Annonce
Sønderborg

Havnens økonomi tog vand ind i 2012 - nu flyder den flot

Erling Høi-Nielsen satte sig i formandsstolen i 2012. Foto. Jens Eilertsen
Lystbådehavnen i Høruphav havde i 2012 en gæld på nogle millioner kroner. Siden er det meste frisket op, der er nye toiletter og badefaciliteter, havnekontoret og fiskerhusene er nye. Det samme er tankanlægget. I øjeblikket arbejdes der på en ny 160 meter bro og nye p-pladser, og næste år får den nuværende p-plads et løft, klubhuset får en gennemgribende renovering og havnebassinet skal være dybere. Alt betales kontant og gælden fra 2012 er væk. Hvad er der sket?

Høruphav: Lystbådehavnen i Høruphav var ikke i topform i 2012. Flere steder var der brug for en kærlig hånd, økonomien tog vand ind og driften var omkostningstung.

Syv år senere har havnen fået nye toiletter og nye badefaciliteter, der er bygget nyt havnekontor og fiskerhuse, tankanlægget er nyt og det samme er broen til vinterbaderne.

Og det fortsætter, for i øjeblikket er arbejdere i gang med at banke pæle i havbunden i den vestlige del af bassinet til en ny 160 meter bro og der etableres en parkeringsplads til 33 biler. Næste år får klubhuset en gennemgribende renovering - det samme gør det nuværende p-anlæg - og havnebassinet skal være dybere, for de både, som besøger havnen, bliver stadig større.

Alt arbejde siden 2012 er udført uden optagelse af lån og det forestående arbejde vil også blive betalt kontant. Gælden fra 2012, der var på nogle millioner kroner, er væk. Nu flyder økonomien flot og der er godt med penge på bogen. Så mange, at brolauget må betale negativ-renter i pengeinstituttet.

Annonce
Strukturen er nu sådan, at havnen er delt op i vand, land og bådehaller. Det er tre forretningsområder med hver ist budget. Når vi giver et ansvar til folk, så får de virkelig et ansvar. Det er ikke sådan, at formanden og næstformand Birgit Rasborg render efter manden med ansvar for broerne for at se, hvor mange søm, han bruger. Der er ikke noget flueknepperi om papsøm.

Formand Erling Høi-Nielsen

Hvad er der sket

Investeringerne i havnen siden 2012 - med de arbejder, som udføres i 2020 og 2021 - løber op i seks millioner kroner. Det er altså penge, som betales kontant. Hvordan kan det lade sig gøre at overtage en havn med nogle millioner kroner i gæld, investere seks millioner kroner og så syv år senere have en fed bankbog? Det spørger vi formanden for bestyrelsen i Høruphav Brolaug bilforhandler Erling Høi-Nielsen, om? Brolauget ejer og driver havnen.

- Vi fik nogle gode visionære folk i bestyrelsen i 2012, og vi har siden drevet havnen som en virksomhed, siger formanden, der tog sæde i formandsstolen i 2012.

- Bestyrelsen før 2012 var altså ikke visionær?

- Havnen blev drevet på en lidt gammeldags måde - som så mange andre havne i Danmark.

- Der har siden været en benhård omkostningsstyring, og digitalisering er en stor ting hos os. I dag er der bare fire lønnede medarbejdere - det er havnefogeden, to assistenter og sekretariatslederen.

- Det er altså også sådan, at alt det arbejde, der er udført og som udføres, klares af vores medlemmer, hvis det ikke kræver autorisation. Vores medlemmer er ikke bare bådejere, som har brug for en garage - der er faktisk mødepligt, når havnen har brug for dem. Alle byder ind med det, de er gode til.

- Strukturen er nu sådan, at havnen er delt op i vand, land og bådehaller. Det er tre forretningsområder med hver deres budget. Når vi giver et ansvar til folk, så får de virkelig et ansvar. Det er ikke sådan, at formanden og næstformand Birgit Rasborg render efter manden med ansvar for broerne for at se, hvor mange søm, han bruger. Der er ikke noget flueknepperi om papsøm, siger Erling Høi-Nielsen.

Velholdt havn trækker

- Er det blevet dyrere at være medlem og besøge havnen?

- Vi er nok den billigste havn i Danmark. Har du en mellembåd på 38 fod, er prisen 2320 kroner. Det er rigtigt meget dyrere mange andre steder. Men for os er det vigtigt, at både vores medlemmer og de både, som besøger os i sommermånederne, oplever en havn, der er i orden, siger Erling Høi-Nielsen.

- Havnen er jo også et samlingssted for byen, for der er jo ikke rigtigt andet end en brugs og en Rema, og vi er da glade for, at der kommer folk på havnen. Bagsiden af medaljen er, at de kan tage pladserne ved bålpladser og sådan op for vores gæstesejlere, og jeg kan godt få det indtryk, at der er nogle, som ikke tænker på, at det her altså ikke er en kommunal havn, men en medlemsejet havn, siger Erling Høi-Nielsen, der af og til er ude for, at personer beder om ting, de synes, havnen skal bygge.

Det sker, at der lyttes. Blandt andet har havnen bygget en ny bro og trappe til vinterbaderne.

- Hvorfor engagerer du dig i havnen - du har vel nok at gøre med at sælge biler i Sønderborg og Aabenraa?

- Jeg har båd her og jeg bor i Høruphav. Jeg synes, at man skal deltage i de ting, der sker i byen, siger Erling Høi-Nielsen, der stiller op som formand igen.

Høruphav Brolaug

Høruphav Brolaug har omkring 300 medlemmer - det tal har været stabilt de seneste år.

Antallet af sommergæster er omkring 7500.

Medlemskontingentet udgør omkring 20 procent af de samlede indtægter. Årsleje og gæster fordeler sig med omkring 40 procent hver.

Der betales 2320 kroner for en mellembåd og lidt mere, hvis den skal have plads i en af hallerne.

Havnen har fire ansatte - en havnemester, to assistenter og en sekretariatschef.

En ny 160 meter bådebro er klar næste år. Foto: Jens Eilertsen
Husene til fiskerne er nye. Foto: Jens Eilertsen
Havnen i Høruphav har fået nyt havnekontor. Foto: Jens Eilertsen
Her bliver der plads til 33 biler. Foto: Jens Eilertsen
Erling Høi-Nielsen fortæller, at alle medlemmerne af bådelauget har mødepligt, når der er brug for en hjælpende hånd. Foto: Jens Eilertsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce