Annonce
Esbjerg

Helt ny teknologi ender i Esbjergs skraldespande

Big Belly skraldespandene har i et par måneder stået på Torvet i Esbjerg, ved Sædding Strand og på strandpromenaden i Hjerting - men løsningen er for dyr. Arkivfoto: Esbjerg Kommune
På grund af pengemangel må Esbjerg Kommune droppe drømmen om de topmoderne, intelligente skraldespande, man med stor succes har prøvekørt flere stedet i byen. Dele af teknologien finder dog alligevel vej til de lokale skraldespande.
Annonce

Esbjerg Kommune: De kan komprimere affaldet ved hjælp at stempelplader og solceller, de kan selv fortælle, hvornår de trænger til at blive tømt og nogle modeller kan endda sige tak, når forbipasserende smider skrald i spanden. Intelligente skraldespande har i de seneste år gjort indtog i flere store danske byer med succes. Derfor besluttede Esbjerg Kommune i sensommeren at leje tre spande i en testperiode.

Big Belly (stor mave, red.) er navnet på skraldespandene, og ordningen var et hit, fremgår det af evalueringen. Den slags skralde-fornøjelser bliver der dog ingen af i det nuværende kommunaløkonomiske klima. Løsningen er simpelthen for dyr, lyder konklusionen.

Den vejledende pris for én spand er cirka 36.000 kroner. Til sammenligning koster en standardspand uden teknologi cirka 5000 kroner. Alene i Esbjerg Midtby har Esbjerg Kommune cirka 250 offentlige skraldespande, og selvom én komprimatorspand teoretisk kan gøre det ud for tre normale spande, vil det kræve en investering i nærheden af 2,8 millioner kroner, fremgår det af evalueringen.

Skrald

I Danmark er det imod loven at kaste affald på gaden og i naturen. Man kan dømmes efter enten Miljøbeskyttelsesloven eller Naturbeskyttelsesloven, og de vejledende bødetakster er mellem 1.000 og 5.000 kroner for at smide affald som privatperson, og mellem 5.000 og 8.000 kroner som erhvervsdrivende. Fastfood papir, øl- og sodavandsdåser, ispapir og affald fra trailere er blandt det mest almindelige affald, der havner i naturen.

Når naturen skal nedbryde affald, tager det op til to år for et stykke ispapir, fem år for et stykke tyggegummi, 500 år for en aluminiumsdåse eller en plastikflaske og mere end 4.000 år for flasker og glas.

Annonce

Plan b

En del af teknologien kommer dog alligevel til at ende i Esbjergs skraldespande, for man har fundet et billigere alternativ i form af et sensorsystem, der kan installeres i de eksisterende skraldespande.

Sensorerne måler, hvor langt der er mellem toppen af skraldespanden og indholdet, og med den nye teknologi vil Esbjergs offentlige skraldespande fremover selv være i stand til at fortælle, hvornår de har brug for en tømning. Det skal spare både tid og penge.

- Vi er ikke forskrækkede over den her nye form for teknologi, men vi kan ikke bare købe ind uden at tænke på prisen. Jeg synes, vi med sensorerne har fundet et godt kompromis. Vi tager det bedste af de nyeste teknologier, og dribler videre med det på vores egen måde, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Annonce

En helt anden pris

Sensorerne koster cirka 600 kroner stykket, og indtil videre har Esbjerg Kommune købt 50. For at optimere driften skal de intelligente sensorer på sigt spille sammen med såkalædt ruteoptimeringssoftware.

- På den måde skal vi ikke bruge unødige ressourcer på at køre ud og tømme halvtomme affaldsspande. Sideløbende centraliserer vi også affaldsindsamlingen til én komprimatorbil, som får til opgave at tømme alle affaldsspande i hele kommunen, forklarer entreprenørchef i Esbjerg Kommune, Jesper Gammeljord Brødsgaard.

Ved de hvide mænd og på Hjerting Strandvej har Esbjerg Kommune desuden søgt Kystdirektoratet om tilladelse til at lave en underjordisk affaldsstation. Den nedgravede affaldsbeholder er af samme type, som Esbjerg Kommune har etableret ved P-syd i Ribe, og den har en langt større kapacitet, så spandene ikke skal tømmes nær så ofte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce