Annonce
Nordtyskland

Her bor de superrige: Se hvor svimlende mange penge de har

Blankenese er en af Hamborgs mest eksklusive bydele med rigtig mange superrige.  Men der er flere andre, tilsvarende kvarterer. Foto: Colourbox.
Knap 1200 indbyggere i Hamborg har en årsindtægt på over en million euro. Hermed er den nordtyske bystat den region i Tyskland, hvor velstanden er størst.

HAMBORG: Hvis der fandtes et tysk mesterskab i rigdom, ville Hamborg være en sikker vinder. I alt 1196 indbyggere i byen havde således i 2017 en skattepligtig årsindkomst på over en million euro, hvilket immervæk er omkring 7,6 millioner kroner.

Tallene bliver altid først offentliggjort med omkring tre et halvt år forsinkelse, fordi beregningerne er ekstremt komplicerede.

Statistikken viser, at 1,2 promille af indbyggerne i Hamborg er millionærer i euro målt på indkomst. Hermed er andelen af superrige den højeste i Tyskland. Helt i bund ligger den østlige delstat Sachsen-Anhalt, hvor kun 0,1 promille tjener så mange penge.

Annonce

For Hamborg er denne rigdom faktisk en ganske god forretning. Selv om de pågældende altså kun udgør 1,2 promille af indbyggerne, betaler de nemlig 13,5 procent af kommunens indkomstskatter. Ikke alle mener dog, at det er tilstrækkeligt.

- De rige i denne by burde bidrage væsentlig mere til den sociale udligning, siger Katja Karger til mediehuset SHZ.

Hun er formand for de tyske fagforeningers hovedorganisation, Deutscher Gewerkschaftsbund, i Hamborg.


De rige i denne by burde bidrage væsentlig mere til den sociale udligning.

Katja Karger, fagforeningsformand.


I hendes regnestykke er indkomstfordelingen en horribel uretfærdighed.

- Hvis blot omkring 0,1 procent tjener næsten otte procent af de samlede indtægter i Hamborg, viser det ulighedens omfang, mener Katje Karger.

Kræver formueskat

Hovedorganisationen ønsker derfor også formueskatten genindført i Tyskland. Også nye regler om arveafgift er på ønskesedlen hos lønmodtagernes organisation.

De knap 1200 superrige i byen havde en gennemsnitlig årsindtægt på 2,9 millioner euro eller cirka 22 millioner kroner. Til sammenligning tjener Hamborgs lønmodtagere i gennemsnit 45.000 euro om året før skat.

Forskellen er formentlig langt større, end statistikken viser. Tallene omfatter ikke indkomster fra for eksempel aktiebeholdninger. Og med en årlig hyre på 22 millioner kroner – ganske vist før skat – burde det trods alt være muligt at lægge en smule til side og foretage profitable investeringer.

Annonce

Nye kommer til

Ikke blot er der mange rige i Hamborg. Der bliver også stadig flere af dem. I løbet af 2017 kom der sammenlignet med det foregående år 55 nye til, der havde en skattepligtig indtægt på over en million euro, beretter SHZ.

Annonce
Nordtyskland For abonnenter

Lallende amatører: Vaccinationsteam mødte op en halv time for sent og havde ikke de lovede midler med

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Nordtyskland

Spændende statistik: Læs hvilken by i lokalområdet, der blev ramt af flest lyn sidste år

Sønderborg

Vand fra storbrand forurener sø: Fare for at brede sig til Augustenborg Fjord

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

EfB For abonnenter

EfB-ejer er iskold over for spillerprotester: Vi fixer det her – og vi rykker op

Haderslev

Konservativ om p-hus: Det handler om udvikling af hele bymidten

Annonce