Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Livet i Troensehaven en kølig morgenstund

Smukt er det, når rimfrosten ligger knitrende over plænen og solen først er på vej op over trætoppene. Foto: Helle Troelsen
I de forgangne uger har vi haft de smukkeste morgener her i Troense. Her var været koldt, og rimfrosten har ligget knitrende over alle havens planter.

Det smukkeste om morgenen har været, når solens stråler lige titter op bag trætoppene og stadig ikke har nået at kaste sine varmende stråler på haven. For så står alt så krystalklart i det blide morgenlys.

Dyrene i haven står også klar. Vores tamme fasan, Henry, og hans mange koner venter sultne på, at jeg skal finde foderet frem, så de kan få stillet deres sult. Henry står foran døren til tegnestuen og stirrer på vinduerne, indtil jeg viser mig i pyjamas og morgenhår.

Hønsene har længe stået ude foran døren og ventet på, at vi står op. Katten Sofus har sin faste plads oven på cykelstativet ude foran huset, hvor den har et godt indkik gennem vinduet til døren ind til soveværelset. Når den går op, er Sofus klar ved hoveddøren og vil ind og have mad.

Jeg tøffer ud i køkkenet og giver katten mad, stikker derefter de bare tæer i træskoene og begiver mig i pyjamas og med morgenhår over i skuret for at hente foder til høns og fasaner. Jeg føler mig lidt forfulgt, for hele flokken af høns og fasaner følger efter mig i gåsegang fra hus til skur til fodertrug.

Selv de små fugle i haven og rækken af skovspurve på gavlen af huset holder øje med, at jeg kommer ud og smider lidt frø i deres foderhus.

Annonce

Dyrk knæhøj karse i køkkenhaven

Prøv at dyrke karse i køkkenhaven. Jeg gjorde det sidste år, og man kunne sandelig kalde den for ”knæhøj karse”. Den bliver nemlig cirka 40 centimeter høj og udvikler sig til en ret robust plante.

Bladene blev større, og der kom hvide yndige blomster på planten. Både blomster og blade kan spises og smager af en mellemting mellem karse, som vi kender den fra æggemaden, og rucola.

I gang med opgaver

Med søvn i øjnene får jeg i disse smukke morgener øje på lyset, den knitrende rimfrost og alle blomsterne, der strutter så flot i havens bede. Særligt smukt er det, når den lave sol kaster sine stråler gennem kronbladene. Så kan man rigtig se farverne og formerne i hver enkelt blomst, og jeg falder i staver. Så er det nu, at jeg suser ind efter mit kamera og den første og bedste trøje, der hurtigt trækkes over pyjamassen. Og så foreviger jeg det smukke skue, lige indtil Sofus minder mig om, at det er kontortid.

Lige så snart jeg har klædt om, hentet mig en kop kaffe og er klar til at sætte mig ved tegnebordet, har Sofus allerede indrettet sig mageligt som kontorkat. Lige så lang og slasket, som han er, har han lagt sig hen over tegnebordet fyldt med farveblyanter, computer, bøger og papir. Han venter på, at jeg sætter mig til rette og arbejder. Går der for lang tid, henter han mig. Så spinder han på livet løs og lægger sig til at sove efter en lang og aktiv nat udenfor. Jeg vågner lige så stille op og er nu klar til at tage fat på dagens opgaver.

Sådan starter de fleste morgener her hos mig. Jeg kan nogle gange komme i tvivl om, hvem der egentlig har taget styringen her på vores matrikel.

Henry står klar hver morgen klar foran vinduerne til tegnestuen. Han venter på, at der falder lidt foder af til ham og hans koner. Foto: Helle Troelsen
Hønsene er også sultne og utålmodige. De står hver morgen foran døren og venter på morgenmad. Foto: Helle Troelsen
Der er trængsel ved fodertruget om morgenen. Hønsene har travlt med at holde fasanerne væk. Der er et vist hierarki blandt hønsefuglene. Henry er dog galant, når det er fasanernes tur, at give sine koner adgang til mad først. Men så skal han til gengæld have noget sjov og ballade tilbage fra dem bagefter. Foto: Helle Troelsen
Det er så smukt, når blomsterne står tæt og lyser op i bedene. Særligt når rimfrosten stadig dækker bladene som et fint hvidt drys. Foto: Helle Troelsen
Narcissen ”Rip van Winkle” og russisk skilla er plantet tæt i plænen omkring et lille nyplantet frugttræ. De ligner solen og himmelen, der er trukket ned i haven på en kold morgenstund. Foto: Helle Troelsen
Sofus er en rigtig kontorkat. Han er den første på pinden hver morgen, hvor han ligger, lige så lang og slasket han er, hen over skrivebordet, computer, papir og tegnegrej. Han venter på, at jeg sætter mig til rette ved bordet og arbejder. Så spinder han på livet løs, lægger sig til at sove efter en lang og aktiv nat udenfor. Jeg vågner lige så stille op og er nu klar til dagens opgaver. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Livsstil

Johnny fulgte lysten til et anderledes hjem: En rund drøm af et hus

Annonce