Annonce
forside

Henrik Vej Kastrupsen: Vi mangler en udviklingsplan for Ho

JV har netop offentliggjort planerne for en del byggeri i vores naturskønne Ho. En sag, der med lynets hast hen over sommerferien er behandlet i Varde Kommunes forvaltning. Der er tale om markante forandringer i Ho, hvor skønne naturområder bebygges.

Bygherrerne er fornuftige mennesker, og de oplyser, at der ikke vil blive bygget så meget, som der er ansøgt om. De er også opmærksomme på naturen, og der gives eksempler på, hvordan man kan få byggeriet til at passe ind i naturen. Det er fint, men der mangler en væsentlig ting.

Vi mangler en udviklingsplan for Ho. En udviklingsplan, der er lavet sammen med borgerne og som kigger ind i fremtiden. Hvad skal Ho være, og ikke mindst, hvad skal Ho ikke være? Med den plan i hånden kan Varde Kommunes forvaltning behandle de henvendelser, der måtte komme vedrørende udviklingen i Ho. Uden den famler vi i blinde, og vi risikerer, at borgerne i Ho føler sig "kørt over" og ja, vi har set, hvor galt det kan gå.

Forslaget fra mig skal derfor være, at vi parkerer de beskrevne projekter for en stund. Så laver vi en udviklingsplan hen over vinteren - forvaltningen har jo vist, at de kan arbejde lynhurtigt - og så tager vi fat i projekterne igen og kigger på, hvordan de passer ind i udviklingsplanen. Det skal blive spændende, men endnu mere spændende er det naturligvis, om Varde Kommune tør inddrage borgerne?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce