Annonce
Genforeningen

Her blev der også stemt om grænser

Afstemningerne i Slesvig den 10. februar og 14. marts var de første af fire, som Versaillesaftalen fra 1920 havde besluttet i det besejrede Tysklands grænseområder. Den næste fandt sted den 11 juni i Allenstein i Østprøjsen og Marienwerder i Vestprøjsen. Resultaterne blev et overvældende tysk flertal med under ti procent til det polske alternartiv.

Den 23. juli tilfaldt Eupen-Malmedy Belgien.

Den 20. marts stemte 59,6 procent af befolkningen i Øvre Schlesien (Oberschlesien) for Tyskland, mens 40,4 procent ønskede at komme til Polen. Området blev efterfølgende opdelt mellem de to lande. Tyskland fik størsteparten af arealet, men Polen til gengæld overtog de fleste kulminer og industrianlæg.

Den sidste afstemning i henhold til Versailles-aftalen fandt sted i Saar-landet ved grænsen til Frankrig i 1935 efter 15 års international forvaltning. 90 procent stemte tysk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce