Annonce
Læserbrev

Havvindmøller på land er Red Light District 2020 i Tønder Kommune

Læserbrev: Er Tønder Kommune blevet så håbløs, at den kun kan klare sig ved at sælge sin sjæl til Reeperbahn med Vattenfalls røde lygter i Red Light District?

Regeringen har planer om etablering af kæmpe havvindmølleparker, blandt andet Thor ved Nissum Fjord. Samtidig skal antallet af vindmøller på land i Danmark reduceres.

Hvorfor har Vattenfall så travlt i Tønder Kommune, lige før, det forhåbentligt går op for vores politikere, at det slet er ikke nødvendigt at sælge ud af borgernes kultur og naturværdier, for at tilfredsstille Vattenfalls glubske appetit på lukrative aftaler. Vattenfall køber lodsejere i kommunen for at camouflere deres eget projekt, efterladende sig blødende sår i Tønder Kommune. Hvor livet langsomt drænes ud af kommunen.

Det er de ansvarlige politikere, der skal vejlede dem, som bliver forført af Vattenfall med deres godteposer. Når hr. Ørting vil prioritere Vattenfall og lokale lodsejere over neutrale borgere og tillade 180 meter høje havvindmøller på land. Så giver borgerne op på forhånd, og mener, det er håbløst med Tønder Kommune.

Borgerne har ønske om fred og ro uden røde lamper og uden infralyd. Vi har nemlig en natur, som er i verdensklasse.

Vi har brug for ordentlige politikere til at passe på vores kommune. Så vi ikke frygter at blive solgt og stavnsbundet i Vattenfalls Red light district i Tønder Kommune.

Det må stoppes nu, så vi ikke bliver som i "Frygtelig Lykkelig", hvor alle de ansvarlige vender det blinde øje til. Hver eneste politiker er ansvarlig for vores fælles fremtid med hver sin stemme.

Uddrag af svar fra kommunalbestyrelsesmedlem Thomas Ørting Jørgensen (Borgerlisten):

Kære Anne Marie Hvidt, Tak for dit farverige indlæg til debatten. Jeg synes, vi bør gå foran i den grønne omstilling - også når det gælder vindmøller i vores ‘baghave’. For at nå de målsætninger for den grønne omstilling, som et enigt folketing har besluttet, skal vi lykkes med en bred vifte af tiltag.

Fra ændret personlig adfærd, til investeringer i sol og vind, over energieffektivisering til forskning og udvikling af teknologier. Der er brug for både hav og landvindmøller for at nå 2050-målene. Teknologien arbejder til vores fordel. Også lokalt. Derfor vil vi kunne erstatte de nuværende ca 245 gamle, støttekrævende vindmøller med blot 100 store vindmøller og samtidig opnå enorme gevinster både på CO2 regnskabet, på omfanget af grøn energiproduktion, og i form af indtægter til lokalbefolkningen og det lokale fællesskab. Uden statsstøtte.

Og når møllerne er udtjente om 30 år, vil vi formodentlig kunne nedtage dem uden at skulle opsætte nye. Fordi teknologien suser derudaf. At være ‘vært’ for 100 store vindmøller i 30 år, fordelt på 1200 km2 er da i alle henseender et lille bidrag i en stor sags tjeneste. I fald vi i landdistriktskommunerne ikke selv medvirker til produktionen af grøn energi fra vind og sol, vil Folketinget ‘hjemtage’ kompetencen. På samme vis som med fx el- og gasledninger, motorveje, broer mv. Den lokale forankring og ejerskab, med deraf følgende andel i det økonomiske afkast, skal være et bærende element. De der bor allernærmest, skal kompenseres bedst. Sikrer vi politisk, at 40 pct af de 100 vindmøller ejes lokalt, vil det kunne tilføre borgere, lokalråd og kommunen mere end 140 mio kroner årligt de næste 25-30 år.

Nogle af disse penge kunne fx investeres i yderligere grøn omstilling fx i form af ladestandere overalt i kommunen i kombination med en pulje på 500-1000 dele el-biler.

De korslagte armes tid er forbi, hvis vi vil ændre affolkning til øget bosætning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce