Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Mistelten – julens traditionsrige plante

Her er mistelten stukket ind i en krans bundet af lange snoede kviste fra kaprifolie. Foto: Helle Troelsen
De fleste forbinder nok mistelten med jul. Det er på denne tid, at man hænger mistelten op til pynt forskellige strategiske steder i hjemmet, hvor sandsynligheden for et kys er størst. De fine grene med de små hvide bær er juletraditionens romantiske plante, for mistelten og kys hænger uløseligt sammen.
Annonce

Hvor stammer alt det kysseri under misteltenen fra?

Nogle vil måske hævde, at det kommer fra ”The Julekalender”, hvor ”the kartoffelwoman” står i døråbningen og skriger: ”Oluf, a står under æ mistelten.” Kysset under misteltenen er nu ikke en dansk juletradition.

Andre vil hævde, at den stammer helt tilbage fra den keltiske folketro, hvor mistelten blev betragtet som en hellig plante. Den kunne både beskytte mod onde og mørke kræfter, og blev også brugt som frugtbarhedssymbol, når man hængte kviste af mistelten op i døråbningen til sin bolig.

Juleskikken med at hænge misteltenen i døråbninger er kommet til Danmark fra England i slutningen af 1800-tallet. I engelsk tradition stammer den formentlig fra 1700-tallets victorianske tidsalder, hvor man blødte den noget konservative og sippede kultur op med uskyldige kys under misteltenen i julehøjtiden. I England kalder man derfor planten ”the kissing bush”.

Sådan lykkes du med mistelten

Høst frø fra værtstræet i april, hvor frøet er modent.

Læg frøene i en lystæt pose og pod det samme dag eller senest dagen efter høst.

Podning lykkes bedst på unge træer, som skal være af samme sort som værtstræet - for eksempel fra æbletræ til æbletræ.

Mas frøet ud på undersiden af en fingertyk gren eller i hjørnet, hvor en kvist vokser ud på grenen.

Når misteltenen får fat efter nogle år og eventuelt spreder sig, så tynd ud i planterne, så misteltenen ikke overtager.

Annonce

Planten mistelten

Misteltenen er en halvsnylter, der ikke selv kan klare sig via egen fotosyntese, hvor den laver sukkerstof, men er afhængig af et værtstræ, hvor den sender sine rødder ind og stjæler vand og næringsstoffer, så den kan vokse sig stor. En mistelten kan blive op til en meter i diameter.

I Danmark snylter den på løvtræer, især på æbletræer, hvidtjørn, poppel og ahorn.

De fine, små hvide bær og de stedsegrønne blade og kviste gør den særlig velegnet til pynt.

Der findes både han- og hunplanter, og det er hunplanterne, der bærer bær. Fra april blomstrer misteltenen, og hen på efteråret udvikles de små grønne runde bær på hunplanterne. I løbet af vinteren bliver de hvide og klare, men er først modne i april-maj.

Hvert bær indeholder frø, der ligger i noget klistret stads, der ikke er til at få af fingrene, når man prøver at lege fugl og formere på misteltenen ved at mase frøene ind i træernes bark. Misteltenen er giftig, både de små hvide bær, kviste og blade. Så det er med at vaske fingrene efter maseriet og holde børn og dyr fra planten.

Planten er ikke giftig for fuglene. Fra naturens side er det nemlig fugle, der sørger for at sprede bærrene og derved formere planten. Især er det misteldroslen og silkehalen, der spiser bærrene, som ryger igennem fordøjelsessystemet og bliver skidt ud på et træ. Og hvis heldet er med den, spirer frøet.

Annonce

Skygger for meget

Mistelten vokser ikke naturligt i Danmark, og Danmark er heller ikke misteldroslens naturlige habitat. Men alligevel er der rigtig mange misteltene rundt omkring i æbletræerne i Troensehaven. Jeg har ikke podet dem alle, så nogle fugle må have flyttet rundt på bærrene. Det vil være mærkeligt, hvis der er fuldtræffere, hver gang en fugl med misteltenfrø i maven skider lige over et af vores æbletræer. Jeg tror nærmere, at den naturlige formering sker, når fuglene spiser af frøene og gnider det klistrede stads af på træernes grene.

I vores have er der rigtig mange misteltene på forskellige vækststadier. De nye små spirer kan ses som hæfteskiver på grenene, og året efter dannes der to små kimblade. Efter fem-seks år har misteltenen vokset sig til en stor plante, der næsten fylder halvdelen af kronen ud på de espalierede æbletræer langs køkkenhaven.

Hvis ikke jeg gør noget drastisk ved at tynde ud i misteltenene, vil der om nogle år sandsynligvis komme så mange og store misteltene i æbletræerne i Troensehaven, at de vil skygge alt for meget og tage kræfterne fra værtstræerne, så de efterhånden svækkes. Det går ud over træernes sundhed, så de bliver angrebet af svampe og sygdomme, der tager livet af dem. Så dør også misteltenen, der ikke kan leve uden værtstræet.

