Annonce
Sydjylland

Henrik Dahl: Grundloven skal give danskerne lov til at være fri for politik

- Det fine ved grundloven er, at den sætter grænser for politik. Det var der nemlig ikke, før den blev vedtaget. Hvis den sidste enevældige konge - Frederik VII - eller nogen af hans forgængere tilbage til og med den første - Frederik III - havde lyst til at lave en lov om et eller andet, kunne de bare gøre det, skriver folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) i sin grundlovstale. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce

Grundloven er den lov, politikerne skal overholde.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man som politiker er fritaget fra at overholde alle mulige andre love. Det betyder, at grundloven er den helt særlige lov, som definerer, hvad politikere må, og hvad de skal.

Politikere må ikke oprette et kontor, der skal godkende alt, hvad folk skriver, før det bliver offentliggjort. Politikere må ikke læse, hvad folk skriver til hinanden i deres private korrespondancer.

Politikere må ikke beslaglægge folks ejendom i nogen sags tjeneste – uanset hvor god, den er – uden, at der tilbydes fuld erstatning.

Politikere må selvfølgelig heller ikke aflyse folketingsvalg, eller udskyde dem på ubestemt tid.

De må ikke bruge borgernes penge på noget som helst uden, at det er beskrevet i en lov.

Og lovene træder i øvrigt ikke i kraft, før dronningen har underskrevet dem.

Den grundlov, hvis fødselsdag vi fejrer i dag, handler ved første øjekast om magt. Hvem skal udøve den? Hvordan skal de udøve den? Hvor længe må de udøve den?

Annonce

Det fine ved grundloven

Men studerer man den nærmere, så handler den faktisk om det modsatte: Hvordan kontrollerer Folketinget regeringen? Hvordan kontrollerer domstolene lovgivningsmagten og regeringsmagten? Hvilke af borgernes rettigheder er det ubetinget forbudt at forgribe sig på? Eller kort sagt: Hvordan holder de tre grene af statsmagten – den lovgivende, den udøvende og den dømmende - hinanden i skak, så ingen af dem bliver for stærke?

Det fine ved grundloven er, at den sætter grænser for politik. Det var der nemlig ikke, før den blev vedtaget. Hvis den sidste enevældige konge - Frederik VII - eller nogen af hans forgængere tilbage til og med den første - Frederik III - havde lyst til at lave en lov om et eller andet, kunne de bare gøre det. Der var ingen regler af nogen art, der begrænsede kongens magtudøvelse. Den kunne gå lige så langt ind i privatlivet, som det skulle være (for eksempel: at man ikke måtte bo, hvor man havde lyst til). Den kunne ordne forholdene for domstolene, som kongen havde lyst til (for eksempel: Vilkårlige afskedigelser af dommere). Der var ingen som helst regler om proportionalitet mellem størrelsen på en forbrydelse og voldsomheden, hvormed den kunne straffes (for eksempel: omfattende brug af korporlig afstraffelse i Danske Lov).

Det, vi fejrer i dag, er altså, at der i 1849 blev sat grænser for politik og dermed grænser for magt.

Det blev fastslået, at der findes et kæmpestort rum uden for politikken, hvor den ikke har noget at gøre. Først og fremmest privatlivet. Men også markedet og det, man kalder det civile samfund. Det vil for eksempel sige foreningslivet og erhvervene. Her kan alle, der har lyst (og evner) jo som bekendt i hovedreglen nedsætte sig.

Annonce

Der bliver mere og mere politik

Og her tror jeg, der er brug for at komme med en lille advarsel.

For selvom idéen med den første grundlov fra 1849 – og dem, der fulgte frem til den seneste i 1953 – var at sætte grænser for politik, så er det, som om grænserne flytter sig. Der bliver mere og mere politik. Og mindre og mindre frihed til at gøre, hvad man vil i privatlivet; på markedet og i det civile samfund.

Det ser uskyldigt ud, når det sker. En lille regulering her. Et begrænset indgreb der. Men over tid bliver myndighedernes mulighed for at træde ind over dørtærsklen til private hjem større. Der kommer mere og mere overvågning af kommunikation. Det bliver sværere og sværere at drive sin forretning, som man vil. Selv foreningslivet er blevet bebyrdet med langt mere bureaukrati end tidligere. Fordi vi ikke kan blive fri for at implementere alle ender og hjørner af persondataforordningen.

Det kan ses direkte i lovgivningen. Hvor alle danske love og regler omkring 1990 fyldte cirka 7 millioner ord, fylder de i dag over 21 millioner. Det kan ikke blive ved med at gå.

Derfor synes jeg, vi skal bruge grundlovsdag til at minde hinanden om, hvad den første grundlov egentlig skulle. Give danskerne lov til at være fri for politik. Give danskeren lov til at forlade sig på deres egen fantasi og virkelyst. Give danskerne lov til at forfølge deres egne drømme.

Det er ikke sådan, at den slags er forbudt i vore dage. Men politik er kommet til at fylde mere i danskernes hverdag, end den gjorde for 50 eller 100 år siden. Det bør ikke fortsætte, og må gerne rulles tilbage i årene, der kommer. Sådan er grundlovens ånd. Den må vi ikke glemme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce