Annonce
Danmark

Helikopteren populær hos patienterne

Patienterne er yders tilfredse med akutlæge-helikopterne, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: John Randeris
100 procent af alle patienter, der blev fragtet i akutlæge-helikoptere er tilfreds med indsatsen. Det fremgår af ny undersøglese, der offentliggøres onsdag.

Assistancern fra akutlægehelikoptere er kommet for at blive, hvis det står til de patienter, der har reddet livet efter en tur i i helikopteren.

En undersøgelse blandt 642 patienter, der var i så kritisk tilstand, at der skulle indsættes lægehelikopter for at få dem hurtigt frem, viser den maksimalt opnåelige tilfredshedsgrad: 100 procent.

93 procent svarede "meget godt," resten svarede "godt" på spørgsmålet om deres samlede indtryk af af helikopterindsatsen. Det fremgår af den landsdækkende undersøgelse, som er gennemført forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland, og som offentliggøres i dag onsdag 19. juni.

Det er især patienter med hjerte-/karsygdom, neurologisk sygdom og tilskadekomne med traumer, der er blevet fragtet til behandling med en helikopter.

Også i 2015 blev der foretaget en lignende undersøgelse på et tidspunkt, da helikoptertjenesten kun var et år gammel. Også dengang var der stor tilfredshed, men i den nye undersøgelse viser patientudsagnene, at der er sket fremgang, hvad angår helikopterlægens dialog med patienterne. Lægerne vurderes i dag til at bruge et sprog, som patienterne rent faktisk forstår, og så de ved, hvad der sker under flyveturen.

Ifølge Troels Martin Hansen, ledende overlæge for akutlægehelikopterne, er det en direkte følge af de budskaber, man fik i forbindelse med undersøgelsen for fire år siden.

- Efter sidste undersøgelse valgte vi at fokusere på, hvordan vi kan blive bedre til at forberede patienten på, hvad der skal ske under flyvningen og hvordan helikopterlægen og det øvrige mandskab kommunikerer bedst muligt med patient og pårørende i de kritiske situationer, siger Troels Martin Hansen i en pressemeddelse i forbindelse med offentliggørelsen af den nye rapport.

Annonce

Akuthelikopter

Tre akutlægehelikoptere har i 2018 fløjet i alt 3989 missioner.

Det er især kritisk syge og tilskadekomne i landets yderområder, blandt andet ikommunerne i det vestlige Jylland, øerne og de syd- og vestlige kommuner på Sjælland, der fragtes med helikopter.

Akutlægehelikopterne opererer på tværs i landet og drives af regionerne.

De tre helikoptere, som var aktive i 2018, har baser i Skive, Ringsted og Billund.

Ordningen er udvideet med en fjerde helikopter fra januar 2019, som har base i Aalborg Lufthavn, indtil en base ved Saltum i Jammerbugt Kommune er klar i 2020.

Kilde: Akutlægehelikopterens Årsrapport 2018.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce