Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: 5 spørgsmål som læserne er optaget af

Det kan godt være en plage med rotter i komposten. Foto: Helle Troelsen
Det er højsæson for havearbejde, og det kan virkelig mærkes i min brevkasse. Hver dag modtager jeg rigtig mange spørgsmål til de gøremål, der knytter sig til forårets opgaver i haven. Jeg har udvalgt nogle af dem, som flere andre også tidligere har søgt svar på.
Annonce
Annonce

1 Rotter i kompostbunken

Jeg fik et brev fra en dame, der pludselig var blevet meget usikker på, hvad man egentlig kan smide på komposten. Hun havde tidligere haft rotter i komposten og blev anbefalet af kommunen ikke at skille sig af med grønt køkkenaffald på komposten, for det forsyner rotterne med føde.

Det er ganske rigtigt, at når man er plaget af rotter, skal man være ekstra varsom med at smide sit køkkenaffald i komposten og aldrig smide kogte grøntsager eller animalske fødevarer deri. Er det en åben kompost, så har rotterne fri adgang, og holder man sig striks til kun at kompostere grønt køkkenaffald såsom kartoffelskræller, porretoppe osv. sammen med haveaffald i øvrigt, så burde det ikke være et problem. Er man alligevel meget plaget af rotter, kan man for en sikkerhedsskyld anskaffe sig en lukket kompostbeholder, hvor man monterer et metalnet i bunden af den, som går lidt op ad kanten. Så har rotterne svært ved at få adgang til komposten.

Jeg har selv oplevet et efterår, hvor rotterne i stor stil guffede nedfaldsfrugt i sig, som jeg havde smidt på komposten. Jeg måtte køre det hele på genbrugsstationen, og samtidig blev der igangsat rottebekæmpelse. Det hjalp.

2 Ukrudt på komposten

Skvalderkål kan godt komme på komposten, efter at planten med de blottede rødder har ligget og tørret ud på jorden. Så er planten død, og kan ikke vokse videre nede i kompostbunken. Foto: Helle Troelsen

Jeg har tidligere skrevet om min grønne og min brune kompostbunke, hvor den grønne netop indeholder blandt andet grønt køkkenaffald, hestemøg, hønsemøg og ukrudt fra haven. Den omsættes meget hurtigt modsat den brune kompost, der mest indeholder kviste, visne staudetoppe og lidt grønne skud fra brændenælder og kulsukker. Det tilsætter jeg for at sætte fut i nedbrydningen.

En dame spurgte mig, om hun kunne sætte ekstra fut i den brune kompost ved at smide store mængder af skvalderkål, senegræs og andet ukrudt på komposten. Hun var i tvivl, om det bare ville vokse videre derinde, for der fulgte mange rødder med.

Og ja, det vil vokse videre inde i komposten, hvis det smides direkte på den, efter at det er luget op af jorden. Særligt hvis komposten indeholder kompakt og fugtigt materiale som græsafklip, blade og lidt halvomsat kompost.

Men hvis man spreder rodukrudtet ud på fliserne eller græsplænen først og lader det tørre ud der et par dage, kan man sagtens smide det på komposten. Man skal lige sikre sig, at der ikke følger jordklumper med, der sidder fast på rødderne af for eksempel senegræs. For så har de været beskyttet mod udtørring.

3 Hvilke stauder er værst til at brede sig i bedet?

Kæmpe marguerit er en staude, der er robust og villig til at brede sig i bedet. Foto: Helle Troelsen

En mand skrev til mig efter at være blevet den lykkelige ejer af en kolonihave. Han havde aldrig beskæftiget sig med have før og var helt rådvild, fordi han havde modtaget nogle aflæggere af kæmpe marguerit fra en sød og velmenende nabo. En anden kolonist fortalte ham efterfølgende, at dem ville han aldrig slippe af med, for de vil hurtigt indtage hele haven.

Hans spørgsmål til mig var derfor: Hvilke planter ville du sige nej tak til, hvis du fik dem foræret af en sød nabo?

Det er et svært spørgsmål at svare entydigt på, for det afhænger helt af, hvor meget plads man har i haven, og om man har områder, hvor det ikke gør noget, at stauderne breder sig meget. Jeg ville for eksempel sige ja tak til kæmpemargueritter, som jeg allerede har plantet bagerst i skovbedet. Her har jeg den i store grupper sammen med andre stauder med samme egenskab. Så kan de nemlig holde hinanden lidt i skak. Det er for eksempel hvid fredløs (Lysimachia clethroides), nyserøllike (Achillea ptarmica), den lyserøde høstanemone (Anemone hupehensis), cypresvortemælk (Euphorbia cyparissias) og sæbeurt (Saponaria officinalis), der alle breder sig meget hurtigt med udløbere. Det er alle robuste stauder, der endda vil være fine til at tage kampen op med skvalderkål.

Nogle stauder har jeg erfaring med breder sig meget ved at kaste en masse frø, der spirer op alle vegne. Det er for eksempel akeleje (Aquilegia vulgaris), lodden løvefod (Alchemilla mollis), sporebaldrian - særligt den hvide (Centranthus ruber ”Albus”) - bølgekronet storkenæb (Geranium phaeum), violfrøstjerne (Thalictrum delavyi) eller bjergknopurt (Centaurea montana). Men det er ret nemt at luge dem væk ved at rykke småplanterne op, lige så snart man kan kende dem fra andre. Jeg kan selv godt lide, at stauderne blander sig mellem hinanden, hvilket giver et lidt vildt udtryk, så jeg lader dem gerne vokse mellem hinanden.

