Annonce
Esbjerg

Havnekonfikt i Esbjerg: Firmaer vil have ny klagesag med i planer om boliger

Skibet Ocean Energy på den anden side af Blue Water-pakhuset i Trafikhavnen giver støjgener for beboere i Vesterhavsgade. Sagens erfaringer bør medtages i overvejelserne om muligt kommende boliger på Esbjerg Havn, mener formanden for havnens advisory board. Foto: Ken Mathiesen
Midt i planerne om boliger på Esbjerg Havn er en sag om klage over støj og forurening fra et skib dukket op. Havnefirmaerne vil have erfaringer fra sagen med i det videre arbejde.

Esbjerg: Når Esbjerg Kommune undersøger muligheden for at etablere boliger på henholdsvis Dokken og Esbjerg Strand, bør embedsmændene på rådhuset medtage erfaringer og oplysninger fra en sag, hvor beboere i Vesterhavsgade har klaget over støj fra kabellægningsskibet Deep Energy, som er placeret i den nærliggende trafikhavn.

Det mener Søren Stougaard, der er formand for Esbjerg Havns advisory board - den tidligere rådgivende havnekomité, som er et samarbejdsforum mellem Esbjerg Havn og dens virksomheder.

Sagen, som også er beskrevet i den seneste udgave af Ugeavisen Esbjerg, handler kort fortalt om, at to beboere i Vesterhavsgade har klaget over støj fra Ocean Energy, og efterfølgende har støjmålinger vist, at brummen fra skibets hjælpemotorer i perioder overstiger de grænseværdier, der normalt gælder for virksomheder.

Annonce

Informationsmøde

Esbjerg Havn er mandag den 25. november fra klokken 15.00-17.00 vært ved et informationsmøde for havnens virksomheder. Her er et af punkterne på dagsordenen ”samspil mellem havn og by – påvirkning og muligheder”. De øvrige punkter er ” Udvikling af Esbjerg Havn og fremtidige, nødvendige investeringer” samt ”Vurderinger og analyser af vækst- og problemområder.”

Vi tager alt med

Og sagen lander lige ned i kommunens verserende undersøgelser af muligheden for boliger på havneøen på Esbjerg Strand og Pedersen Gruppens direktør, Bjarne Pedersens, mangeårige ønske om boliger på Dokken.

Det gør sagen fra Vesterhavsgade principiel i relation til den aktuelle debat om den sprængfarlige sammenblanding af havneaktiviteter og boliger, og adskillige havnevirksomheder har både historisk og flere gange i den aktuelle debat givet udtryk for bekymring om, at opførelsen af boliger kan indskrænke deres aktiviteter på grund af boligerne.

- Denne sag viser meget godt problematikken, og derfor mener jeg også, at man bør tage erfaringerne fra denne sag med i sine videre overvejelser, siger formanden for havnens advisory board.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) siger, at Esbjerg Kommune naturligvis tager alt med:

- Vi tager selvfølgelig alle erfaringer med i det videre arbejde. Jeg har ikke interesse i at presse noget igennem, men jeg har stor interesse i, at sagerne bliver ordentligt belyst. Og mon ikke, at problematikken kommer op på det informationsmøde, der om en god uges tid bliver holdt med havnens virksomheder, siger han.

I gang med analyse

Esbjerg Havns direktør Dennis Jul Pedersen oplyser, at han har forståelse for klagernes frustrationer, men han anfører også, at havnen har modtagepligt, hvilket betyder, at det ikke er tilladt at nægte skibe adgang på grund af støj eller emmisioner (luftforurening).

Desuden påpeger han, at er et skib underlagt internationale regler i forhold til miljø og forurening og dermed andre regler end en virksomhed. Men havnen bestræber sig ifølge Dennis Jul Pedersen på at placere skibene, hvor de belaster mindst muligt.

- Vi har sat en analyse i gang om, hvordan man bedst placerer skibene i havnen, og hvordan vi elektrificerer, således at skibene kan bruge landstrøm. Men alt dette skal gøres, uden det har en negativ indvirkning på driften af havnen, og samtidig skal det være forretningsmæssigt fornuftig, så omkostningerne ved skibsanløb ikke øges, forklarer havnedirektøren.

På Esbjerg Kommune vurderer man i afdelingen for industrimiljø sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Kolding For abonnenter

- At lukke en havn... det er sgu da ikke noget, man bare lige gør

Annonce