Annonce
Esbjerg

Havnefirmaer i Esbjerg advarer mod udsigt til boliger

Flere virksomheder på Esbjerg Havn er alt andet end begejstrede ved udsigten til boliger på Dokken og Esbjerg Strand. Arkivfoto
Flere virksomheder på Esbjerg Havn er alt andet end begejstrede ved udsigten til boliger på Dokken og Esbjerg Strand. Hos NorSea har man orienteret sin norske ejer om situationen, og den gør det ikke nemmere at tiltrække investeringer, oplyser direktør.

Esbjerg: Virksomhederne på Esbjerg Havn vil ikke have blandet deres aktiviteter med boliger hverken i relation til Dokken eller havneøen på Esbjerg Strand. Ligeledes giver de samme virksomheder ikke meget for et nyt lovforslag, som skal gøre det umuligt for beboere at klage - ikke mindst, fordi de endnu ikke har set den konkrete lovtekst.

Sådan lyder meldingen fra en række havnevirksomheder, som avisen har hørt fra, efter at det er kommet frem, at der arbejdes med planer, der skal føre til havnenært boligbyggeri på både Dokken og Esbjerg Strand.

Først var det borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der i forbindelse med offentliggørelse af Det Faglige Hus’ kommende kæmpedomicil med tilhørende p-hus på Esbjerg Brygge, erklærede sig varm på ideen om boliger på havneøen, dernæst kom det frem, at Pedersen Gruppen ved direktør Bjarne Pedersen, er i dialog med den kommunale forvaltning om et nyt boligprojekt på Dokken.

Og oveni hatten arbejdes der i Folketinget med en lovændring, som kort fortalt vil gøre det lettere at planlægge boliger tæt på havne og produktionsområder, idet man skal kunne tinglyse sig ud af beboeres ret til at klage over støj, støv og lugt.

Annonce

Der var rundt om bordet generel enighed om, at der ikke skal boliger ind på Esbjerg Havn, hverken på Esbjerg Strand eller Dokken.

Søren Stougaard, formand, Esbjerg Havns advisory board

Svært med investeringer

Boligplanerne på havnen blev forleden drøftet i havnens såkaldte advisory board - dét, det tidligere hed Den Rådgivende Havnekomité - og her var medlemmerne ikke begejstrede, oplyser formand Søren Stougaard.

- Der var rundt om bordet generel enighed om, at der ikke skal boliger ind på Esbjerg Havn, hverken på Esbjerg Strand eller Dokken, konstaterer formanden.

Han siger samtidig, at virksomhederne ikke tror på, at en lovændring vil løse en eventuel miljøudfordring mellem boliger og havnevirksomheder.

- Det var enighed om, at der vil opstå en masse bøvl for virksomhederne uanset hvad. På nuværende tidspunkt ved de heller ikke, hvad lovændringer går ud på, siger Søren Stougaard.

Hans kollega Jesper Høj-Hansen, administrerende direktør hos NorSea, er enig. Hans virksomhed, der er placeret som nabo til Dokken, kan have støjende aktiviteter døgnet rundt alle ugens dage. Nu har Jesper Høj-Hansen som øverste chef for op imod 250 ansatte måttet orientere sin norske ejer om situationen med mulighed for boliger på Esbjerg Havn.

- Faktisk giver det problemer allerede nu med at argumentere investeringer igennem i Esbjerg, siger direktøren.

Dårlig cocktail

Et andet sted på havnen har Jens Peter Thomsen, Ocean Team Group, allerede oplevet, hvad det betyder, når havneaktiviteterne i Vesterhavsgade og boliger er placeret for tæt på hinanden.

- Vi prøver på at leve i harmoni med vores naboer, men vi har da haft episoder, hvor beboere har følt sig generet. Det er ikke nemt hverken for dem eller for os, men vi er simpelthen bare i en branche, hvor man arbejder around the clock. Boliger og havn er bare en dårlig cocktail lige netop på Esbjerg Havn, siger Jens Peter Thomsen.

Sagen kort

  • JydskeVestkysten kunne for nogle uger siden fortælle, at Det Faglige Hus planlægger landsdelens største kontordomicil på op til 24.000 kvadratmeter i 12 etager med tilhørende p-hus på Esbjerg Brygge. I samme ombæring meddelte borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), at han har bedt Plan & Miljøudvalget undersøge mulighederne for at opføre boliger på Esbjerg Strands havneø.
  • Derefter oplyste også Bjarne Pedersen, Pedersen Gruppen, at han siden foråret har været i dialog med Esbjerg Kommune om et revitaliseret projekt med boliger på Dokken. Pedersen Gruppen, der omkring 2002 lejede det store areal ved den tidligere DFDS-passagerterminal af havnen på en hundredårig lejekontrakt, har arbejdet på at udvikle området på dokhalvøen lige siden. I dag rummer området en del kontordomiciler.
  • I 2015 præsenterede Pedersen Gruppen et nyt projekt med boliger i et højhusbyggeri, men det mødte modstand på både havnen og i byrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce