Annonce
Vejen

Heidi glæder sig til at få gang i festerne

47-årige Heidi Siig Jensen er ny bestyrer i Københoved Forsamlingshus, og hun glæder sig til, at der snart igen kommer masser af liv i huset. Foto: Dorthe Andresen
Heidi Siig Jensen, der er indehaver af Kongeaa Catering, er ny bestyrer af Københoved Forsamlingshus. Hun ser frem til, at der snart igen kan komme liv i huset, der har været lukket ned for fester på grund af coronakrisen.
Annonce

Københoved: Det har om noget været meget roligt på festfronten for Heidi Siig Jensen.

Desværre, for fester er det, der skal være hele omdrejningspunktet for hendes tilværelse, for Heidi Siig Jensen er nemlig den nye bestyrer af Københoved Forsamlingshus.

Hun begyndte lige før påske - og på det tidspunkt havde statsminister Mette Frederiksen på grund af coronavirussen valgt at lukke stort set hele samfundet ned - og dermed blev der også lukket ned for festlighederne i forsamlinghuset.

- Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det var før, men jeg synes, at det er træls nu. Vi havde jo en del konfirmationer i juni, men de er udskudt, og jeg hører også fra nogle folk, at de vælger helt at opgive at holde fest, fortæller 47-årige Heidi Siig Jensen, der siden efteråret 2019 har haft sin egen virksomhed Kongeaa Catering med adresse i Skodborg. Virksomheden er flyttet med til forsamlingshuset i Københoved, og Heidi Siig Jensen laver også mad i øjeblikket - det er bare som take away, som folk så kommer forbi og henter.

På grund af coronakrisen har der været meget stille i forsamlinghusets sale. Foto: Dorthe Andresen
Annonce

Ovenud tilfreds

Det går ifølge Heidi Siig Jensen rigtig godt med at sælge take away mad.

- Ja, jeg er ovenud tilfreds, lyder det fra den nye bestyrer, der med cateringvirksomheden har leveret mad til fester rundt omkring - men aldrig haft mulighed for at opleve dem på tæt hold. Det får hun nu mulighed for - når alt engang igen bliver normalt. Og det ser hun frem til.

- Det bliver spændende. Nu kan jeg jo lige pludselig se gæsterne og høre, hvad de siger. Men jeg kan også gøre flere ting nu, så maden kommer gastronomisk lidt højere op, smiler Heidi Siig Jensen og tilføjer:

- Jeg glæder mig til at få gang i nogle af festerne og arrangementer som fællesspisning og livemusik - få noget liv i de to sale.

Annonce

Har prøvet lidt af hvert

Heidi Siig Jensen, der stammer fra Vejle, er uddannet smørrebrødsjomfru tilbage i 1993. Derudover er hun også uddannet it-økonom, og har arbejdet flere forskellige steder, blandt andet som smørrebrødsjomfru og kantineleder.

Fra 2004 til 2006 forpagtede hun Egtved gamle kro, og efterfølgende har hun blandt andet haft diskotek/bodega i Løgumkloster og pølsevognen Timeout på Vejlevej i Kolding.

Derfor har hun også boet flere forskellige steder i det sydlige Jylland, blandt andet i Vejle, Egtved, Kolding, Løgumkloster og Ribe.

På festfronten har det været en stille måde at begynde på for Heidi Siig Jensen. Men hun har haft godt gang i take away mad. Foto: Dorthe Andresen
Annonce

Stor opbakning

Siden 2017 har hun boet i Skudstrup med kæresten Brian og sønnen Martin på ti år. De to har også bakket op om hendes beslutning om at blive bestyrer i Københoved.

- De synes også, at det er spændende, og Brian, der er hjemsendt med løn fra sit arbejde, har hjulpet til herude, fortæller Heidi Siig Jensen, der også har oplevet stor opbakning fra lokalbefolkningen.

- Københoved og omegn har været formidable til at bakke op. Og mange har kigget ind, for de skulle jo lige se, hvem giraffen var, griner Heidi Siig Jensen, der med den stille begyndelse har haft en gylden mulighed for at komme ordentlig på plads i sit nye job.

- Jeg har jo lært huset at kende, og jeg ved, hvor det hele ligger. Og jeg ved også, hvor vi ligger med maden, siger Heidi Siig Jensen, der har menuforslag klar til, når der engang igen må festes i forsamlingshuset. Har kunderne specielle ønsker til menuen, så er Heidi Siig Jensen også klar til at opfylde dem.

Derudover vil hun - når de normale tilstande igen vender tilbage - have a la carte restaurant, hvor gæsterne kan komme forbi og spise - og på menuen er blandt andet wienerschnitzel, plankebøf og spareribs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Esbjerg

Havneordfører besøgte Esbjerg Havn

Danmark

Bekymrede beboere i Vollsmose tog imod justitsministeren og Odense-borgmester: Hvem er det næste offer?

Annonce