Det er jo ikke til at bære, så jeg går løbende træerne efter og piller de fleste småplanter af. Her op til jul har jeg ryddet særlig grundigt ud i planterne, og der er blevet kviste af misteltene til brug i kranse, dekorationer, buketter og ophæng i huset på særlige, strategiske steder.

Spis flere grøntsager og frugt, der passer til årstiden

I supermarkederne kan man købe stort set de fleste frugter og grøntsager året rundt. Er de ikke i sæson i Danmark om vinteren, transporteres de hertil fra varmere himmelstrøg. Men det er noget af en tam affære at sætte tænderne i et jordbær midt om vinteren. Tomaterne smager heller ikke af sol og sommer.

Vil man bidrage til at reducere klimabelastningen fra transport af fødevarer fra andre lande, kunne man starte med at sætte sig ind i, hvilke grønsager og frugt der er i sæson herhjemme i Danmark. Udvalget er faktisk stort, selvom det er vinter. Tilmed er årstidens frugt og grønt sprængfyldt med vitaminer og mineraler, og der kan laves en masse lækre retter med årstidens grønt.

Følgende grøntsager og frugt er i sæson i Danmark i december:

Æbler.

Rodfrugter (gulerod, pastinak, persillerod, selleri, rødbede, jordskok).

Kål (grønkål, rødkål, hvidkål, rosenkål, savoykål).

Porrer, løg og hvidløg.

Salat.

Krydderurter (persille, purløg, rosmarin og timian).

Annonce

Hvordan kan man selv formere på mistelten?

Vi har ikke haft mistelten før og ønskede at formere dem på æbletræerne i haven. Så vi måtte skaffe friske frø et andet sted fra.

Hos svigerforældrene er der store velvoksne misteltene på deres æbletræer, som vi har høstet frø af. Det har vi gjort i april, hvor vi altid er på besøg til påskefrokost. Det passer med, at frøene er modne der og klar til formering.

Bærrene fra mistelten er ret sarte, hvad angår holdbarhed. Så vi høster dem, lige før vi kører hjem, og opbevarer dem i en lystæt pose, for misteltenes spireevne mindskes ved stor lyspåvirkning over længere tid. Ned i lommen med posen og hjem og straks pode dem på grene af samme art som værtstræet, det vil sige æbletræer.

Jeg har haft størst succes med at pode på undersiden af fingertykke grene - gerne hvor en kvist møder grenen. Klisteret fra frøet og placeringen på undersiden af grenen gør, at det ikke så let skylles af i et gedigent regnvejr.

Så er det bare med at være tålmodig og følge planten, fra de små hæfteskiver kan ses, til de første bladsæt viser sig. Efter seks-syv år kan man klippe de første bærbærende grene af til jul.

Misteltene er podet på æbletræerne, der vokser i espalier langs køkkenhaven i Troensehaven. De har efterhånden vokset sig store og har bredt sig rigeligt, så i år er der blevet tyndet grundigt ud i dem. Foto: Helle Troelsen
Mistelten foretrækker at blive podet på samme træsort som modertræet. I Troensehaven lykkes det kun at få dem til at spire på æbletræer. Her vokser misteltenen på et paradisæbletræ. Det er så dekorativt med de små hvide bær, der blander sig med de små røde æbler.
At hænge en mistelten i døråbningen til sin bolig, kunne ifølge den gamle keltiske folketro give beskyttelse mod onde og mørke kræfter, og blev samtidig brugt som frugtbarhedssymbol. Juleskikken med at hænge misteltenen i døråbninger er kommet til Danmark fra England i slutningen af 1800-tallet. Foto: Helle Troelsen
Der ligger 2-3 frø inde i bærrene fra misteltenen. De er pakket ind i noget klistret stads, og man bliver smurt godt ind i det, når man maser frøene fast på æbletræernes fingertykke grene. Det gøres i april måned. Foto: Helle Troelsen
Det er sjovt at følge med i, om podningen lykkes. Første år dannes der en hæfteskive. Foto: Helle Troelsen
Og det andet år ses de to første bladpar. Foto: Helle Troelsen
Fra år til år sætter misteltenen nye bladpar i enderne af grenen. Foto: Helle Troelsen
Efter 6–7 år sætter hunplanten for første gang små hvide bær. Foto: Helle Troelsen
De fine stedsegrønne grene med små hvide bær er juletraditionens romantiske plante, for mistelten og kys hænger uløseligt sammen. Foto: Helle Troelsen
I år har jeg haft mange misteltengrene i overskud efter en kraftig udtyndning. Her har jeg samlet en stor buket, som jeg har arrangeret i en kurv med grene fra figentræet og æblegrene med mos.
Mistelten bruger jeg her i en adventsdekoration med glaskugler på fad. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Annonce