Annonce
Tarm

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Indsatsleder hos Midt- og Vestjyllands Politi Kent Hvam Hansen oplyser, at sejlet på den laserjolle, som den unge mand sejlede ud i, er blåt og hvidt. Han beder offentligheden holde øje. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Opdateret klokken 23.30: Forsvaret og politiet oplyser mandag kl. 23.30, at den 20-årige mand er fundet i fjorden. Han er reddet op af helikopteren og er i god behold. Læs mere her.

Ringkøbing Fjord: To helikoptere - en redningshelikopter og en lægehelikoper - er sat ind i eftersøgningen af en 20-årig tysk mand, som tidligere i dag tog ud for at sejle på fjorden. På vandet er nu - ud over de tre redningsbåde, som omkring klokken 21 begyndte eftersøgningen - også marinehjemmeværnets båd. Politiet patruljerer desuden langs kysten.

Indsatsen er koncentreret omkring den nordlige del af fjorden, fordi en kontakt mellem den unge mands telefon og en mast i Hvide Sande viser, at det sandsynligvis var i det område, han befandt sig klokken 19.03.

Indsatsleder hos Midt- og Vestjyllands Politi Kent Hvam Hansen oplyser, at sejlet på den laserjolle, som den unge mand sejlede ud i, er blåt og hvidt. Han beder offentligheden holde øje.

Den 20-årige, der er en erfaren sejler, er på ferie i Danmark med sine forældre. Han stod klokken 14 i dag ud fra Ringkøbing i en laserbåd og havde fortalt, at han ville være tilbage klokken 19.

Da han ikke kom hjem til aftalt tid og det ikke var muligt at få kontakt til ham, blev der slået alarm til politiet.

Kort før klokken 21 sejlede tre redningsbåde ud på fjorden for at eftersøge manden - to fra Hvide Sande og en RIB-båd fra Ringkøbing.

Opdateres

Annonce
Helikopteren er ankommet og deltager nu i eftersøgningen af den unge mand sammen med tre redningsbåde. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce