Annonce
Indland

Savnet mand fundet på Ringkøbing Fjord

Et forældrepar slog alarm, da deres søn ikke vendte hjem efter en sejltur. Mandag aften er han fundet.

En ung, tysk mand, der blev meldt savnet efter en sejltur mandag aften på Ringkøbing Fjord, er fundet af en redningshelikopter.

Det oplyser Forsvarets Operationscenter til Ritzau.

Manden er kold, men er i god behold og befinder sig kort før midnat om bord på en helikopter.

Den 20-årige mand blev fundet i vandet, men var i så god forfatning, at han kunne vinke til helikopteren. Han var også i stand til at tage sine handsker af, da han kom op i helikopteren.

Han vil blive undersøgt, inden han bliver genforenet med sine forældre.

Manden blev tidligere på aftenen efterlyst. Han var sejlet ud i en jolle på fjorden mandag klokken 14.

Da han ikke kom hjem til aftalt tid klokken 19, blev hans forældre bekymrede, og de meldte ham senere savnet.

Vagthavende officer Claus Elberth fra Forsvarets Operationscenter oplyste tidligere på aftenen, at den unge tysker er vant til at færdes til søs.

- Han er i god form, er en erfaren sejler og svømmer og er uddannet livredder.

- Og så plejer han ikke at udeblive, når han har en aftale om at komme tilbage til land på et bestemt tidspunkt, sagde Claus Elberth.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce