Annonce
Billund

Hejnsvig Kirke fejrer 100 års jubilæum

Hejnsvig Kirke fylder 100 år. Det bliver markeret den 24. november med en festgudstjeneste og efterfølgende frokost i det nye sognehus. Arkivfoto: Torben Glyum
Søndag den 24. november bliver det fejret, at det er præcis 100 år siden, at Hejnsvig Kirke blev udbygget, så den fik det udseende, den har i dag. I dagens anledning vil biskoppen stå for gudstjenesten.

Hejnsvig: En 100 års fødselsdag skal fejres. Lørdag den 23. november er det Hejnsvig Kirke i sin nuværende form, der runder det skarpe hjørne, og det bliver fejret den efterfølgende dag.

- Der vil være en festgudstjeneste i kirken med biskoppen, Elof Vestergaard fra Ribe. Derefter vil der være reception og en lille frokost i vores nye sognehus, hvor alle er velkomne til et lille traktement. Her vil der så være lidt taler og sang og fejring, fortæller Jørn Neergaard Olsen, der er formand for menighedsrådet i Hejnsvig Sogn.

Faktisk har der været en kirke i Hejnsvig siden 1200-tallet, men det har flere gange været nødvendigt at udvide kirken.

- Den er bygget af flere omgange. For 100 år siden blev der lavet en tilbygning, hvor kirken blev bygget helt om og udvidet. Selve kirkeskibet blev til koret, og så blev der bygget et nyt skib og tårn i 1919, fortæller Jørn Neergaard Olsen.

Annonce

Sparekassen bliver til sognehus

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse har lukket sin filial i Hejnsvig, og dermed stod en bygning tom centralt i byen. Den har menighedsrådet overtaget, og bygningen vil nu blive forvandlet til et sognehus.

Det kræver en del ombygning, som vil gå i gang efter nytår.

Selvom menighedsrådet først formelt overtager bygningen ved årsskiftet, er det her, der vil blive inviteret til reception den 24. november i forbindelse med Hejnsvig Kirkes 100 års jubilæum.

Gudstjenesten den 24. november begynder klokken 10.30.

Udvidet flere gange

Fra 1200-tallet bestod kirken blot af et sakristi, men omkring 1600-tallet blev den udvidet med korbygningen. For 100 år siden var det blevet for trangt med pladsen, da der til en almindelig gudstjeneste sagtens kunne komme 300 mennesker. Planen var derfor at rive den gamle kirke ned og i stedet opføre en helt ny.

Det ville arkitekten Harald Lønborg-Jensen, som stod for at komme med et forslag til en ny kirke, imidlertid ikke være med til. I stedet foreslog han en udbygning, så kirkeskibet blev udvidet, mens der blev bygget et nyt tårn samt et våbenhus Det er sådan, kirken ser ud i dag, og det er derfor, den nu kan fejre 100 års jubilæum.

Færre kirkegængere

Det var som nævnt pladsmangel på grund af mange kirkegængere, som for 100 år siden førte til en udvidelse af kirken. I dag er det dog noget færre end 300 mennesker, der kommer, når der bliver kaldt til gudstjeneste.

- Det er et problem for alle kirker, at der ikke kommer så mange, men vi synes, den er pænt besøgt. Vi ligger på omkring 30-40-50 stykker på en helt almindelig søndag, siger Jørn Neergaard Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Esbjerg

Kommune vil anmelde 48 ulovlige vintercampister til politiet: Enlig mor med børn smides på gaden

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce