Annonce
Sport

Helle Thomsens hollandske håndboldkvinder vinder EM-bronze

Holland besejrede Rumænien med 24-20 i kampen om bronzemedaljen ved EM i kvindehåndbold i Frankrig.

De hollandske håndboldkvinder med danske Helle Thomsen på trænerbænken sikrede søndag bronzemedaljer ved EM i Frankrig.

Det stod klart, efter at Holland besejrede Rumænien i bronzekampen med en sejr på 24-20.

Holland kom bedst fra start, mens Rumænien skulle bruge knap seks minutter på at score sit første mål til 1-2.

Derefter fulgtes de to hold ad, men Holland fik i løbet af halvlegen godt fat, og mens Rumænien stødte ind i en scoringskrise, kunne Angela Melastein gøre det til 8-4 til Holland midt i første halvleg.

Det blev også til 9-4, inden Rumænien igen fik gang i scoringerne, men det var tydeligt, at rumænerne havde svært ved at undvære sin helt store stjerne Cristina Neagu, der pådrog sig en korsbåndsskade i den sidste kamp i mellemrunden.

Samtidig stod Tess Wester en flot kamp i det hollandske mål, og Odense Håndboldspilleren havde en redningsprocent på 47 i første halvleg.

I den anden ende af banen satte en anden spiller fra den danske liga sit præg. Estavana Polman, der til dagligt spiller for Team Esbjerg, scorede fire mål på fem forsøg i halvlegen.

Derfor kunne Helle Thomsens mandskab også gå til pause med en komfortabel føring på syv mål og 15-8.

Et hav af fejl sneg sig ind på begge mandskaber i begyndelsen af anden halvleg.

Hollænderne smed den ene bold væk efter den anden, men Rumænien fik ikke udnyttet åbningen og skulle igen bruge seks minutter på at score holdets første mål i halvlegen.

Da der først var taget hul på målscoring, satte rumænerne tre mål ind i træk og halede ind på Holland.

Rumænerne fik generelt bedst fat i anden halvleg. Denisa-Stefania Dedu i rumænernes mål fandt for alvor de store redninger frem.

Med ti minutter igen havde holdet formindsket afstanden til hollænderne til tre mål og atter skabt spænding.

Det var dog ikke nok. Desværre for rumænerne fandt Holland igen koncentrationen frem og formåede at holde Rumænerne på afstand, og så kunne jublen bryde ud blandt de hollandske spillere.

Dermed henter Helle Thomsen igen en medalje med hjem til Holland fra en slutrunde.

Sidste år blev det til en bronzemedalje ved VM i Tyskland, mens det for to år siden blev til sølv ved EM i Sverige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce