektet. Hele ordren har en volumen på 30 millioner kroner, og i tilbuddet indgår ifølge projektleder fra Kjelkvist, Kenneth Hindsbjerg, fjernelsen af bunkeren. Det er endda en af de opgaver, der ligger først i det samlede projekt, der har en anlægsperiode frem til august næste år.

Annonce
Tønder For abonnenter

Maria voksede op på en slotsruin

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

EfB

Ny kvinde i lægestaben: EfB med nødberedskab på bænken

Sønderborg For abonnenter

Arthur lod håret gro efter at have haft kræft tæt på livet: Nu lader han de lange lokker falde

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Tønder

Politiet havde den store bødeblok fremme til biltræf på Rømø

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Annonce