Annonce
Kolding

Hellow: Ny app skal gøre det lettere at få venner

Yonas Alizadeh begyndte i slutningen af september for alvor at arbejde på sin nye app Hellow, der bliver lanceret i slutningen af maj. Foto: Christian Fuglsang Pedersen

I slutningen af maj kommer en ny app på markedet, der skal gøre det lettere at finde sammen med nye mennesker over en fodboldkamp, en tur i kajak eller en kop kaffe.

Kolding: - I dag kan det nemt blive misforstået, hvis man vil møde nogen over en kop kaffe, siger 26-årige Yonas Alizadeh, der er uddannet robotingeniør og i slutningen af maj lancerer en ny app kaldet Hellow.

- Min app er til for, at man kan møde nye mennesker over netop den kop kaffe, en omgang fodbold eller en gåtur uden, at det nødvendigvis bliver misforstået som, at man vil være mere end venner.

App'en Hellow, der vil være gratis at downloade, er designet til, at brugerne kan møde mennesker, de ikke kender, hvis de for eksempel er nye i en by eller er ude og rejse, og gerne vil møde nogle af de lokale beboere.

Selv flyttede den nu 26-årige Yonas i 2011 fra de kendte rammer i Kolding til Odense for at læse til robotingeniør. Og som tilflytter til Danmarks tredjestørste by kendte Yonas ikke andre end de studerende, han gik i klasse med.

Hurtigt begyndte Yonas at tumle med tanker og idéer om, hvordan det kunne blive nemmere at lære nye mennesker at kende.

Annonce

- De fleste apps, hvor man kan møde nye mennesker, er apps som Tinder, der er beregnet til dating. Hellow er lavet specifikt til, at folk kan få nye venner eller bare møde mennesker, uden at der skal lægges noget ekstra i det.

Yonas Alizadeh, skaber af app'en Hellow.
Hellow er beregnet til, at brugerne kan skrive opslag om begivenheder, de gerne vil lave med andre. Privatfoto.

Ikke en datingapp

Og Yonas manglede en app, der var beregnet til at finde venner - ikke at finde en date. Derfor har hans nye app en række kategorier som 'natur', 'sport', 'kaffe', 'studie', 'fest' og 'andet'. På den måde vil brugerne kunne søge og finde opslag og møde personer, der vil det samme, som de selv vil.

- De fleste apps, hvor man kan møde nye mennesker, er apps som Tinder, der er beregnet til dating. Hellow er lavet specifikt til, at folk kan få nye venner eller bare møde mennesker, uden at der skal lægges noget ekstra i det, siger han.

Indtil videre er app'en blevet testet af 40 personer, og blevet godkendt af IT-giganten Apple. Men selvom forsøgspersonerne har været begejstrede for app'en, har det ikke været uden tvivl, at Yonas begyndte på projektet.

- Usikkerheden har været det værste. Jeg ved jo ikke, om app'en bliver en succes. Jeg er flere gange vågnet om morgenen og tænkt, at jeg måske bare skulle få mig et arbejde som alle andre, griner Yonas, der i dag ikke fortryder at have brugt tid og penge på at skabe Hellow.

Da Yonas begyndte på Hellow, var det første gang, han arbejdede med at kreere en app. En oplevelse han i dag ikke ville være foruden. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Garager tømt for store værdier

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Annonce