Annonce
forside

Hemmeligt våben blev en fuser

SønderjyskE's håndboldkvinder havde ild i øjnene fra første fløjt i kampen mod Bjerringbro HF. SønderjyskEs #4 Celine Hansen bryder igennem forsvaret. Foto: Claus Thorsted

SønderjyskEs håndboldpiger i 1. division satte sig på kampen mod Bjerringbro HF. Modstandernes "hemmelige våben" - overtalsspillet uden målmand - kom aldrig til at fungere takket være stærkt forsvarsspil af de lyseblå. Målvogter Renötudottir skadet ved opvarmningen.

Aabenraa: Med en komfortabel sejr på hele 30-22 over Bjerringbro HF i håndboldligaen burde SønderjyskE's cheftræner Olivera Kecman være ganske tilfreds med pigernes indsats ved lørdagens hjemmekamp i Arena Aabenraa foran 725 tilskuere.

- Jeg er aldrig tilfreds, lød det dog fra træneren efter kampen. Bemærkningen blev ganske vist serveret med et glimt i øjet - for når ret skal være ret, så leverede de lyseblå en ganske flot indsats mod et Bjerringbro-hold, der haltede bagefter fra første til sidste fløjt og aldrig fik gang i sit spil.

Efter fem minutter af kampen måtte cheftræner for BHF Jesper Bangshøi tage den første time-out på et tidspunkt, hvor SønderjyskE havde scoret til 4-0.

Det hjalp dog ikke meget, for stille og roligt kunne hjemmeholdet trække fra og holde BHF på afstand til pausestillingen 16-10.

Billedet var det samme efter pausen: med stærke præstationer af spillerne i forsvaret og især i kontrafasen var sejren sådan set aldrig i fare - blandt andet også fordi BHF-spillerne slet ikke kunne følge med de lyseblå.

Til gengæld brugte Olivera Kecman ingen af sine muligheder for time-out.

- Jeg var lige ved i flere tilfælde. I slutningen af 2. halvleg spillede vi lidt for egoistisk og holdt ikke de aftaler, vi havde indgået. Men lige som jeg skulle til at smide kortet, spillede pigerne sig ud af situationen igen. Så jeg nåede det ikke. Og somme tider skal man også bare lære af sine fejl, forklarede Olivera Kecman.

Annonce
SønderjyskE's håndboldkvinder havde gennemskuet BHFs "hemmelige våben" - overtalsspillet uden målmand. Men stærkt forsvarsspil af de lyseblå forvandlede det hemmelige våben til en fuser. Foto: Claus Thorsted

Styr på hemmeligt våben

Hjemmeholdet havde helt styr på BHFs "hemmelige våben" - overtalsspillet uden målmand.

- Det var noget, vi var virkelig godt forberedt på. Bjerringbro er det hold i ligaen, der gør mest brug af 7 mod 6. Men det kom aldrig til at fungere. Vi straffer dem, fordi vi fik dækket godt op. Og så kunne vi score på de muligheder, fordi vi reagerer hurtigt og Bjerringbro ikke når at komme på plads.

På papiret havde Bjerringbro stærke profiler på begge fløje, men truslen blev aldrig aktuel. Ej heller playmaker Line Gyldenløve Kristensen formåede at gøre en forskel i bagkæden.

Målmand Claudia Rompen fik fuld spilletid ved lørdagens kamp. Det var fuldt fortjent. Med flere stærke redninger stækkede hun nemlig BHF i de få gennembrud, når de lykkedes, ligesom hun ved flere lejligheder iskoldt udnyttede modstandernes 7:6 spil til at sende bolden over en hel banelængde i BHFs mål.

Cheftræner for SønderjyskE's håndboldkvinder Olivera Kecman lod sine time-out kort blive liggende. Pigerne på banen spillede sig ud af de situationer, inden hun kunne nå at gøre brug af kortet. Foto: Claus Thorsted

Målvogter skadet

Olivera Kecman var dog også tvunget til at holde Claudia Rompen på banen, eftersom holdets anden målvogter Hafdis Renötudottir var blevet skadet i ryggen under opvarmningen.

Renötudottir forsøgte godt nok at løsne op med nogle øvelser i pausen, men man kunne se, at det gjorde nas.

- Vi ved ikke, hvad der er sket med ryggen. Nu skal hun røntgenfotograferes, og så må vi tage den derfra. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om hun bliver klar til næste kamp, lød det bekymret fra Olivera Kecman, som allerede havde øjnene rettet mod næste kamp. Og næste kamp igen. For det bliver to afgørende kampe, erkendte cheftræneren, både den mod Lyngby 17. februar og mod Skanderborg ugen efter.

Begge er udekampe, og især kampen mod Skanderborg kan vise sig at være nøglekampen om oprykningen, mente formanden for SønderjyskE's Erhvervsklubudvalg Magnus Søndergaard.

- Det er to hold, der står godt til hinanden. Skanderborg og SønderjyskE ligger á point i toppen af ligaen. Så det bliver meget spændende. Fanclubben er ved at arrangere en bustur til kampen i Skanderborg for at give holdet størst mulig støtte.

SønderjyskE's målvogter Claudia Rompen stod hele kampen. Cheftræner Olivera Kecman måtte undlade at bruge sin anden målvogter Hafdis Renötudottir, som pådrog sig en skade under opvarmningen. Foto: Claus Thorsted
SønderjyskE's håndboldkvinder blev støttet af 725 tilskuere i Aabenraa Arena. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce