Annonce
Indland

Hemmeligt dokument afslører: Sådan overvejer regeringen at give tørkestøtte

Tørken giver regeringen hovedbrud. LA og Konservative er klar til at give økonomisk hjælp hurtigt, mens Venstre og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen stadig holder igen. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali

Regeringen står lige over for at skulle beslutte, om landbruget skal have økonomisk krisehjælp efter en tørkeramt høst. Det viser internet dokument, som avisen Danmark er i besiddelse af.

Krisehjælp: Miljø og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har kaldt sommerens hedebølge en "naturkatastrofe, som har ramt landbruget bredt". Landbruget selv har fremlagt tal, der forudser, at erhvervet kommer til at miste 6,4 milliarder på grund af tørken. Og mens lande omkring Danmark - Sverige, Polen, Estland og Letland bl.a. - allerede har vedtagende omfattende, økonomiske hjælpepakker til deres landmænd, er den danske regering splittet i spørgsmål om, hvad der skal gøres.

Avisen Danmark er i besiddelse af et internt regeringsdokument forfattet af embedsmænd i Skatteministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Finansministeriet, som har cirkuleret i begge de to centrale regeringsorganer, koordinationsudvalget og økonomiudvalget. Det 35 sider lange notat beskriver de muligheder for økonomisk krisehjælp, som regeringen internt kæmper om at blive enig om.

Landbrug & Fødevare har offentligt slået på tromme for, at de skal slippe for at betale de såkaldte jordskatter, som årligt bringer en lille halv milliard i kommunernes kasser, efter de først var mere beskedne og blot talte om en udskydelse af jordskatten.

Og netop de to scenarier er grundigt beskrevet i notatet, der også viser, at regeringen skal skynde sig at træffe en beslutning og skaffe sig et flertal i Folketinget, hvis det skal kunne blive til noget: It-systemerne vil nemlig ikke være i stand til at håndtere en ændring i skatterne for landbruget, hvis kommunerne ikke får besked senest 27. august.

En anden udfordring er, at cirka en tredjedel af den danske landbrugsjord er ejet af bønder, der forpagter jorden ud til en anden part. Og skattefordelen vil gå til ejere og ikke den forpagtende landmand, der rent faktisk dyrker jorden.

Der er også risiko for, at EU vurderer det som ulovlig statsstøtte, så det kan ende som en ren begmand for landbruget, når de skal betale tilbage med renter.

Annonce

Overvejer statsstøtte

Regeringen arbejder også med muligheden for at udbetale en regulære krisestøtte direkte til de ramte landmænd - det tillader EU, når høsten er slået fejl med mindst 30 procent, og det direkte kan relateres til vejrfænomener. Betingelsen er, at vejrforholdene kan sidestilles med en "naturkatastrofe" - netop det udtryk fødevareministeren brugte den 9. august. Her vurderer embedsmændene dog, at administrationen af vil være nærmest umulig at have at gøre med for Landbrugsstyrelsen, der næppe vil være i stand til at udbetale støtten hurtigt.

Statsgaranterede lån til de ramte landmænd er også på bordet. Her er embedsmændene bag notatet dog meget omhyggelige med at minde politikerne om, at der er tale om et erhverv, som i forvejen er tungt plaget af gæld, og at staten vil kunne forvente "betydelige tab afhængig af de fremtidige konjunkturer".

LA og K er klar

Miljø- og fødevarerminister Jakob Ellemann-Jensen ønsker ikke at udtale sig til avisen Danmark, men henholder sig til, hvad han tidligere har sagt: At regeringen løbende overvejer nye initiativer.

Konservatives landbrugsordfører Orla Østerby oplyser, at partiet mener, at der skal yderligere hjælp til landbruget, og at man ikke kommer uden om at forbedre erhvervets økonomi.

I det andet regeringsparti er Liberal Alliance klar til at afskaffe jordskatten for landbruget med det samme.

- Det vil være et rygstød til likviditeten i dansk landbrug, og det er hvad, der er brug for lige nu, siger landbrugsordfører Carsten Bach.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce