Annonce
forside

Heliport: Ordentlige mennesker

Læserbrev. Hvorfor er der så mange "dårlige sager" i Tønder Kommune?

Når det drejer sig om vindmøller, går meldingerne fra embedsmænd og politikere i vidt forskellige retninger. Hvem kan vi borgerne stole på/regne med?

Og når det drejer sig om heliporten på Rømø, hersker der kaotiske tilstande. Politikerne, som på borgermødet hævdede at ville være borgerinddragende, blæser åbenbart på de selvsamme borgere. I stedet for at inddrage borgerne, fremturer man med konstruerede prøveflyvninger, og nu afviser man så at foretage en ny prøveflyvning med den begrundelse, at det er for dyrt.

Nu viser det sig så, at man faktisk spiller hasard med udpegningen til UNESCOs verdensarv, fordi en indsigelse har "forputtet" sig. Der er blevet tilbageholdt oplysninger for byrådet, ikke af hvem som helst, men af fagchef for teknik og miljø, Lars Erik Skydsbjerg.

Borgmesteren tillægger det ikke nogen betydning, at det var en fagchef og siger, at der ikke var sat navn på, ikke i hans verden i hvert fald. Vil det sige, at man fra Tønder Kommune sender en delegation til erhvervsministeriet, og at borgmesteren ikke ved, hvem man sender? Ved udvalgsformanden det så? Ved kommunaldirektøren det? Eller var det kun Lars Erik Skydsbjerg, der vidste det? Og frem for alt hvilket mandat havde de med til mødet? Eller har fagchefen taget sig nogle beføjelser, han slet ikke har?

Jeg gad nok vide, hvad der fik JVs journalist til at søge aktindsigt, var det monstro efter et tip fra en, som frygtede for repressalier fra fagchefen?

Hvem der har ansvaret, kan være svært for os almindelige borgere/skatteydere at se, men det er ganske tydeligt, at kommunen savner en kompetent ledelse.

Ansvaret skal placeres, og det kan kun gøres gennem en uvildig undersøgelse, alt andet vil være utroværdigt og uanstændigt.

Jeg har, som nogen måske husker, haft mine diskussioner med politikere fra Tønder byråd, men jeg har altid syntes, at vi, til trods for vores uenigheder, var "ordentlige" mennesker.

Nu ser jeg mig imidlertid nødsaget til at spørge min borgmester Henrik Frandsen: Synes du, at I er ordentlige mennesker?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce