Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Frisk pasta med stegt kål og ristede mandler

Foto: Helle Troelsen

Kål er en særlig lækker spise, når den bruges rå i salater og stegt i god olivenolie. I denne ret har jeg brugt grønkål, som jeg har stegt møre i olivenolie sammen med hvidløg, salt og peber.

Egentlig kunne kålen serveres som tilbehør i mange retter, men her får den en fremtrædende rolle sammen med frisk pasta.

Pastaretter har vi importeret fra Italien, og derfor har jeg tilført denne ret de klassiske ingredienser fra det italienske køkken: frisk basilikum, bredbladet persille, hvidløg, olivenolie og rigeligt med friskrevet parmesan.

Annonce

Jeg har brugt en wokgryde til at stege kålene i rigeligt med olivenolie. Den kogte pasta får også en omgang stegning sammen med kålene. Friske krydderurter, parmesanost og ristede mandler steges ikke med.

Det er også typisk italiensk at kombinere tilberedte og rå råvarer, hvilket gør retten frisk og varieret i smagen.

Til fire personer

500 gram frisk båndpasta

12 store grønkålsblade

2 fed hvidløg

3 spsk. god olivenolie

1 håndfuld frisk basilikum

1 håndfuld bredbladet persille

50 gram mandler

Rigeligt med friskrevet parmesan i god kvalitet

Salt og friskkværnet peber

Annonce

Sådan gør du

Sæt en gryde med vand over og læg den friske pasta i det letsaltede og spilkogende vand. Lad det koge i tre minutter, eller til pastaen er kogt al dente. Hæld vandet fra og stil pastaen til side.

Skyl og rib grønkålen. Skær den i mindre stykker. Pil hvidløgsfed og skær dem i små stykker. Pluk persillen og basilikumbladene fra stilkene og hak dem groft.

Rist mandlerne på en tør, varm pande, til de begynder at dufte. De skal være lysebrune indeni, før de er tilstrækkeligt ristede. Køl dem af og hak dem groft.

Varm olivenolie op i en wokgryde og steg grønkålen sammen med hvidløg ved høj varme, imens der røres rundt. Smag til med salt og friskkværnet peber. Tilsæt den kogte pasta og eventuelt lidt mere olivenolie og vend det sammen i wokken. Lad det stege yderligere i et minut.

Server retten i den rygende varme wok. Drys med krydderurter, friskrevet parmesan og ristede, hakkede mandler.

En tomatsalat er god som tilbehør, da den frisker retten lidt op med syren og sødmen i de solmodne tomater.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Har jeg rettigheder, hvis jeg ikke har del i forældremyndigheden over mit barn?

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Slut med at rense alger af tagene i landsby: Det løber direkte ud i ny regnvandssø

Haderslev For abonnenter

Kandis-Johnny overvældes stadig af bandets trofaste fans: Efter koncerterne går vi frem til vores fans - andre bands går backstage

Billund

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Kultur

Hanson gav Vejen fest i midtbyen: Diskoteksejer håber, musikevent kan blive en tradition

Haderslev

Sårbare og udsatte unge sikres hjælp: Unge på Sporet er tilbage på sporet

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg-profil melder sig klar til CL-braget i Frankrig: - Jeg synes, at vi har rigtig fine muligheder

Haderslev

Bierfesten er udsolgt: - Det er gået over al forventning

Kolding

Velhavere viser stribevis af sportsvogne frem i Kolding

Sport

Danmark er finaleklar i Speedway of Nations efter drama

Varde For abonnenter

Kampen om Andelskassen bliver langvarig: Spar Nord Bank er tålmodige og opgiver ikke overtagelse

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Kultur

Koncert-abstinenser i Vejen: Amtoft åbnede festen og savner et spillested i Vejen

Annonce