Annonce
Esbjerg

Havnemarch skal åbne de unges øjne: Se hvad havnegiganterne gør for klimaet

Boreplatformene, de store havnevirksomheder og de plasticforurenede strande i Ho Bugt er nogle af de synlige tegn på, at noget kan gå galt med klimaet og miljøet. Men hvordan er virkeligheden egentlig på Esbjerg Havn? Den 24. april kan alle komme på havnemarch og på en lang række udstillinger se, hvordan havnen og de mange virksomheder samt kommunen arbejder med FN's Verdensmål for en bæredygtig udvikling . Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
Fiskeri- og Søfartsmuseets søsætter et nyt udstillingsformat, hvor byens skolebørn og virksomhederne laver en stort anlagt udstilling om bæredygtighed. Projektets omdrejningspunkt er FN's 17 verdensmål om en bæredygtig udvikling. Udstillingen munder ud i en havnemarch fredag den 24. april.

Esbjerg: Er Esbjerg Havn helt eller skurk i kampen for at redde klimaet?

Mange tror måske, at olie- og gasfirmaerne, de store dieselskibe samt Esbjergværket og de mange virksomheder på havnen er med til at skubbe klimaet og menneskeheden ud over kanten.,

Men så enkelt er det ikke. Esbjerg Havn og dens mange virksomheder er allerede godt i gang med at opfylde FN's 17 Verdensmål for et bæredygtigt samfund og en fremtid for kloden.

Det kan en stor del af byens ottendeklasseselever og byens borgere opleve fredag den 24. april. På denne forårsdag vil tusindvis af skoleelever og alle andre interesserede opleve, hvordan man i Esbjerg og blandt havnens store firmaer er i gang med at opfylde verdensmålene.

Det kan opleves på en stor havnemarch på ti kilometer med en stor udstilling arrangeret af Fiskeri- og Søfartsmuseet samt en stribe nedslagspunkter undervejs med udstillinger hos firmaer på havnen, som marchen passerer forbi. Her kan man undervejs opleve, hvad de enkelte firmaer gør for miljøet og klimaet.

Annonce

ARBEJDET MED VERDENSMÅLENE

Det skal skoleeleverne og de øvrige parter i Shorewalk arbejde med:

  • Hvad er verdensmål og hvad betyder de for os?
  • Hvad betyder verdensmålene for Esbjerg? Hvordan bliver det byens strategi?
  • Hvorfor er det vigtigt for alle - du, jeg og Fiskeri- og Søfartsmuseet? Hvorfor er det også museets opgave?
  • Hvad betyder verdensmålene for de unge? Hvordan tager man selv ansvar for en bedre verden?
  • Onsdag ved kick off-mødet i Byrådssalen på Esbjerg Rådhus vil der være en diskussion med eleverne:
  • Hvad verdensmål betyder for Danmark, for skolen, for dig og din familie?

Tusindtallig skare

Men ... march og march! På nogle stræk vil der blive transport med busser.

"Shorewalk" er navnet på arrangementet - måske fordi klimaet er en global udfordring. Eleverne i ottende klasserne på Aura- og Bohrskolerne vil i nogle måneder op til havnemarchen og de mange udstillinger arbejde med bæredygtighed og verdensmålene.

Og så vil ottendeklasserne sammen med andre skoleelever udgøre en tusindtallig skare af marchdeltagere i skoletiden om formiddagen fredag den 24. april, mens der om eftermiddagen vil være march og besøg ved udstillingerne og hos firmaerne for alle interesserede.

Fiskeri- og Søfartsmuseet er tovholder for Shorewalk og udvikler af det nye udstillingsformat, hvor byens skolebørn og virksomheder i fællesskab laver den stort anlagte udstilling om bæredygtighed.

En kilometerlang udstilling

- Esbjergs unge ved knap nok, hvad der sker på Danmarks største energihavn. Og virksomhederne er ikke klar over, hvor meget rigtigt, de gør i forhold til verdensmålene, siger museets direktør David Dupont-Mouritzen.

Derfor er museet gået sammen med skolerne, havnen, kommunen, Energistyrelsen, Spar Nord, Total, Blue Water Shipping og en række andre virksomheder om den byfestlige event om en fremtid i et bæredygtigt Esbjerg.

Havneområdet bliver en stor udstilling, hvor man kan opleve virksomhedernes arbejde med FN’s Verdensmål.

Onsdag 8. januar er der kick-off i Rådhushallen. Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), museets direktør, unge verdensmålsaktivister og repræsentanter for virksomhederne skyder projektet i gang.

- Verdensmålene om at skabe en bæredygtig udvikling kan være svære at overskue, siger borgmesteren, der understreger, at pointen netop er, at det nytter, hvis vi forpligter os på verdensmålene og arbejder sammen om at skabe en bedre verden.

Esbjerg og havnen vil samtidig vise et mere bæredygtigt ansigt udadtil og sætte fokus på alt det, som virksomhederne allerede gør i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce