Annonce
Sport

Helsingør vil bygge hybridbane til fodboldlandsholdet

Helsingør Kommune budgetterer i 2020 med at bygge en hybridbane, som fodboldlandsholdet kan træne på.

Helsingør Kommune kommer Danmarks fodboldlandshold og Dansk Boldspil-Union (DBU) i møde og vil anlægge en hybridbane, der skal gøre det fortsat interessant for nationalmandskabet at træne i det nordsjællandske.

Det skriver bold.dk torsdag.

Ifølge mediet fremgår det af kommunens budgetforlig for 2020, at der er afsat syv millioner kroner til en hybridfodboldbane, der skal erstatte den kunstgræsbane, der ligger ved siden af Helsingør Hallen.

Budgetaftalen er vedtaget af SF, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti.

DBU har for nylig indviet en hybridbane i Herning, hvor landsholdet skal træne, når det har base i det vestlige Danmark.

En bane også i det østlige Danmark glæder DBU's landsholdschef Christian Nørkjær.

- Vi er superglade for det. Den bane, vi har fået i Herning, er helt fantastisk, og det er et kæmpe plus for landsholdsfodbolden, at nogen har bevist, at det kan lade sig gøre at lave så god en bane.

- Vi vil også gerne have en bane i det østlige Danmark, og vi er rigtig glade for at være i Helsingør, så vi håber, at vi har en hybridbane klar deroppe fra 2021, siger Christian Nørkjær ifølge bold.dk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Sønderborg

Minigraver kørte ind i bil

Esbjerg

Partifæller i sammenstød over balloner: Nogle er mere forbudte end andre

Annonce