Annonce
forside

Hemmeligt datacenter i Esbjerg bliver gigantisk

Det kommende datacenter ved Esbjerg bliver bebyggelsesmæssigt på 250.000 kvadratmeter svarende til cirka 35 fodboldbaner under tag. I Viborg, billedet, ventes Apples datacenter fuldt udbygget at blive 250.00 kvadratmeter. Illustration: Viborg Kommune

Et datacenter med flere datahaller, administrations-, logistik- og servicebygninger, samt en eller to højspændingsstationer mellem motorvejen og bysamfundet Andrup bliver nu for første gang beskrevet af Esbjerg Kommune i en rapport. Det ventes at blive ligeså stort som Apples datacenter ved Viborg.

Esbjerg: Det er store ting og sager, som i de kommende år kommer til at foregå på et i alt 2,5 millioner kvadratmeter stort område mellem Esbjergmotorvejens afkørsel øst og nord og Andrup og mellem Storegade og Andrupvej, tidligere benævnt som området, hvor Siemens ville bygge en vindmøllefabrik.

Noget der kan blive til et nyt erhvervseventyr for Esbjerg med skabelse af tusindvis af nye arbejdspladser.

Som JydskeVestkysten for cirka 14 dage siden kunne afsløre, bliver Esbjerg hjemsted for Danmarks næste datacenter, og nu foreligger en mere detaljeret beskrivelse af projektet.

Mens der i øjeblikket foregår de obligatoriske arkæologiske udgravninger i området, er Esbjerg Kommune nemlig i fuld gang med planlægningsarbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg, herunder en miljøvurdering og afgrænsningsrapport.

Her omtales projektet som "Projekt Ember", hvilket formentlig blot et dæknavn for det udenlandske selskab, som reelt står bag datacentret. Mens internationale it-giganter som Facebook, Google og Apple har meddelt deres ankomst andre steder i landet, holdes navnet nemlig fortsat hemmeligt, og Esbjerg Kommune er lukket som en øster omkring projektet.

Annonce

Placeringen

Placeringen i forhold til el-nettet har haft afgørende betydning for placeringen af de danske datacentre, og det er også tilfældet i Esbjerg.I miljøvurderingen oplyses det, at området omkring Andrup har en optimal placering i forhold til el-nettet, dataforbindelser og adgang til den nærliggende Esbjerg-motorvej.

Derudover kan det også have haft indflydelse på placeringen af datacentreret, at Facebook, Google og virksomheden Aqua Comms aktuelt er i gang med at anlægge et gigantisk fiber-optisk søkabel, der til næste år vil blive trukket i land i Endrup ved Esbjerg.

Eksperter har tidligere vurderet, at det nye søkabel kan gøre Esbjerg til en nordisk internet-knudepunkt.

Esbjergs kommende datacenter planlægges i dette område, hvor tidligere Siemens Wind Power ville bygge en fabrik.

I flere etaper

Af rapporten fremgår det imidlertid, at projektet omfatter opførelse af et datacenter med datahaller, samt supportfaciliteter og indrettet med interne veje og parkering med videre og forskellige teknikbygninger og teknisk udstyr. Det er planen, at datacentret anlægges i flere etaper hen over en årrække.

Det aktuelle projekt omfatter cirka 250.000 kvadratmeter bebygget areal fordelt på 200.000 kvadratmeter datahaller og 50.000 kvadratmeter administrations-, logistik- og servicebygninger, samt herudover en eller to højspændingsstationer, hver med et areal på cirka 30.000 kvadratmeter og nødstrømsanlæg med et samlet areal på cirka 6.500 kvadratmeter.

Hele projektet på cirka 250.000 kvadratmeter svarer til cirka 35 gange størrelsen på grønsværen på Blue Water Arena under tag. Til sammenligning ventes det, at Apples datacenter i Viborg ligeledes vil få størrelse på 250.000 kvadratmeter, når det er fuldt udbygget, mens Facebooks datacenter i Odense vil få en størrelse på 184.000 kvvadratmeter.

Derudover opføres et nødstrømsanlæg, ligesom Energinet opfører en eller to 150 kV-højspændingsstationer i området, som kobling mellem datacentret og det overordnede el-net.

Op til 15 meter høje

I første etape anlægges en administrations- og logistikbygning, en ny højspændingsstation. Første etape forventes påbegyndt i starten 2019. I de efterfølgende etaper opføres yderligere et antal datahaller.

Ny bebyggelse i området kan opføres med en højde på op til 15 meter med mulighed for at tekniske installationer og anlæg, der er nødvendige for områdets drift kan gives en større højde, hedder det i rapporten.

Selskabet bag datacentret har gennem længere tid opkøbt jord og ejendomme i området, og handlerne skulle realiseres seneste den 1. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce