Annonce
Kultur

Henning Mortensen i den sproglige trampolin

Henning Mortensens forfatterskab tæller en lang række af titler. Det store gennembrud fik han med sin roman-serie om Ib fra Horsens - en historie, der strakte sig over 10 bøger. Arkivfoto
Forfatteren fra Sondrup ved Horsens sender i romanen ”Trampolin” drengen Rune ud på en fantasifuld og livsdannende rejse.

Ingen tvivl om, at de mange, som har hygget sig med at læse Henning Mortensens seneste romaner, vil holde gevaldigt at hans nye udspil, den 224 sider store ”Trampolin”.

For her fortsætter forfatteren fra Sondrup ved Horsens i sporet fra sine seneste udgivelser: en finurlig fortælling, blandet med lidt krimi og lidt gys og båret af et boblende og humoristisk overskud, ikke mindst sprogligt.

I ”Trampolin” hedder hovedpersonen Rune, 12 år ved bogens start. Hans far når at forære ham den super-trampolin, der giver bogen titel, inden han bliver dræbt i en trafikulykke. Hans advokat-mor reagerer ved at tømme lidt for mange flasker, alt imens Rune går sine egne veje. Hans drømmes mål bliver Anita med tandbøjlen, mens den mystiske Inga drager ham med ind i den kriminelle verden, og morens kollega, Johannes Kramer, forsøger at agere reserve-far.

Målt med logikkens målestok hænger det hele langt fra sammen. Men dén målestok har Henning Mortensen for længst lagt fra sig. ”Trampolin” er en af de bøger, man tager med i sofakrogen - og så er der ellers lagt an til nogle timer, hvor alt kan ske. En udflugt til en verden, hvor Rune finder sin vej i livet - og hvor den 78-årige forfatter folder sin frodige fantasi, sine sproglige trampolin-spring og sin underfundige fortællelyst ud i en stil, der er helt hans egen. Og som sagt: Nød du romaner som ”Hr & fru Sørensen ser syner” og ”Kvinden i korshæren”, vil du også nyde denne nye roman.

Henning Mortensen

”Trampolin”

224 sider

Gyldendal

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce