Der er kamp i egne rækker hos PSA, hvor Citroën C3 med 630 solgte biler i oktober ligger et mulehår foran Peugeot 208, der lander på 620 biler.
Begge modeller sælges løbende som del af kampagner hos importøren, Interdan, der i alle tilfælde bliver vinder her ved bevidst at spille på begge heste.
Over en kam er der solgt cirka 18.400 biler i oktober, hvilket er 10 rocent mere end samme måned i fjor, og samlet set ligger bilsalget med små 192.000 stk. på niveau med årets første 10 måneder i 2018. Den aktuelle liste omfatter gamle kendinge som Nissan Qashqai, VW Polo og Toyota Yaris, der besætter de efterfølgende pladser.
Top-20 i oktober
2. Peugeot 208: 620
3. Nissan Qashqai: 572
4. VW Polo: 498
5. Toyota Yaris: 482
6. VW Up: 427
7. Citroën C1: 395
8. Skoda Octavia: 373
9. Toyota Corolla: 364
10. Toyota Aygo: 361
11. VW Golf: 351
12. Skoda Fabia: 347
13. Audi A3: 316
14. Ford Focus: 308
15. VW Touran: 305
16. Ford Fiesta: 293
17. Peugeot 2008: 280
18. Mercedes A-Klasse: 265
19. Opel Astra: 263
20. VW Passat: 242
Kilde: De Danske Bilimportører
Mikrobiler med endnu
Det er bemærkelsesværdigt, at mikrobiler som VW Up og Citroën C1 hænger på i listens øverste hylder, hvor vi også finder modeller som den ret nye Toyota Corolla og den udgående Skoda Octavia.
I bunden af listen titter Opel Astra, som er genoplivet med kampagner, frem, samt Mercedes A-klasse, der har pænt fat, og den faceliftede VW Passat, som netop nu lander på markedet til firmafolket.
Gunni Mikkelsen, der er direktør for De Danske Bilimportører, vurderer, at det pæne salg fortsætter resten af året.
- Vi er meget tilfredse med salget af personbiler i oktober, og det samme gælder generelt for 2019. Der har været nogle enkelte udsving i løbet af året, men niveauet er både højt og stabilt. Udskiftningen fra den gamle personbilpark til en mere grøn og sikker bilpark er i fuld gang, og vi forventer ligeledes, at bilsalget resten af året, bliver meget på linje med det samlede salg sidste år, siger Gunni Mikkelsen.
Flere elbiler
Salget af elbiler fortsætter også i en god gænge. Der blev i oktober således solgt 328 elbiler. Det er dobbelt så mange som sidste år, hvor der blev solgt 170 i samme måned.
- Det står helt klart, at danskerne ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Elbiler og plug-in-hybrider er fortsat et populært valg, og har været det de seneste år. Med det øgede fokus på klima og miljø er der ingen grund til at tro, at denne tendens ændrer sig - derfor forventer vi også at se grønne tal på bundlinjen, når året er omme, siger Gunni Mikkelsen.
Tesla Model 3, som stormede ind på listens fjerdeplads med 437 biler i september, er dog nu nede på et mere normalt leje igen, og den er helt ude af top-20-listen.