Annonce
Esbjerg

45-årig kvinde kvæstet: Helikopter henter bilist efter frontalsammenstød

Foto: Local Eyes

En personbil og en lastbil er kørt frontalt sammen nær Ribe. En 45-årig kvinde er kommet til skade.

Ribe/Esbjerg: Der har søndag aften været et frontalt sammenstød mellem en personbil og en lastbil på Haderslevvej ved Seem nær Ribe.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

En 45-årig kvinde fra Esbjerg er kvæstet.

Tidligere forlød det, at hendes tilstand var kritisk, men sent søndag aften oplyser politiet på Twitter, at hun kun har fået lettere kvæstelser.

- Heldigvis ikke så alvorligt som først antaget, skriver politiet.

Kvinden blev efter ulykken hentet af en helikopter og bragt til behandling på Odense Universitetshospital.

- Ulykken skete angiveligt i forbindelse med en overhaling. Men hvem der foretog overhalingen, ved jeg endnu ikke, fortalte vagtchef Bjørn Pedersen tidligere på aftenen.

Ulykken skete kort før klokken 19. Redningsmandskab arbejdede efterfølgende på at frigøre den tilskadekomne, der var fastklemt i sin bil.

Haderslevvej var i flere timer spærret for trafik på ulykkesstedet. Dels på grund af oprydningsarbejde, dels fordi en bilinspektør skulle undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Klokken 22.20 er vejen igen farbar.

Den kvæstede bilists pårørende er blevet underrettet om ulykken.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding For abonnenter

Efter forligsbrud: SF og Enhedslisten på vej ud i det politiske mørke

Annonce