Annonce
Indland

Hemmeligt dokument afslører: Tørkepakke for 700 millioner er tæt på

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet forhandler i øjeblikket om en "tørkepakke", der skal hjælpe de pressede landmænd. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et bredt flertal i Folketinget er ved at nærme sig en aftale om en hjælpepakke på mindst 700 millioner kroner til landbruget. Det afslører et hemmeligt regeringsdokument, som avisen Danmark har læst.

Årets usædvanligt varme og tørre sommer har haft store økonomiske konsekvenser for især landets svine- og kvægproducenter. Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer estimerer, at tørken kommer til at koste landbruget 6,4 milliarder kroner med det resultat, at mange landmænd bliver presset på likviditeten.

Men nu tyder alt på, at der er hjælp på vej. Et bredt flertal i Folketinget forhandler i disse dage om en støttepakke til landbruget på mindst 700 millioner kroner. Det afslører et hemmeligt regeringsdokument, som avisen Danmark har læst. Dokumentet blev behandlet i regeringens økonomiudvalg onsdag.

Af dokumentet fremgår det, at regeringen har en "fælles forståelse med S om en hjælpepakke med en økonomisk ramme på knap 700 millioner kroner i 2018". I udspillet lægges der op til en samlet finansiering på 711 millioner kroner, hvoraf de 691 skal finansieres i 2018. Pengene kommer fra en omprioritering af reserver og reduktion af bevillinger med mindreforbrug fra finansloven 2018.

Annonce

Hjælpepakken

I det interne regeringsdokument står der, at den foreslåede hjælpepakke til landbruget vil kræve en finansiering på 711 millioner kroner fra staten.Statens udgifter fordeler sig på:

425 millioner kroner i tabt indtægt for jordskat.

65,5 millioner kroner til en driftsbevilling til kødkontrollen.

204 millioner kroner i manglende produktionsafgifter.

10 millioner kroner til administration.

S vil lave større hjælpepakke

De mere end 700 millioner kroner skal ifølge udspillet gå til, at landmændene får tilbageført deres indbetalte jordskat for 2018, at animalske producenter fritages for produktionsafgifter for over 200 millioner kroner i 2018, og at betalingen for kødkontrol i 2018 lempes. Dertil kommer administrationsomkostninger.

Ifølge det foreløbige udspil vil lempelserne medføre en gevinst for landbruget på omkring 1,25 milliarder kroner. Men regeringsdokumentet er et øjebliksbillede på forhandlingerne mellem regeringen og Socialdemokratiet, og det er derfor ikke sikkert, at en eventuel hjælpepakke vil indeholde de nævnte tiltag. Derudover skal det også undersøges, om hjælpepakken kommer i konflikt med EU's statsstøtteregler.

Det interne dokument afslører desuden, at Socialdemokratiet ønsker en endnu større hjælpepakke til landbruget end det, parterne er blevet enige om indtil videre. I papirerne står der, at Socialdemokratiet efterfølgende har foreslået yderligere tiltag, som vil hæve "de samlede udgifter og dermed finansieringsbehovet væsentligt i forhold til den forståelse, der blev opnået på mødet".

Minister vil ikke kommentere

Socialdemokratiet ønsker blandt andet at oprette en jordfordelingsfond på 150 millioner kroner. Fondens formål vil ifølge dokumentet være "multifunktionel jordfordeling, som skal sammentænke landbrugsproduktion med biodiversitet, klimagasreduktion, klimatilpasning, friluftsliv og landdistriktsudvikling".

Det vil for eksempel betyde, at en landmand med dårlig agerjord eller eng, som ligger ned til et vandløb, kan lægge jorden brak, så den omdannes til et naturareal. Landmanden vil derefter igennem fonden få givet ny jord, der arealmæssigt kan være mindre, men som kan give et bedre afkast.

Ifølge det fortrolige dokument arbejdes der frem mod en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti inden for de næste 10 dage.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Men ministeren har ingen kommentarer til lækkede regeringsdokumenter, lyder det. Landbrug & Fødevarer har heller ikke ønsket at kommentere det foreløbige udspil til en hjælpepakke.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce