Annonce
Haderslev

Helikopter og politihunde søgte efter savnet mand

Der blev blandt andet søgt efter den forsvundene mand omkring Billundsøerne. Foto: Larz Grabau
Efter over et døgn blev en 87-årig forvildet mand fundet kold, men i god behold.

VOJENS: En skoleklasse på udflugt ved Billundsøerne fik sig en ekstra spændende oplevelse torsdag formiddag. Det var ikke så meget den dreng, som skvattede i og blev våd, men mere det, at politi med hunde og en af forsvarets Fennec helikoptere kom forbi flere gange.


Det er ikke altid, det lykkedes på denne årstid.

Vagtchef Torben Møller


Nogle af pigerne løb råbende efter den larmende helikopter, og over p-pladsen ved diskgolf-banen hvirvlede den en sky af skidt op i luften.

Der blev søgt efter en 87-årig svagelig mand, som var gået hjemmefra og meldt savnet dagen før. Den ene helikopterpilot stod uden for helikopteren og spejdede ned over søerne efter den forsvundne mand, mens en af politihundene ledte i skov og buskads tæt på ved 11-tiden.

Men det var først, da helikopteren trak to kilometer mod syd, at den 87-årige mand blev fundet klokken 11.57; i god behold men afkølet. Så han blev sendt til tjek på sygehuset.

Helikopterpiloten havde spottede ham ved speedwaybanen.

– Han var i et grønt område ved Speedway Centret, fortæller politiets vagtchef Torben Møller.

Det var kun knap halvanden kilometer sydvest for hans hjem i Vojens.

– De pårørende er selvfølgelig glade for det.

Annonce

Væk længe

På det tidspunkt have politiet ledt efter ham i næsten et døgn. Torsdag formiddag var flere af politiets hundepatruljer i aktion.

– Vi havde en hundeleder, en indsatsleder og fire-fem hundevogne ude.

Eftersøgningen var begyndt onsdag, da hjemmeplejen meldte manden savnet klokken 12.31. Han blev ikke truffet hjemme om morgenen, og altså heller ikke ved middagstid. Så han har muligvis være ude i to nætter.

– Efter så lang tid, er det godt at finde ham i live. Det er ikke altid, det lykkedes på denne årstid.

Politiet søgte også efter manden natten til torsdag med patruljevogne. Da det blev lyst igen, blev eftersøgningen intensiveret.

Og helikopteren fra Eskadrille 724 på Flyvestation Karup blev tilkaldt. Den står standby døgnet rundt i det, der hedder Beredskab Danmark. Helikopteren rykker ud omkring 200 gange om året til blandt andet overvågninger og eftersøgninger.

Skoleklassen på udflugt fik en ekstra oplevelse torsdag formiddag, da helikopteren kom forbi. Foto: Larz Grabau
Der var et massivt politiopbud ved Vojens Fritidscenter torsdag formiddag. Foto: Larz Grabau
Politihundene søgte intensivt efte den forsvundne mand. Foto: Larz Grabau
Politiet havde base ved fritidscentret torsdag formiddag. Foto: Larz Grabau
Helikopteren over discgolf-banen, mens en politihund søgte i skovbrynet. Foto: Larz Grabau
Politiets hundepatruljer samlede sig omkring fritidscentret torsdag formiddag. . Foto: Larz Grabau
Helikopter og politihunde søgte omkring fritidscentret. Foto: Larz Grabau
Helikopterer søgte intensivt efter den forsvundne mand vest for Vojens. Foto: Larz Grabau
Både indsatsleder og hundeleder koordinerede indsatsen ved fritidscentret. Foto: Larz Grabau
Politeit søgte både onsdag og torsdag efter den forsvundne mand i og omkring Vojens. Foto: Larz Grabau
Politihundene søgte blandt andet rundt om Billundsøerne. Foto: Larz Grabau
Skoven vest for Vojens blev gennemsøgt torsdag formiddag. Foto: Larz Grabau
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

40-årige sønderjyde sælger pisk og slag i fritiden: - Det får deres hjerner til at koble fra, når en anden bestemmer

Tønder For abonnenter

Overfaldt 16-årig med peberspray på banegården: Skærbæk-røver skal et år i fængsel

Annonce