Annonce
Indland

Heftige energi-diskussioner i Vest- og Sønderjylland.

Den grønne energi-omstilling kræver nye transportveje for strøm, heriblandt lange strækninger med højspændingsledninger. Arkivfoto

Elnettet: Det danske elnet skal udbygges som led i den grønne omstilling i Europa. Det betyder, at der skal transporteres mere strøm over lange afstande.

Det drejer sig om strøm fra vindenergi, når det blæser kraftigt, fra solen, når der er vindstille og fra traditionelle kraftværker, når der hverken er vind eller sol.

Det medfører, at Tyskland, Danmark og England bliver forbundet med el-motorvej heraf 170 kilometer fra Holstebro til den dansk-tyske grænse. Det rejser en række problemstillinger:

1. Vestjylland

Havvindmølleparker leverer en stor del af fremtidens strøm, hvorved Vesterhavet og Vestjylland bliver central. Herfra skal energien samles op og sendes videre til forbrugerne - i hele Danmark og til en række nabolande.

Det kræver, at det nuværende forsyningsnet bliver styrket med en 400 kilovolt-forbindelse. Det nuværende net består af 150 kilovolt-forbindelser.

Det skal ske via kabler bundet sammen af 500 højspændingsmaster ned gennem Vest- og Sønderjylland. Masterne bliver knap 33 meter i højden og 37 meter i bredden.

2. Kabelbegrænsning

Ud over at jordkabler er en betragteligt dyrere løsning end luftbårne kabler, har vurderingen hidtil været, at det ikke er teknisk muligt at transportere strømmen over så lang afstand via nedgravede kabler.

Flere steder i landet transpores strøm rent faktisk gennem nedgravede kabler, men det drejer sig om mindre strømmængder og over kortere strækninger, hvilket konkret vil sige under 14 kilometer. De fleste er under 10 kilometer i længde.

På forsøgsbasis i Italien og Japan er det lykkedes problemfrit at transportere højspænding via jordkabler på strækninger op til 40 kilometer. Det drejer sig vel at mærke om strøm fra centrale kraftværker og gælder ikke pr. automatik i et komplekst elsystem som det danske.

3. Jævnstrøm en umulig mulighed

Teoretisk set kunne jordkabel-transport etableres, hvis man brugte jævnstrøm. Problemet her er, at en jævnstrømsforbindelse ikke kan aflevere strøm "undervejs" til distribuering i de lokalområder, forbindelsen går igennem.

Det svarer til en motorvej, der har en startlokalitet og en slutlokalitet - uden til- og frakørsler undervejs.

Af reguleringstekniske grunde kan man ikke regne med at kunne bruge andre landes el-net som øjeblikkelig reserveforsyning ved driftsforstyrrelser.

4. Lande-forskelle

Kritikere har påpeget, at tyskerne bruger jævnstrømskabler. Men det gælder kun for strøm, der netop skal transporteres over meget lange afstande fra typisk Nordtyskland til Sydtyskland.

Derfor har man også et stort 400 kilovolt luftledningsnet til at distribuere i områderne mellem endepunkterne.

5. Teknisk undersøgelse

Selv om de politisk vedtagne principper angiver en løsning med luftledninger, og Energinet har nævnt vanskelighederne forbundet med at etablere lange 400 kV jordkabler, har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bedt Energinet lave en teknisk redegørelse for, om den vest- og sønderjyske netudbygning kan etableres på en anden måde.

Redegørelsen kommer i september i år og skal derefter vurderes af udenlandske eksperter.

6. Erstatninger

Husejere inden for en afstand fra 80 til 280 meter fra nærmeste ledning vil få tilbudt en erstatning på op til 50 procent af boligens handelsværdi.

Husejere inden for 80 meter vil få tilbudt, at Energinet køber husene til den aktuelle handelsværdi, alternativt en erstatning på 50-75 procent af handelsværdien.

Kilder: Energinet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Kolding

Fynslund gør klar til LAN-party

Annonce