Annonce
Indland

Henriks død har banet vej for Frederik og Mary

Kronprinsparret tegner sammen med dronningen kongehuset efter prins Henriks død, siger historiker. Her er familien på officielt besøg på Færøerne i august. (Arkivfoto)

Kronprinsparret og deres fire børn har fået en mere fremtrædende plads efter prins Henrik død, siger ekspert.

Med prins Henriks død blev kongehuset et medlem fattigere, og det har skabt en anden dynamik i familien, vurderer historikere.

Kronprinsparret er for alvor kommet i fokus, og deres fire børn spiller en rolle, som ikke tidligere er givet så unge prinser og prinsesser.

- Efter prins Henriks død er kronprinsparret blevet meget centrale. De har fået en mere fremtrædende rolle. Det er dronningen og Frederik og Mary, der tegner kongehuset i dag, siger historiker Lars Hovbakke Sørensen, der er adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon.

Onsdag er det et år siden, at prins Henrik døde.

Et par år inden var han gået på pension, men selv om han dermed allerede havde fralagt sig de fleste opgaver, så har hans død åbnet nye muligheder for familien.

Ikke alene for kronprinsparret, men også for deres børn, som ofte er med deres forældre på job.

Blandt andet tog de aktivt del i kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i maj, da de på tv indviede seerne og en fuld Royal Arena i, hvordan det er at være barn på Amalienborg.

- Vi har aldrig før set interviews med kongelige børn i så ung en alder. Det var usædvanligt, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Særligt de to ældste, prins Christian og prinsesse Isabella, er blevet mere synlige.

Da familien sidste sommer var på besøg på Færøerne, tog prins Christian ordet et par gange.

Og under VM i håndbold i Herning var det Isabella, der med sin begejstring løb med opmærksomheden.

- Det kunne selvfølgelig også være sket, hvis prins Henrik havde levet, men man skal ikke undervurdere den større rolle, som de yngste har fået, og den signalværdi, der ligger i det, siger Lars Hovbakke Sørensen.

På Københavns Universitet hæfter historiker Michael Bregnsbo sig også ved "generationsforskydningen".

Men han mener ikke, at den alene skyldes prins Henriks død.

- Dronningen bliver ældre, og derfor er det naturligt, hvis hun ikke magter det samme som tidligere.

- Hun aktiverer de næste generationer, og samtidig er det en måde at forberede kronprinsen på den opgave, der venter, siger Michael Bregnsbo.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce