Annonce
Læserbrev

Havvindmøller på land er Red Light District 2020 i Tønder Kommune

Læserbrev: Er Tønder Kommune blevet så håbløs, at den kun kan klare sig ved at sælge sin sjæl til Reeperbahn med Vattenfalls røde lygter i Red Light District?

Regeringen har planer om etablering af kæmpe havvindmølleparker, blandt andet Thor ved Nissum Fjord. Samtidig skal antallet af vindmøller på land i Danmark reduceres.

Hvorfor har Vattenfall så travlt i Tønder Kommune, lige før, det forhåbentligt går op for vores politikere, at det slet er ikke nødvendigt at sælge ud af borgernes kultur og naturværdier, for at tilfredsstille Vattenfalls glubske appetit på lukrative aftaler. Vattenfall køber lodsejere i kommunen for at camouflere deres eget projekt, efterladende sig blødende sår i Tønder Kommune. Hvor livet langsomt drænes ud af kommunen.

Det er de ansvarlige politikere, der skal vejlede dem, som bliver forført af Vattenfall med deres godteposer. Når hr. Ørting vil prioritere Vattenfall og lokale lodsejere over neutrale borgere og tillade 180 meter høje havvindmøller på land. Så giver borgerne op på forhånd, og mener, det er håbløst med Tønder Kommune.

Borgerne har ønske om fred og ro uden røde lamper og uden infralyd. Vi har nemlig en natur, som er i verdensklasse.

Vi har brug for ordentlige politikere til at passe på vores kommune. Så vi ikke frygter at blive solgt og stavnsbundet i Vattenfalls Red light district i Tønder Kommune.

Det må stoppes nu, så vi ikke bliver som i "Frygtelig Lykkelig", hvor alle de ansvarlige vender det blinde øje til. Hver eneste politiker er ansvarlig for vores fælles fremtid med hver sin stemme.

Uddrag af svar fra kommunalbestyrelsesmedlem Thomas Ørting Jørgensen (Borgerlisten):

Kære Anne Marie Hvidt, Tak for dit farverige indlæg til debatten. Jeg synes, vi bør gå foran i den grønne omstilling - også når det gælder vindmøller i vores ‘baghave’. For at nå de målsætninger for den grønne omstilling, som et enigt folketing har besluttet, skal vi lykkes med en bred vifte af tiltag.

Fra ændret personlig adfærd, til investeringer i sol og vind, over energieffektivisering til forskning og udvikling af teknologier. Der er brug for både hav og landvindmøller for at nå 2050-målene. Teknologien arbejder til vores fordel. Også lokalt. Derfor vil vi kunne erstatte de nuværende ca 245 gamle, støttekrævende vindmøller med blot 100 store vindmøller og samtidig opnå enorme gevinster både på CO2 regnskabet, på omfanget af grøn energiproduktion, og i form af indtægter til lokalbefolkningen og det lokale fællesskab. Uden statsstøtte.

Og når møllerne er udtjente om 30 år, vil vi formodentlig kunne nedtage dem uden at skulle opsætte nye. Fordi teknologien suser derudaf. At være ‘vært’ for 100 store vindmøller i 30 år, fordelt på 1200 km2 er da i alle henseender et lille bidrag i en stor sags tjeneste. I fald vi i landdistriktskommunerne ikke selv medvirker til produktionen af grøn energi fra vind og sol, vil Folketinget ‘hjemtage’ kompetencen. På samme vis som med fx el- og gasledninger, motorveje, broer mv. Den lokale forankring og ejerskab, med deraf følgende andel i det økonomiske afkast, skal være et bærende element. De der bor allernærmest, skal kompenseres bedst. Sikrer vi politisk, at 40 pct af de 100 vindmøller ejes lokalt, vil det kunne tilføre borgere, lokalråd og kommunen mere end 140 mio kroner årligt de næste 25-30 år.

Nogle af disse penge kunne fx investeres i yderligere grøn omstilling fx i form af ladestandere overalt i kommunen i kombination med en pulje på 500-1000 dele el-biler.

De korslagte armes tid er forbi, hvis vi vil ændre affolkning til øget bosætning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce