Annonce
forside

Her er aftalen: Se prisen for at vinke farvel til S-borgmesterdrøm

Det nye politiske makkerpar i Ringkøbing-Skjern underskrev en konstitueringsaftale. Arkivfoto

Socialdemokratiet sikrer sig både politiske formandsposter og udsigt til lukrative bestyrelsesopgaver for at overlade borgmesterposten til Venstres Hans Østergaard.

Ringkøbing-Skjern: Socialdemokraterne tager sig godt betalt for at overlade borgmesterposten til Venstre.

Det viser den konstitueringsaftale, der onsdag aften blev indgået mellem de to partier.

Socialdemokraterne sætter sig ikke bare på en række tunge udvalgsposter. Partiet vil også have adgang til godt betalte bestyrelsesposter, der skal besættes af byrådsmedlemmer.

Søren Elbæk (S) har blandt andet sikret sig posten som viceborgmester, der ikke bare giver 15 procent af borgmesterens millionvederlag. Den får også et mere fyldigt indhold, end man kender det i dag.

Søren Elbæk bliver desuden formand for et nyt og magtfuldt erhvervsudvalg. Erhvervsområdet bliver taget fra det nuværende økonomi- og erhvervsudvalg. Det slankere økonomiudvalg får kommende borgmester Hans Østergaard (V) som formand

De røde vil også overtage formandsposterne i teknik- og miljøudvalget samt børne- og familieudvalget.

Hvad Hans Østergaards partifælle og makker fra valgkampen Lennart Qvist siger, til at hans post gennem otte år nu gives til en socialdemokrat er uvist. Det har ikke været muligt at trække Lennart Qvist for en kommentar.

Derudover skal der sidde to socialdemokrater i de øvrige politiske udvalg.

Fremover bliver det også en socialdemokrat, der skal være formand for Ringkøbing-Skjern Forsyning. En opgave, som giver et årligt vederlag på 60.000 kroner.

Og så vil S have en af de to pladser i Hvide Sande Havns bestyrelse. Den anden går til Venstre. I dag er nuværende borgmester Iver Enevoldsen (V) formand for havnebestyrelsen. Det giver et årligt vederlag på 68.800 kroner.

Bestyrelsesposterne på Ringkjøbing Gymnasium, VGT og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern bliver besat af socialdemokrater.

Det er desuden planen at etablere et særligt udvalg, som skal arbejde på en realisering af Nationalpark Skjern Å.

Og så har de to partier givet hinanden håndslag på, at der skal sættes gang i arbejdet med at skabe en ny politisk kultur og den åbenhed og dialog, som de har talt så meget om i valgkampen. Hvad det mere præcist går ud på, fortæller aftalen ikke noget om.

Venstre og Socialdemokratiet vil efter at have fordelt nogle af de mest attraktive poster mellem sig, invitere de øvrige partier med til en bredere politisk aftale.

Om det lykkes at få flere med, vil tiden vise. Sikkert er det, at hverken SF eller Kristendemokraterne har følt sig godt behandlet i forbindelse med forhandlingerne om en konstitueringsaftale.

Det har ikke været muligt at træffe Fjordlistens nyvalgte byrådsmedlem Jesper Lærke for en kommentar til aftalen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce