Annonce
forside

Heliport: Embedsmændenes neutralitet

LÆSERBREV: Historisk set er vi i Danmark i en unik situation i forhold til vore nabolande. Hos os hænger embedsmændene og politikerne ikke sammen som i Tyskland eller Sverige, hvor embedsmændene er politiske og forlader deres post sammen med politikerne, når disse ikke opnår genvalg.

Den administrative styring i alle vore politiske lag er kendetegnet ved embedsmændenes politiske neutralitet. Dette er kendetegnende for vores samfundsmodel og har gennem generationer været rygraden i vort demokrati og garant for stabilitet.

Derfor er det af afgørende betydning, at denne neutralitet holdes i hævd og på ingen måde kan beklikkes. Den mindste mistanke om misligholdelse af dette skal ryddes af vejen. Ikke mindst for embedsmændenes egen skyld, som på ingen måde i deres hverdag skal leve med denne mistænkeliggørelse.

Når vi i Tønder Kommune må opleve, at embedsværket er under mistanke om misinformation til politikere i heliportsagen, skal denne mistanke ryddes af vejen, og bagmændene m/k drages til ansvar. Og det skal ske hurtigt.

Jeg vil derfor opfordre kommunens ledelse, med borgmesteren i spidsen, at iværksætte en udefrakommende undersøgelse, der kan redegøre for dette forhold. Og det skal ske hurtigt.

At borgmesteren forsøger at "feje sagen ind under gulvtæppet" er en skændsel overfor de embedsfolk, der i dagligdagen loyalt arbejder for at forbedre vore forhold i kommunen. De kan ikke være tjent at skulle leve med denne mistanke.

Endelig må man spørge sig selv, hvorfor borgmester Henrik Frandsen har en interesse i at mørklægge sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce