Annonce
Erhverv

Havnevirksomheder bekymrede over at ny havnevision skal hastes igennem

Flere virksomheder på Kolding Havn undrer sig over, at byrådet vil beslutte en ny vision uden, at de har inddraget virksomhederne. - Jeg synes, at dialogen skulle komme først. Jeg kan ikke se, hvorfor der skal være så meget hastværk, siger Jesper Hansson, der er administrerende direktør i Svane Shipping, der er havnens største lejer. Arkivfoto: André Thorup
Stod det til virksomhederne på Kolding Havn, så kunne politikerne sagtens vente til efter nytår med at formulere en ny vision for havnen. Borgmester Jørn Pedersen forsikrer, at virksomhederne vil blive inddraget i processen, når den overordnede vision er på plads. - Der er ikke endelig aftaler om geografien modsat sidste vision, siger borgmesteren.

Kolding: Udsigten til at coastere fortsat lægger til kaj, og der samtidig kan bygges boliger på havneområdet, bliver modtaget som en lille julegave af virksomhederne på Kolding Havn. Men flere af havnevirksomhederne er bekymret for, at den nye politiske vision for havnen bliver vedtaget for hurtigt.

- Jeg synes, at dialogen skulle komme først. Jeg kan ikke se, hvorfor der skal være så meget hastværk. Belært af sidste gang må det være i alles interesse, at dialogen med alle interessenter kommer, inden man beslutter noget. Der var jo ingen dialog sidste gang, siger Jesper Hansson, der er administrerende direktør i Svane Shipping, der er havnens største lejer.

For 13 måneder siden blev visionen om en afvikling af erhvervshavnen præsenteret med opbakning fra alle byrådets partier, men efter SF, Enhedslisten og løsgængeren Hanne Dam sprang fra forliget, blev det på et møde onsdag besluttet, at byrådet nu arbejder mod en løsning, hvor der er plads til både boliger og havnevirksomheder. Efter mødet har borgmesteren udtalt, at han håbede, at byrådet kunne beslutte en ny vision inden jul.

Annonce
- Nu arbejder vi videre med en vision, men hvor vi ikke lægger os fast på, om der skal ske noget i syd eller nord i øst eller vest. Vi beslutter en vision, men der er ikke endelig aftaler om geografien modsat sidste vision.

Borgmester Jørn Pedersen (V)

Ingen grund til hastværk

Direktør i speditionsvirksomheden H. Daugaard Michael Frihagen udtrykker også bekymring over, at politikerne vil aftale en ny vision, uden de har været i dialog med virksomhederne. Han undrer sig i betragtning af, at flere politikere har efterlyst mere åbenhed og bedre tid i forhold til vedtagelsen af den første vision.

Nogle af de samme bekymringer går igen hos grovvaregiganten DLG, lyder det fra Vagn Hundebøll, der er vicekoncerndirektør for produktion og logistik.

- Det undrer mig meget, at det skal gå hurtig. Det her er ikke noget, der skal besluttes på 14 dage. Det er en langsigtet plan. Der er ikke grund til at lave samme fejl som sidst. Befolkningen og erhvervslivet forventer, at der nu kommer en åben snak, siger Vagn Hundebøll.

Alle bliver inddraget

Borgmester Jørn Pedersen afviser, at der er tale om hastværk i forhold til visionen, og understreger, at det kun er en mulighed, at der bliver indgået en aftale om en ny vision i næste uge.

- Vi har onsdag jo netop besluttet, at vi vil lave en inddragende proces med interesserenter og resten af Koldings befolkning. Det vi aftalte onsdag er, at havn og by skal bindes sammen. Området skal udvikles, således der kan være boliger, erhverv, kultur og rekreative områder, og der bliver mere by og mindre havn. Og tredje punkt var netop, at udviklingen skal ske på baggrund af dialog med interessenter og i en åben dialog med befolkningen i Kolding, siger Jørn Pedersen og fortsætter.

- Nu arbejder vi videre med en vision, men hvor vi ikke lægger os fast på, om der skal ske noget i syd eller nord i øst eller vest. Vi beslutter en vision, men der er ikke endelig aftaler om geografien modsat sidste vision.

Virksomhederne er bekymret over, at tingene igen foregår hen over deres hoveder. Hvad tænker du om det?

Det bliver netop en inddragende proces, hvor vi siger, at der er plads til både havn og boliger. Men vi er ikke lige så præcise som sidst i visionen. Nu går vi i dialog, og jeg ved jo ikke, hvad vi beslutter. Men jeg ved, at processen bliver inddragende for, det var det, vi besluttede onsdag, siger Jørn Pedersen.

Borgmester Jørn Pedersen (V) mener ikke, at virksomhederne har grund til bekymring over, at byrådets politikere i næste uge vedtager en vision. Efter onsdagens krisemøde om havnen har byrådet netop besluttet, at den kommende vision skal indeholde dialog med alle interessenter, forklarer borgmesteren. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce