Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Det har læserne været optaget af

Dette syn ud over et engdrag fyldt med vilde blomster og græsser bjergtager mange mennesker - og inspirerer til selv at anlægge noget lignende i haven. Det kræver arbejde og tid og lykkes ikke altid godt, for jordbund og klima kan ikke lige overføres til en almindelig villahave. Foto: Helle Troelsen
Med jævne mellemrum samler jeg læsernes spørgsmål sammen i en artikel.
Annonce

Hver gang jeg gennemgår læserhenvendelserne, er der altid spørgsmål til et bestemt emne - nemlig pasning og pleje af skærmliljer. Jeg troede ellers, at dette emne var helt og aldeles udtømt for spørgsmål, men de bliver ved med at dukke op. Og hver gang er det lige en ny vinkel, som jeg ikke har berørt.

Jeg er ikke en mester i skærmliljer, men jeg bliver jo nødt til at sætte mig ind i alle detaljerne, når jeg nu skal give et kvalificeret svar. Derfor søger jeg viden på nettet, i bøger, eller jeg ringer til en livline. Det gjorde jeg for eksempel, da jeg skulle svare på et spørgsmål om vintersåning af ærteblomster.

Jeg er sådan indrettet, at jeg skal prøve ting af og se, om det virkelig også passer. For ikke alt, hvad man hører eller læser, holder i virkeligheden, i hvert fald ikke hos mig. Og sådan vil det måske også være, når læserne prøver at følge mine råd.

Når man har med natur at gøre, er der så mange parametre, der spiller ind, om man lykkes med dit og dat. Det er for eksempel vejret, jordens beskaffenhed, de klimatiske forhold, uheld, skjulte sygdomme, ”fummelfingrethed” og så meget andet.

Derfor er mit bedste råd at prøve ting af, se, om det lykkes. Men hold jer aldrig fra at spørge eller søge viden, for så er der noget at tage udgangspunkt i.

Annonce

Kaffegrums under roserne

En læser havde hørt et sted fra, at kaffegrums er godt for roser. Han spurgte mig, om det virkelig kan passe.

Jeg har hørt og læst det samme, lige fra at kaffe er godt mod svampesygdomme og kan holde lus på afstand. Det er da et vidundermiddel, hvis det virkelig er sandt, og så kunne jeg næsten lave en forretning med al den kaffe, vi drikker her i huset.

Kaffegrums er et næringsrigt organisk produkt, der er fint som gødning under roserne. Men det skal anvendes med omtanke. For meget kaffe forsurer jorden. Foto: Helle Troelsen

For tiden er vi fire personer fordelt rundt i huset, fordi der arbejdes hjemmefra eller studeres. Og det kræver kaffe - meget kaffe. Kaffegrumsen smider jeg ud under roserne, der står uden for køkkenet. Men det meste af det ryger på komposten. Kaffe er et organisk materiale, der indeholder næringsstoffer og andre gode mineraler, og det kan komposteres. Men det er også surt. Derfor smider jeg ikke store mængder kaffegrums direkte ud under roserne.

Historierne om, at kaffegrums holder lusene væk, tror jeg ikke helt på, for så skal der vist store mængder kaffegrums til. Og her mener jeg, at det bliver en forsuring af jorden under roserne, for roserne foretrækker en mere neutral jord.  Jeg kan se, at mine roser stortrives her omkring køkkenet.

Så derfor er mit råd, strø gerne kaffegrums ud under roserne - men med måde.

Annonce

Etablering af en blomstereng

Jeg har fået et par spørgsmål til etablering af en blomstereng. De kom i forlængelse af min artikel om, at det er blevet en trend med vilde haver og at lade græsset gro.

En dame skrev, at alt for mange tror, at der er mindre arbejde i at holde en vild have og for eksempel blot lade græsset stå uslået. For der vil hurtigt komme tidsler, vild brombær, mælkebøtter og brændenælder, der ikke er så charmerende at have for mange af, når nu drømmen er en eng med en fin balance mellem blomster og græsser. Så den trend er hun ikke hoppet på.

Vild gulerod, så langt øjet rækker, der vokser vildt og ville være en drøm at få som blomstertæppe i sin egen have. Men er jorden her fed, så overtager brændenælder, tidsler og mælkebøtter hurtigt, og så er fornøjelsen ikke så stor, hvis man ønsker en eng i sin have. Foto: Helle Troelsen

Det kræver både tid og kræfter at anlægge en blomstereng. Man kan ikke nøjes med blot at lade græsset gro og så tro, at de fine, vilde blomster kommer af sig selv, og kun dem, man gerne vil have.

De fleste haver har en fed og næringsrig jord, fordi de er blevet plejet og gødet i årevis. Mange haver ligger i et område, hvor jorden naturligt er fed og leret. Derfor klarer de planter sig bedst, som naturligt foretrækker en næringsrig og leret jord. Det er for eksempel brændenælder, tidsler og mælkebøtter.

Uslået græs ser smukt ud i et stykke tid, men hen på sommeren vil det ligne hø og klasker sammen i en regnbyge som et tykt vådt lag, der rådner.

Mange har de vilde enge som forbillede - dem, der ligger i næringsfattige områder såsom overdrev, strandenge og skovbryn. Vil man prøve at efterligne disse naturlige forhold, kræver det tid og stor arbejdsindsats.

Der findes mange fine vejledninger på nettet om etablering af en vildeng, også hvis man prøver at anlægge enge med planter egnet til at gro på federe jorde.

Jeg vil her nøjes med tre kortfattede råd til anlæg af en eng på næringsfattig jord.

Jorden skal udpines, så den ikke er så fed og næringsrig. Det øverste muldlag fjernes - minimum 10-15 cm. Fordel et lige så tykt lag bakkegrus 0-8 mm.

Tjek, hvilke flerårige planter der naturligt gror i området, og indsaml eventuelt frø fra dem. Nogle frøfirmaer sælger vildengs-frøblandinger tilpasset de naturlige vækstområder. Så kend jordbund og klima og vælg en blanding, der passer hertil. Følg vejledningen i jordbearbejdning, inden der sås.

Engen plejes ved at slå den minimum en gang om året med en le eller en maskine, der er velegnet til det. Det bedste tidspunkt er sidst på sommeren eller begyndelsen af efteråret. Alt afklip fjernes og smides på komposten. Ellers vil det ligge som klumper og rådne og lukke af for lyset, og så vil det nedbrydes og gøde jorden.

Annonce

Slyngplanter, der plantes side om side

En mand var optaget af, hvor tæt man kan plante slyngplanter, uden at de kvæler hinanden. Han havde sidste år plantet en vild brombær i haven - en med torne og altså ikke en af de tornløse forædlede sorter. Brombærbusken er endnu ikke ret stor, men når den bliver større, er det planen, at han vil plante en klematis sammen med den. Går det an? spørger han.

Blade fra juleroser og påskeklokker klippes af i februar for at mindske risiko for smitte af bladpletsyge til nye skud. Foto: Helle Troelsen

Samtidig ville han lige høre, om det vil begrænse udbyttet af et frugttræ, hvis der plantes en kaprifolie, der klatrer op i det.

Op ad espalier i køkkenhaven vokser klematis og tornløs brombær i fint selskab med hinanden. Foto: Helle Troelsen

Brombær er meget invasive, når det er den vilde sort. Den breder sig med rodskud, når den rigtigt får fat. Hvis den har konkurrence af klematis, kaprifolie eller andre planter, så skyder den bare ud et andet sted, eller breder sig ud i lyset, så den kan sætte bær.

Jeg har selv klematis og tornløs brombær plantet sammen, og det fungerer godt. Begge slyngplanter formår at skabe den plads, de har brug for. De vokser i et espalier, der er bredt nok til dem begge, og der er stadig pænt stort udbytte af brombær. De klæder tilmed hinanden fint.

Kaprifolie er mere kompakt i væksten og kan hurtigt danne et tæt krat, som lyset ikke kan trænge igennem. Særligt de storbladede, stedsegrønne typer kan hurtigt blive en konkurrent for andre slyngplanter, for eksempel brombær. Til gengæld kan den godt vokse op i store frugttræer, så længe der er plads til, at træet også får udbytte af lyset, så der kan dannes fotosyntese.

Annonce

Gamle blade på juleroser

En dame spurgte mig, hvornår præcist jeg klipper bladene af juleroser og påskeklokker. Om det er bedst at gøre det nu i vinterperioden, eller om man skal vente til foråret. Hun vil helst vente, for de stedsegrønne blade er så fine og giver farve til haven om vinteren. Hun mente også at bladene beskytter de små nye spirer, når det er rigtig koldt.

Jeg plejer altid at klippe alle blade af i februar. I år har jeg dog været lidt tidligere ude, fordi vinteren var mild, og de nye skud er på vej op. Begrundelsen for at klippe bladene af er at undgå, at de nye blade smittes, hvis de gamle er angrebet af bladpletsyge. Det kan tydeligt ses som sorte pletter på bladene. Mange anbefaler, at man kun klipper angrebne blade af, for nye skud på planten kræver energi til at vokse, og det får den fra de grønne blade.

Jeg vælger nu altid at klippe alt af, for jeg har aldrig oplevet, at planterne ikke skyder og blomstrer overdådigt. De får plads, lys og luft uden de gamle blade og skyder hurtigt op med smukke og friske skud.

Annonce

Forspiring af sommerblomster

En mand spurgte, om det nu også er rigtigt, at man allerede nu kan så sommerblomster, for eksempel ærteblomster. Hvor skal de sås? Inde eller ude? Jeg har læst det samme et sted, men har aldrig set resultatet af vintersåning af ærteblomster. Så jeg har kastet mig ud i det og har sået et par potter og placeret dem nede i drivhuset.

Jeg plejer at så ærteblomster i vindueskarmen i marts.

I år prøver jeg at følge et råd om at så ærteblomster i drivhuset allerede nu. Efter sigende skulle det give en tidligere blomstring. Jeg er spændt på at se, om det lykkes. Foto: Helle Troelsen

Jeg fremmer spiringen ved at lægge frøene i blød natten over. De er lidt længe om at spire, men når de først er spiret, så går det stærkt. De får hurtigt lange skud, som jeg kniber, så de kan forgrene sig og derved får en bredere vækst.

Forklaringen på, hvorfor det er en fidus at så dem nu, er, at så vil de give en tidligere blomstring, for lige så snart at den værste kulde er ovre, er frøene på spring til at spire. De skulle åbenbart kunne tåle lave temperaturer, dog ikke hård frost, så skal man dække potten til.

Jeg glæder mig til at se resultatet, for det vil da være skønt med en længere blomstring af de smukke, duftende ærteblomster. Dog vil jeg have et reservelager sået i potter indenfor, for ærteblomster vil jeg ikke undvære.

Ugens tip

Vand er livsvigtigt for fuglene. Når det er frostvejr, har fuglene svært ved at få slukket tørsten, hvis ikke der er naturlige vandløb i nærheden, der giver adgang til vand. Flere fugle dør af tørst end madmangel om vinteren.

Men du kan hjælpe ved at holde vandet frostfrit. Den nemme men dyrere løsning er at købe en eldrevet varmeplade beregnet til hønsehuset eller en akvarievarmer.

Jeg vælger at placere et fad af terrakotta eller andet ikke brændbart materiale på et par lerpotter stillet på hovedet. Hvis fadet er stort eller rundt, kan man placere tre lerpotter. I mellemrummet mellem potterne stiller jeg en mindre lerpotte med et bloklys i, der holder vandet frostfrit.

Sørg for, at der kommer luft ind til lyset, dog med så lidt afstand, at fuglene ikke kan brænde sig på flammen fra lyset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce