Annonce
Haderslev

Hele Danmark kan byde med når Hjertegaven på lørdag holder auktion

Annemette og Mikkel Søgaard, der er frivillige ved Røde Kors og Hjertegaven har knoklet for at bringe Hjertegaven frem i bussen på de sociale medier. De glæder sig til at se, hvad de svedige SønderjyskE-trøjer, der er båret af henholdsvis Rasmus Lyø og Alexander Bah vil indbringe. Pressefoto
Hjertegavens store auktion livestreames på lørdag fra klokken 10. Igen i år er der blandt andet vilde SønderjyskE trøjer under hammeren, og Go' morgen Danmark kommer på besøg mellem klokken ni og 10.

HADERSLEV: Coronaen hænger alle langt ud af halsen, men den får altså ikke lov at sætte en stopper for årets indsamling til Hjertegaven, som skal hjælpe trængte børnefamilier i Haderslev Kommune til en lidt bedre jul, end der ellervar var udsigt til.

Den får heller ikke lov at aflyse Hjertegavens traditionsrige auktion, hvor effekter doneret af lokale virksomheder, kommer under hammeren, der traditionen tro svinges af Alex Bødiker. Men denne gang kommer det til at foregå virtuelt, fortæller en af de frivillige Annemette Søgaard:

- Vi må jo ikke mødes fysisk, så auktionen livestreames via Facebook, og så kan hele Danmark i princippet byde med. Vi har allerede haft nogen fra Grenaa, der gerne ville vide, hvornår man kunne byde på de donerede spillertrøjer fra SønderjyskE.

De plejer hvert år at være et hit og bringer flere tusinde kroner i kassen til Hjertegaveindsamlingen.

Annonce

Fantastisk opbakning

For Hjertegaven er det ikke nyt med Facebookauktioner, men det er nyt med livestreaming. Det har gennem mange år været således, at donationer til en værdi under 450 kroner, blev solgt i en Facebook-auktion, der løber et par uger, inden den store auktion, hvor donationer over 450 kroner sælges.


Vi har allerede haft nogen fra Grenaa, der gerne ville vide, hvornår man kunne byde på de donerede spillertrøjer fra SønderjyskE.

Annemette Søgaard


I år har der også været gang i den "almindelige" Facebookauktionen. Den sluttede i går, og den foreløbige opgørelse viser, at den har indbragt knapt 19.700 kroner. Dertil er der doneret kontante donationer fra både virksomheder og private. Foreløbigt har lokale virksomheder tilsammen doneret godt 34.000 kroner, mens private har doneret knapt 4000 kroner.  Dertil har årets Hjertegave fået en donation på næsten 3000 kroner fra Britt Soos, der er indehaver at Fitnesscentret Pulz. Pengene er for deltagergebyr til en dance-event, som hun ville have holdt til fordel for Hjertegaven, men så kom coronaen. De tilmeldte fik tilbud om at få refunderet tilmedlingsgebyret, men var der kun et par stykker der valgte. Britt Soos giver heller ikke op, så hun afholder dance-eventet på søndag, og det livestreames via Hjertegavens Facebookside. Det er gratis, men hun læger ikke skjul på, at man er velkommen til at donere til Hjertegaven.

Annonce

Go' morgen Danmark

I år bliver den store auktion så også en Facebook-auktion, men med livestreaming. Det betyder man skal give sine bud i kommentarfeltet, og når Alex Bødiker vurderer, at prisen ikke kan vrides højere op, så falder hammeren og budet fanger.

De købte varer kan man så hente i Røde Kors butikken i Haderslev den følgende mandag. De kan også sendes, men så skal man betale porto, fordi alle penge til Hjertegaveindsamlingen går ubeskåret til julekasser til trængte familier.

I år kommer der ekstra fokus på Hjertegaven. Go' morgen Danmark sender live fra Haderslev mellem klokken ni og 10, og som det pt. ser ud, bliver det med Puk Elgaard som vært. De frivillige ved Røde Kors er klar til hvem som helst. For dem, handler det blot om, at Hjertegaven bliver en succes - corona eller ej.

Annonce

Her kan du se, hvad du kan byde på under den virtuelle auktion

  • Rensning og påfyldning af Aircon, doneret af Synedebiler, værdi: 1400 kroner
  • Familiefotografering, doneret af Frøken Kindrød, værdi 1750 kroner
  • Tiger of Sweden Taske, doneret af Tasken, værdi: 1800 kroner
  • Hue og Halstørklæde, doneret af Noa Noa, værdi: 800 kroner
  • Hårpleje sæt doneret af Shop by J.J, værdi: 475 kroner
  • Smykkesæt, doneret af  Julie Berthelsen, værdi: 1300 kroner
  • Poncho, Schmüser, doneret af Haderslev, værdi: 450 kroner
  • Gavekort værdi 500 kroner, doneret af Frisør Lei, værdi: 500 kroner
  • Beskyttelses folie til bildører / Sort, doneret af MM Skilte, værdi: 700 kroner
  • Beskyttelses folie til bildører / Gennemsigtigt, doneret af MM Skilte, værdi: 700 kroner
  • Gavekort værdi 500 kroner, doneret af Vedsted Mølle, værdi: 500 kroner
  • 5 X Massage, doneret af Haas Sportsmassage, værdi: 1000 kroner
  • Hydrive Motorrens, doneret af Auto-Gården Vojens, værdi:  900 kroner
  • Gavekort værdi 500 kroner, doneret af Superdæk Vojens, værdi:  500 kroner
  • Arbejdshjelm, doneret af Malle Skov og Have, værdi: 450 kroner
  • En Måneds Medlemskab, doneret af Sante Fitness Vojens, værdi: 600 kroner
  • Slik Poser, Select Diamond Fodboldt & Adidas Manchester United T Shirt str. XXL, doneret af Q8 Vojens, værdi: 850 kroner
  • Carrera Solbrille, doneret af Profil Optik Vojens, værdi: 600 kroner
  • Gavekort værdi 500 kroner, doneret af Superdæk Vojens, værdi: 500 kroner
  • Undersøgelse & Vacination af kat, doneret af Haderslev Dyrehospital, værdi: 650 kroner
  • Gavekort værdi 500 kroner, Bykiosken Haderslev, værdi: 500 kroner
  • Gavekort til behandling, Klinik Juul, værdi 450 kroner
  • Tre Elektriker timer, doneret af Haderslev El Teknik, værdi: 1811 kroner
  • Fire rummeter træ, doneret af JV Træ, værdi: 2200 kroner
  • Siemens Stavblender, doneret af Kvickly Vojens, værdi 600 kroner
  • DA220 DAB+ Radio, doneret af Vojens Radio & TV, værdi: 600 kroner
  • SønderjyskE Ishockey Trøje str. M, doneret af Broager Sparekasse, værdi: 500 kroner
  • Lammeskind, doneret af Kreativ Design Vojens, værdi: 800 kroner
  • Kings Land Hestedækken, doneret af A & A Rideudstyr, værdi: 700 kroner
  • El Guitar med forstærker, doneret af F. Engel, 1000 kroner
  • Fjernstyret bil, doneret af F. Engel, værdi:  500 kroner
  • HansGrohe vandhane Focus 70, doneret af Styding VVS, værdi: 600 kroner
  • Gavekort på 750 kroner, doneret af Brillecentret Vojens 750 kroner
  • Milwaukee Boremaskine, doneret af Flyvholm, værdi: 1200 kroner
  • Fodboldtrøje kampbåren af Alexander Bah, doneret af  SønderjyskE, værdi: 1500 kroner
  • Tre elektrikertimer, doneret af Haderslev El Teknik, værdi: 1811 kroner
  • Fire murertimer, doneret af Thomas Hans, værdi: 2200 kroner
  • Gavekort til Mastercheck, doneret af Euromaster, værdi: 1400 kroner
  • Beskyttelses folie til bildører / gennemsigtigt, doneret af MM Skilte, værdi: 700 kroner
  • Halskæde, doneret af Kruse, værdi: 695 kroner
  • Gavekort værdi 500kr. Oemands Burger 500
  • Gavekort 2 X Massage Sportsmassage.dk 550
  • 4 Murertimer Østergaard Byg 2200
  • 3 Elektriker timer Haderslev El Teknik 1811
  • Stor Frandsen Lampe ILVA Haderslev 800
  • Fjernstyret Bil, doneret af F. Engel, værdi: 500 kroner
  • Kurv med stof ænder Dorthe & Lars - Kiosk,Vin & Gaveshop 550
  • SønderjyskE Ishockey Trøje str.L Broager Sparekasse 500
  • Olieskift inkl. Filter og påfyldning af olie Synedebiler 1200
  • Gavekort til Klargøring af bil Autocentralen Haderslev 3000
  • Weekend ophold i Hytte Gammelbro Camping 1700
  • 2 El arbejdstimer Sydjysk El-Service 1150
  • Frandsen Lampe, doneret af ILVA Haderslev, værdi: 600 kroner
  • Frandsen Lampe, doneret af ILVA Haderslev, værdi: 600 kroner
  • Fjernstyret Bil, doneret af F. Engel, værdi: 500 kroner
  • Elguitar, doneret af F. Engel, værdi: 500 kroner
  • Fem liter hvid vægmaling, doneret af Sigma Farvecenter Haderslev, værdi: 600 kroner
  • Dewalt Boremaskine, doneret af Kestrup Smed, værdi: 1000 kroner
  • Fjernstyret F1 bil, doneret af F. Engel, værdi: 1000 kroner
  • Gavekort til Psykoterapi, doneret af Shirly Lausen, værdi: 3000 kroner
  • Ishockey trøje kampbåren af Rasmus Lyø, doneret af SønderjyskE, værdi 1500 kroner.

Hjertegaven kort fortalt

Forretningsmanden Rico Soos tog i sin tid initiativ til Hjertegaven efter han i december 2010 at have hentet pizzaer hos pizzabageren overfor Røde Kors' daværende genbrugsbutik på Jomfrustien i Haderslev, hvor frivillige var i gang med at pakke 38 kasser, som blev fordelt den aften.

Året efter gik Rico Soos, Røde Kors i Haderslev, Vojens og Gram samt JydskeVestkysten Haderslev sammen om en årlig indsamling, der fik navnet Hjertegaven og siden har været i konstant udvikling.

2010: 38 familier fik hjælp

2011: 178 familier fik hjælp

2012: 257 familier fik hjælp

2013: 276 familier fik hjælp

2014: 261 familier fik hjælp

2015: 307 familier fik hjælp

2016: 441 familier fik hjælp

2017: 406 familier fik hjælp

2018: 487 familier fik hjælp

2019: 488 familier fik hjælp.

2020: Afholdes der auktioner på Facebook fra den 22. november, hvilket kulminerer med den store auktion den 5. december, hvor alle donationer til en værdi af mere end 450 kroner kommer under hammeren, Alex Bødiker igen i år hamrer løs med.

Hvis du vil støtte Hjertegaven, kan donationer indbetales på Røde Kors' konto i Sydbank på kontonummer 7915 reg. nr. 1175506 eller mobilepay 12482. Du kan også gå på Hjertegavens Facebookside og byde på de donerede varer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Spejdercenter efterspørger den gode gerning fra Vejdirektoratet i grotesk skiltesag

Navne

Minibo i Holsted kommer til salg

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Annonce