Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Dekorativt gråligt løv

Foto: Helle Troelsen

Vores krydderurtebed fik en ordentlig overhaling i sidste uge, og jeg havde som sædvanligt forkøbt mig i nye, spændende krydderurter. Der var efterhånden opstået en del huller i bedet, som skulle fyldes ud. Men så mange huller var der alligevel ikke, og der blev lidt af de fineste i overskud til en dekorativ dekoration til havebordet.

Den gamle, lave krukke, jeg havde fisket op af en container ved et plantemarked, kom frem og blev gjort klar med jord til ugens dekoration. De smukke grålige toner i bladene hos mange krydderurter dannede inspiration.

Selvom det er en ret lav dekoration, skal man alligevel tænke i tre niveauer i plantevalget. Derfor købte jeg lidt ekstra som supplement til krydderurterne, og som klæder de grålige toner så fint.

Annonce

Som bund er plantet sølvnyresnerle ”Silverfall”, der er en sommerblomst med sølvgrå blade. Den kommer til at hænge ud over kanten af krukken, og vil med tiden dække bunden flot. En også lavere plante er citrontimian ”Silver Queen Bush”, der sætter fine lyslilla blomster. En lyngfloks, også med lyslilla blomster og gråligt løv, er placeret i modsatte side.

Af de mellemhøje planter er valgt karryplante, colaplante og vindheks, der alle har et viltert grågrønt løv. Salvie skaber ro med sine store blade, og den japanske prydgræs Carex oshimensis ”Everest” danner højde i midten af krukken med de stribede strå og fine, gulbrune aks.

Det ligner næsten et krydderurtebed i krukke. Derfor er den placeret på havebordet uden for køkkenvinduet, hvor krydderurtebedet også er i umiddelbar nærhed.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Kan jeg sidde i uskiftet bo?

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Georg Gearløs-type lancerer flydende verdensnyhed i Esbjerg Havn

Sydjylland For abonnenter

Kommune fortrød strejke-brøler: Lam kvinde kan alligevel holde 25 års fødselsdag

Aabenraa

Ansatte truet til at sende løn retur: Nu betaler svineproducent en kvart million kroner til to ukrainere

Varde For abonnenter

Peter behøver ikke skrivebord og faste arbejdstider: Han drømmer om at rejse Europa rundt som digital nomade

Haderslev For abonnenter

Rød politiker missede mere end hver fjerde udvalgsmøde: - Jeg synes ikke selv, det er okay

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Har skudt 157 dyr: Nu er alle vildsvin i Danmark døde

Danmark

Mænd skal flere år i fængsel for hvidvask af over 200 millioner kroner: - Sværere var det heller ikke

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Haderslev

Yes - så er det afgjort: Sådan holdes årets udgave af verdens smukkeste Stafet for Livet

Sydjylland For abonnenter

Skal Danmark spille fodbold i lande med mangel på demokrati og menneskerettigheder?

Sønderborg For abonnenter

Et mirakel at Bjarke overlevede sin læretid: I dag er han chef for over 40 ansatte i familiefirma

Annonce