Annonce
Haderslev

Hele kirkerummet i domkirken åbnes før tid

Hele kirkerummet i Haderslev Domkirke tages i brug den 1. december. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Lang tids renovering er snart ovre. Hele kirkerummet bliver taget i brug den 1. december.

HADERSLEV: Knap syv månedes bøvl er snart slut. Første søndag i advent tages hele kirkerummet i domkirken i brug igen. Siden 20. maj har håndværkerne fyldt både kirken og pladsen ved kirken i forbindelse med en omfattende renovering.

Annonce

Gennem støvvæggen

Det er hovedskibet og den østlig del af søndre sideskib, der har skullet kalkes, ligesom inventaret skulle sættes i stand. Arbejdet har haft betydelig indflydelse på brugen af kirken. Således er indgangen sket gennem kirkens nordlige dør, og der er etableret nødudgang gennem støvvæggen til kirkens hoveddør, hvilket har givet gangbesværede dårligere forhold.

Gudstjenester har siden 20. maj været holdt i det nordlige sideskib, der blev kalket i 2018. Der har kunnet indrettes 250 siddepladser i den halverede kirke, der dermed har haft samme størrelse som en normalt stor landsbykirke.

Oprindeligt forventede domsognet, at arbejdet ville stå på i cirka ti måneder, men den 1. december kan der holdes gudstjeneste på normal vis med sognepræst Sofie Eriksen som prædikant. Haderslev Drengekor medvirker.

Det letter også presset på de populære gudstjenester den 24. december.

Haderslev Domkirke har siden 2016 været under løbende renovering. Det er den mest omfattende renovering i 300 år, men arbejdet har været tiltrængt. Blandt andet har taget været utæt flere steder, så personalet har måttet gå rundt og flytte spande, når det regnede, og samlet tagsten op efter blæsevejr.

A.P. Møller-fonden har støttet arbejdet med 14 millioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland For abonnenter

Trods udsigt til blodrødt regnsskabsår: Hotel Koldingfjord satster stort på opgradering af personalet

Annonce