Annonce
112

Hegn blev klippet op og to biler stjålet

Sådan ser den stjålne bil ud, som stadig efterlyses. Den kan stadig køre rundt med det karakteristiske røde klistermærke med håndtegnet og have fået monteret stjålne nummerplader. Foto: Vojens Autoophug

VOJENS: En virksomhed på Tingvejen fik tidligt mandag klippet sit hegn op og stjålet to ikke indregistrerede biler. Det sket mellem klokken 4.10 og 6.30.

Den ene bil - en Seat - blev dog hurtigt fundet igen. Den holdt på Krügersvej i Bevtoft. Klokken 13.02 blev en lokal 35-årig mand sigtet for tyveriet.

Men den anden bil mangler politiet stadig at finde. Det er en sort VW Golf IV årgang 1999. Den kan køre rundt med stjålne nummerplader på. Og den har muligvis stadig et rødt klistermærke på bagenden med et håndtegn.

Annonce
Sådan ser den stjålne bil ud, som stadig efterlyses. Det er en VW Golf IV. Foto: Vojens Autoophug
Sådan ser den stjålne bil ud, som stadig efterlyses. Det er en VW Golf IV årgang 1999. Foto: Vojens Autoophug
Sådan ser den stjålne bil ud, som stadig efterlyses. Det er en VW Golf IV årgang 1999. Foto: Vojens Autoophug
Sådan ser den stjålne bil ud, som stadig efterlyses. Det er en VW Golf IV årgang 1999. Foto: Vojens Autoophug
Sådan ser den stjålne bil ud, som stadig efterlyses. Det er en VW Golf IV årgang 1999. Foto: Vojens Autoophug
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce