Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Ugens opskrift på æbletærte med lime og marcipan

Foto: Helle Troelsen

Jeg undrer mig over, at kasserne med coxorange-æblerne stadig holder, selvom de har været dybfrosne. De har stået ude under halvtaget og blev pakket ind i spejdertæpper, men det var ikke nok til at holde frosten fra dem. Efter de er tøet op, er de blevet lidt bløde, men har stadig den søde, krydrede smag. Syren er væk, så jeg må tilsætte den på anden vis med lime til denne æbletærte.

Jeg er ivrig efter at bruge depoterne op af råvarer fra haven. De fleste valnødder kan stadig spises, selvom de er fra forrige år, og de kommes også i tærten, for æbler, lime og valnødder er så god en kombination. I hver anden valnøddeskal er der bingo, resten kasseres.

Annonce

Ingredienser

Mørdej:

150 gram mel

100 gram smør

75 gram flormelis

1 æg

Fyld:

150 gram marcipan

150 gram sukker

150 gram smør

3 æg

3 spsk. hvedemel

1 økologisk eller usprøjtet lime

50 gram valnødder

6-8 æbler

Annonce

Sådan gør du

Mel og smør smuldres sammen, flormelis tilsættes og smuldres med. Dejen samles hurtigt med et æg og stilles på køl i en halv time.

Imens tilberedes fyldet. Marcipanen rives på en rivejern. Den blandes med sukker og smør, hvorefter æggene røres i et ad gangen skiftevis med hvedemel.

Valnødderne hakkes og blandes i marcipanmassen sammen med skal og saft fra limefrugten.

Mørdejen rulles ud og lægges i en tærteform. Mandelmassen fordeles på tærtebunden og forbages i 20 minutter i en 200 grader varm ovn.

Imens gøres æblerne klar. De skylles, udkernes, skæres i både, fordeles taglagt på den forbagte tærtebund og bages færdig ved 200 grader i 30 minutter.

Tærten serveres lun med cremefraiche eller flødeskum til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Kolding

Beslutning om at lukke SFO'er i ferier droppes fuldstændigt: Embedsmænd beklager fejl

Kolding For abonnenter

Ejer af fitnesscenter efter næsten fire måneders lukning: - Vi taber penge hver dag

Annonce