I en lille kolonihave, hvor pladsen skal deles mellem mange forskellige blomster og spiselige afgrøder, ville jeg nok vælge stauder med en mere moderat vækst. Det er for eksempel alunrod (Heuchera), flere sorter af storkenæb (Geranium), småblomstret salvie (Salvia nemorosa), silkepæoner (Paeonia lactiflora), sankthansurt (Sedum) eller kvæsurt (Sanguisorba), blot for at nævne et lille udvalg.

Men jeg ville alligevel sige ja tak til kæmpemargueritten - og så dele den, når den på et tidspunkt har bredt sig for meget. Så ville jeg dele den og give den videre til alle de andre kolonister, der heller ikke kan stå for den smukke blomst.

4 Er det en god idé at forspire sine georginer?

Georginerne lægges direkte i bedet, når faren for nattefrost er ovre i starten af maj. Foto: Helle Troelsen

Jeg får rigtig mange henvendelser vedrørende mit meget store georginebed, der blomstrer så overdådigt fra juli til frost. Flere har spurgt, om jeg forspirer dem for at få en tidligere blomstring.

Jeg har cirka 100 georgineknolde, der skal ud i bedet i starten af maj, når faren for nattefrost er ovre. Lige nu ligger de i trækasser i et lunt udhus og er begyndt at sende spirer op.

Det vil være noget af en pladskrævende opgave at lægge dem til forspiring i potter eller kasser med jord for at få en tidligere blomstring. Jeg har aldrig testet, hvor stort et forspring de i realiteten får. Jeg er egentlig også ligeglad, for der er så mange andre smukke sommerblomster, der pryder både bedene og vaserne i juni og juli. Flere af mine georginer blomstrer faktisk allerede i juli, efter at de er kommet i jorden i starten af maj. Det gælder for eksempel en orange pom pom og den næsten sorte dahlia-sort ”Dekorativ” med navnet ”Arabian Night”.

5 Er figentræet ved at gå ud?

Frugterne til årets figenhøst blev dannet sidste år. Foto: Helle Troelsen

Jeg fik en hilsen fra en meget bekymret dame, der sidste år købte et stort, flot figentræ. Det plantede hun i en stor plantekumme på sin sydvendte altan, hvor den står lunt og godt beskyttet. I vinterperioden har hun haft en glasafskærmning rullet for, så figentræet nærmest har haft et klima som i et koldt drivhus.

Men nu er fignerne på træet blevet mørke og falder af. Fignerne blev dannet i løbet af efteråret, og hun havde ellers glædet sig til at kunne høste tidlige figner i år. Så nu er hun bekymret for, om figentræet er ved at dø.

Det er helt normalt, at figentræet danner figner i efteråret. Der er nogle, der når at blive store, men det danner også små figner i ærtestørrelse. De store figner udvikler sig normalt ikke til modne frugter, men tørrer og falder af. De små ærtestore figner vokser sig derimod til store saftige frugter, der er klar til høst i sensommeren.

Jeg tror derfor ikke, at dit figentræ er ved at dø. Det plejer at vare lidt længe, før figentræets blade springer ud. Du kan tjekke, om det er levende, ved at kradse forsigtigt med en negl på træets bark. Er det spændstigt og lysegrønt under barken, så er figentræet sprællevende.

Forspir en række ærter i en tagrende

Det er ofte svært at have ærterne for sig selv, når de sås i haven. En fiberdug lagt hen over bedet hjælper som regel på, at de ikke bliver spist af fugle. Men sneglene er svære helt at komme uden om.

Et godt tip er, at man kan så ærterne i en tagrende. Jeg har prøvet det i et par år, hvor jeg fyldte jord i et stykke gammel tagrende med en længde på 1,20 meter - en tilsvarende længde som rækken i grøntsagsbedet. Jeg fastgjorde poser på enderne for at holde på jorden og vandet. Jeg placerede derefter tagrenden i drivhuset for at fremme spiringen.

Allerede i slutningen af april var der store ærtespirer. Jeg gravede en rende i grøntsagsbedet i samme bredde og dybde som tagrenden og skubbede hele baduljen med jord og ærtespirer ud i bedet. Her voksede de lystigt videre uden at have fået forstyrret rødderne. Og så havde jeg ovenikøbet tidlige ærter.

Roser

16. april har Hendes Majestæt Dronning Margrethe fødselsdag.

I haverne er det derfor også skæringsdatoen for, hvornår vi kan beskære roser og de mere sarte buske, der vokser i haverne. Det er for eksempel sommerfuglebusk, mamelukærmebusk og forsytia.

Når vi kommer på den anden side af 16. april, er sandsynligheden for, at vi får meget kolde frostnætter reduceret. Selvom for eksempel roserne skyder med nye skud efter beskæringen, vil de nok ikke tage skade af en mild gang frost.

Så frem med beskærersaksen og brug de sidste par dage i påsken til at gøre haven klar til en ny vækstsæson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce