Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Sommerens krukker

Væggen bag stolen er af trækævler. Jeg har sat en træstub, som fungerer som plantepiedestal. Her er en lyslilla lyngfloks, der i farven passer så fint sammen med blåregnen. I små gamle og ukorrente potter på række langs med terrassen, er plantet forskellige spiselige urter. Foto: Helle Troelsen
Nattefrosten er ovre for denne gang, og derfor fyldes krukker og kurve nu med planter, der skal pynte op på havens terrasser, ved hoveddøren, på gårdspladsen og ved de små opholdspladser rundtomkring i haven. Der er noget befriende ved at gå fra forårsstemning til sommerstemning på en eftermiddag, altså når det drejer sig om at bytte primulaer og løgplanter ud med sommerblomster og meget andet godt.
Annonce

Nogle år er jeg i det romantiske hjørne og fylder krukkerne med lyserøde pelargonier, spanske margueritter og dobbelt flittiglise. Men i år er jeg inspireret til at lægge en mere rå og naturlig linje. Jeg påvirkes, som så mange andre, af de trends der er oppe i tiden, og så prøver jeg mig frem og finder min helt egen måde at kombinere planter og plantebeholdere. Jeg har i år skiftet nogle af krukkerne og kurvene ud med beholdere i jern. Hvor det kommer fra, ved jeg ikke. Måske har jeg fået jern på hjernen, efter at have anlagt min køkkenhave af højbede i råjern.

Jeg har også tonet gevaldigt ned på farverne i planterne. Måske er jeg blevet mæt af farver, for det er der så rigeligt af i havens bede.

Valget af krukker og planter er i år inspireret af naturmaterialer og vilde planter. Her har jeg plantet cypresurt og en dværgpil i et par lerpotter. Bagerst er to bakkeborde i rå-jern fyldt med små patinerede krukker med aurikler, der ligeledes vokser rundt omkring i havens bede. Alle planterne er flerårige. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Krukker og plantebeholdere

Vi bor i et gammelt bindingsværkshus med stråtag beliggende i et område bestående af store gamle haver med frugttræer. Ude i randområdet er der skov og engdrag. Derfor er det naturligt for mig at lade mig inspirere af omgivelserne, når jeg skal vælge materialer til krukker og plantebeholdere.

Jeg har valgt store krukker af terracotta, gamle patinerede potter, kurve af pileflet, gamle zinkspande og nu beholdere af råjern, der ruster. Disse materialer passer fint til de dominerende materialer i haven såsom natursten i pikstensbelægningen, brostensterrasserne, i stengærder og som trædestensstierne i havens bede.

Der er mange store træer i haven med fine stammer - nogle gamle hule og knortede, andre med spændende bark. Træstammer bruges i haven til dekoration og insektbo, og brændeknuder anvendes som rumopdeler. Råt træ falder fint sammen med elementer af naturmaterialer. Zinkspande og zinkbaljer associerer til de gamle husmandssteder, hvor de blev anvendt i husholdningen og i stalden.

Rustent jern bruger jeg i haven i vandbassiner og rosenstativer, der er placeret i alle havens bede. Hvis jeg kunne få fat i en gammel gruekedel i kobber, så ville jeg plante et lille træ heri.

Tilsammen danner alle disse materialer ”tonen” i havens dekorative elementer. Det vil være helt forkert i min verden, hvis jeg brugte glaserede krukker i klare farver til sommerens beplantning.

I andre haver i tilknytning til huse med en anden byggestil vil andre materialer og farver passe fint ind. Ved et moderne og stramt arkitektonisk hus, har jeg set krukker af skifer og cement tilplantet med græsser. Det var så flot. Ved pompøse patriciervillaer har jeg set glaserede krukker i sort og hvidt med stedsegrønne og formklippede buske og træer. Det fungerede også så godt.

På tagterrasser er trækummer et flot valg, og det vil de også være i haver, der er ”vilde”. Men man kan også lade sig forstyrre ved at bruge skrigende farver i krukker som markører i haven, lidt ligesom Yves Saint Laurents have i Marrakech. Her passer det ind, fordi klimaet og kulturen er varm og farverig, og beplantningen består udelukkende af middelhavsplanter og kaktusser.

Annonce

Krav til krukkeplanter

Jeg har masser af blomstrende planter i Troensehaven. Her ligger de farvekoordinerede bede side om side, og hvis krukkearrangementerne var lige så farvestrålende, så ville jeg blive ør i hovedet. Derfor har jeg i år valgt at tone farverne ned og udvælge planter, der kan noget andet. De skal skabe ro for øjet og må gerne tilføre havens opholdspladser et naturligt look. Krukkearrangementerne skal kunne fungere, selvom der er mange af samme slags plante, både hvad angår sort og farve. Og nogle af dem må gerne kunne plantes sammen i den samme krukke og stadig give et roligt udtryk.

Min mor kaldte sammenplantninger ”hundebegravelser”, for hun syntes, de var noget værre rod. Men dengang hun levede, var udvalget og kreativiteten ikke så stor. Her kunne man raskvæk plante isbegonia, tagetes og ”Brændende kærlighed” (Kalanchoe) i samme krukke med hedera som fyld. Det var ikke pænt.

Så når jeg laver disse sammenplantninger, tænker jeg på min mor og på, om hun nu også ville mene, at mine kreationer er en ”hundebegravelse”.

I et grønt lerfad er arrangeret en sammenplantning af urter og blomster med grålige og støvet blå farver. Det ligner et lille krydderurtebed. Krukken står på vores terrasse udenfor køkkenet. I bedene omkring terrassen er der anlagt urtebede. Valget af planterne sammenplantningen skal hænge sammen med resten af dette uderum. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Stauder og træer i krukker

Det er blevet mere udbredt at plante flerårige stauder, buske og træer i krukker. Jeg har hørt mange sige, at de er trætte af at kassere så mange planter, når sæsonen er ovre. Det opfattes som plantespild. I denne tid, vi er i, er det ”in” at forbruge og dyrke bæredygtigt. Det gælder også krukkeplanter, der derfor enten skal stå i krukkerne år efter år eller kan spises, da det er spiselige planter. Det kan også være planter, der bor i krukken i sommerperioden, og som plantes ud i bedene i haven i efteråret.

Jeg har flere buske dyrket i krukker, som jeg planter ned i køkkenhavens bede om efteråret, da de vil være mere sårbare, hvis de stod i krukkerne hele vinteren. Særligt hvis der kommer hård frost.

Det er for eksempel hortensia, dværgsyrener, japansk løn, roser og forskellige slags klematis.

De kommer så tilbage i krukken, når det bliver sæson for det igen. Nogle er blevet så store, at de plantes ud i havens bede og vokser videre der. Jeg har for eksempel et eukalyptustræ, der startede livet i en krukke, men nu er fem meter højt og vokser midt i haven.

Jeg er blevet ret vild med beholdere i råjern. Der er en kontrast mellem det rå i beholderens udtryk og det fine, lette og feminine i de små bakkestjerner, der ligner bellis i græsplænen. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Tilplantning af krukker

Man kan have mange forskellige planter, der kræver forskellig type jord og pasning. Nogle planter kræver surbundsjord, andre mager jord, og så er der alle jordtyper til middelhavsplanter, citrusplanter eller kaktusjord. Men de fleste kan klare sig med en almindelig gennemsnitlig næringsberiget pottemuld. Det er en god idé at sætte sig ind i den enkelte plantes krav til jord.

Jeg har nu aldrig revet mig og købt dyr middelhavsjord til mine oliventræer. Her blander jeg bare lidt havejord med vasket grus og tilfører kompost og en smule kalk. Det virker fint. Derimod blander jeg almindelig pottemuld/krukkejord med surbundsjord købt på planteskoler til mine hortensiaer og et par blåbærbuske.

I denne runde jernebeholder har jeg plantet små violer af en krybende type, der med tiden vil gro ud over kanten af beholderen. Derfor er den sat på en fod. Dette arrangement står under det store gamle kirsebærtræ med den hule stamme. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Vælg en krukke i den rette størrelse

Vælg en krukke, der passer til den plante, du vil dyrke. Jeg kan nogle gange komme til at plante i for små krukker, for det skal se ud af noget fra starten. Det ser lidt fjollet ud, hvis planten står der helt alene omgivet af en bræmme af jord. Men ofte vil den hurtigt vokse til, og krukken fyldes ud. De fleste mindre planter og buske kan klare sig i en krukke med en diameter på 30-40 cm. Skal du derimod plante mindre træer og buske i en krukke, så skal den have en diameter på mindst 50-60 cm, så rodnettet kan udvikle sig. Et pejlemærke er, at kronen på træet eller busken skal have et lige så stort rodnet, for at det udvikler sig optimalt.

Mit store oliventræ står på gårdspladsen i en kæmpe stor kraftig kurv med en diameter på 70 cm. Den vejer et ton og bliver aldrig flyttet derfra, før den går ud. Om vinteren dækkes den til med et gammelt dynebetræk, og kurven dækkes med vintermåtter.

Op ad stammen på det gamle kirsebærtræ har jeg plantet to elefantgræsser ”Gracillimus” i kurve af flet. Flettede kurve og græsser er en flot kombination, synes jeg. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Krukken skal have dræn

Det er vigtigt, at krukken har et drænhul i bunden, ellers kan vandet ikke sive ud efter en kraftig regnbyge, og man risikerer at planten drukner.

Nogle af mine nye jernbeholdere har ikke hul i bunden, men så stiller jeg dem i ly for regn og holder øje med, om jorden har den rette fugtighed.

Jeg lægger vækstler i bunden af krukkerne, for det suger vand og næringsstoffer til sig, som frigives stille og roligt. Det reducerer behovet for at vande så ofte. Jeg vælger også en krukkejord der indeholder lidt lergranulat af samme årsag.

Nogle af kurvene er tilplantet med høje planter, der nemt kan vælte i et gedigent blæsevejr. Her fylder jeg sten i bunden af krukken, og oveni fylder jeg vækstler. Det plejer at kunne holde den oprejst.

I drivhuset er der sat hylder op på bagvæggen. De er fyldt op med duftgeranier, der spreder sin duft i hele drivhuset. Deres duft konkurrerer med duften fra duftnelliker, der står på det lille bakkebord. Her er det duftene, der er i fokus. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Vanding

Planterne skal have noget at leve af i løbet af vækstsæsonen. Nogle er ret sultne og kræver meget gødning. Mine engletrompeter hører til dem, der bliver gule i bladene, hvis ikke der konstant fyldes på med gødning.

Man kan typisk se, om planterne mangler næring ved at bladene begynder at blive blege og får gullige blade. Hortensia er også ret næringskrævende.

Man skal derfor sørge for at tilføre næring i vandingsvandet minimum en gang om ugen. Jeg laver det selv af gæret brændenældevand eller udblødt hønsemøg. Jeg tilsætter meget lidt til vandingsvandet, for alt for meget næring kan også blive et problem. Får planerne for meget, så reagerer de på samme måde, som hvis de mangler næring. Så vil de ikke kunne optage det effektivt, da der ophobes næringssalte i jorden, der er skadelig for planten. Det bryder planternes rødder sig ikke om. Generelt gælder det, at man kun bør gøde lidt, men til gengæld gøre det ofte.

Hvis man køber flydende gødning, er der en anvisning til mængde gødning pr. liter vand. Man kan også købe gødningspinde eller granulat, der er langtidsvirkende. Man kan også købe sig fattig i alt muligt i drømmen om at have smukke frodige planter hele sommeren. Derfor holder jeg bare øje med, om planten ser glad eller trist ud. Stikker fingeren i jorden og undersøger, om den er tørstig. Kigger på bladene og ser, om den er sulten, så får den lidt hønsemøg eller brændenældevand i vandingsvandet. Hvis den hverken mangler vand eller gødning, så trænger den nok bare til lidt mere plads til rødderne, og den pottes om i en større potte.

Kurven til venstre er en ældgammel kurv købt på et loppemarked. Den er blevet repareret med lidt kraftig ledning, hvori der er sat et træhåndtag. En rigtig sjov detalje, der fortæller en historie om dens tidligere ejer. Heri har jeg plantet etårig salvie med en bund af gråløvet bunddækkende planter. Foto: Helle Troelsen
På den nordvendte side af huset står kurve og potter med buksbom og forskellige sorter af hosta. De tåler at stå i skyggen, og de er vældig fine som krukkeplanter. De tørrer heller ikke så let ud her mod nord. Foto: Helle Troelsen
I det store krukkearrangement på gårdspladsen står det store gamle oliventræ i selskab med skærmliljer, der endnu ikke er i blomst og små dværgsyrener, der er lige på spring til at springe ud. I bunden af krukker med dværgsyrener og oliventræet har jeg for år tilbage plantet krybende torskemund, der er flerårig. Den bliver af nogle betragtet som ukrudt, men sælges nu som potteplanter i de fleste havecentre. Foto: Helle Troelsen
I kurven her har jeg plantet tre georginer. De er drevet frem i drivhuse og blomstrer derfor allerede. De vil i løbet af sæsonen vokse sig store, så de bliver plantet ud i hver sin potte til den tid. Jeg har sat en masse af mine egne knolde til drivning i potter, men de er først ved at stikke spirerne frem og er endnu ikke særligt dekorative. Så de står gemt lidt af vejen. Foto: Helle Troelsen
På min og katten Sofus´ yndlingsplads udenfor tegnestuen står nu krukker med blomstrende campagnula. De har overvintret fra sidste år i drivhuset. De blå hornvioler fra forårets krukker holder stadig rigtig fint. Så dem lader jeg stå lidt endnu. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce