Annonce
Erhverv

Her er alle årets regionale vindere i vækstskaber-konkurrence

Hedensted-virksomheden Hydrive og iværksætteren Uffe Lauge Jensen vandt prisen som bedste startup i Midtjylland ved den sidste regionsfinale onsdag aften i EY Entrepreneur Of The Year 2019. Pressefoto
De seks regionsvinder i EY Entrepreneur Of The Year 2019 er nu udpeget. Dermed er finalefeltet forud for landskåringen i Lokomotivværkstedet i København 28. november på plads.

DANMARK: Med hyldesten til tekstilvirksomheden Kvadrat A/S fra Ebeltoft onsdag 6. november blev finalefeltet i årets udgave af vækstskaber-konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year komplet.

Som vinder i Region Midtjylland sluttede den internationale og innovative forretning fra Djursland med Anders Byriel og Mette Bendix i spidsen sig nemlig til det fornemme selskab af regionsvindere, som sidst i november skal dyste om at blive Danmarks repræsentant ved den globale kåring i Monaco i juni 2020.

Det begyndte med kåringen af biotech-virksomheden Gubra ApS på Sjælland tirsdag 29. oktober, og herefter fulgte it-giganten Netcompany med frontfiguren André Rogaczewski i København - for tredje år i træk i øvrigt - mens møbelvirksomheden Cane-Line A/S og Brian Djernes løb med titlen som bedste vækstskaber på Fyn.

Den nordjyske repræsentant ved landskåringen bliver Mekoprint A/S, som ved regionsfinalen i Aalborg blandt andet kneb sig foran Struer-virksomheden Alpha Offshore (kommunerne Lemvig, Skive og Struer hører til Region Nordjylland i EY-regi, red.) Og endelig vandt design- modetøjsbrand Mos Mosh skabt af Kim Hyldahl den ærefulde titel som regionsvinder for Syd- og Sønderjylland.

Landsfinalen finder sted i Lokomotivværkstedet i København torsdag 28. november.

Annonce

Bedste startup

I forbindelse med regionskåringerne blev vinderne i startup-kategorien kåret. Her havde publikum til opgave at udpege vinderne på baggrund af en fem minutters pitch.

På Fyn løb dronevirksomheden Lorenz Technology med titlen foran Accutics og Quick Order, mens madspilds-konceptet Too good to go vandt i København, og 3D print-firmaet AddiFab løb med sejren på Sjælland.

Den regionale startup-konkurrence blev vundet af Entomass i Nordjylland, mens Tina Søgaard og Ecooking tog prisen i Syd- og Sønderjylland.

Endelig snuppede Hydrive fra Hedensted titlen som bedste startup i Midtjylland. Startup-kategorien blev afgjort af publikum ved regionsfinalerne.

Få overblikket over vinderne her

Fyn:

  • Vinder:
  • Cane-Line A/S, Kerteminde, der fremstiller funktionelle og tidløse havemøbler, som er med til at styrke positionen for dansk design internationalt.
  • Runner-up:
  • Dencam Composite A/S, Rudkøbing, der fremstiller composite-dele til vindmøller, bil- og søfartsindustrien.
  • Emmelev A/S, Otterup, der blandt andet bidrager til den grønne omstilling og er Danmarks største producent af biodiesel, glycerin og nonGMO proteiner.
  • Gibotech A/S, Odense SØ, der leverer højteknologiske automationsløsninger med robotter, kunstig intelligens og software.
  • Masentia Holding A/S, Odense SV, der er blandt de største selvstændige udbydere af avanceret produktionstilbehør til industrien i Skandinavien.


Syd- og Sønderjylland:

  • Vinder:
  • Mos Mosh A/S, Kolding, der er et danske design- og modetøjsbrand med klar identitet og høj kundeloyalitet - også internationalt, hvor virksomheden har fået godt fat.
  • Runner-up:
  • Akj Holding ApS, Ribe, der sælger og producerer professionelt tilbehør til tag og façade til store dele af Europa og Kina.
  • Auction Group A/S, Kolding, der har skabt den største handelsplatform for professionel handel med brugte biler.
  • Kentaur A/S, Fredericia, der udvikler og producerer innovativ og funktionel erhvervsbeklædning til det europæiske marked.
  • Sports Connection ApS, Esbjerg Ø, der sælger sportssko via egne butikker, franchise og er som grossist til større sportsbutikker og kæder.


Nordjylland:

  • Vinder:
  • Mekoprint A/S, Støvring, der producerer kundespecifikke løsninger til industrielle- og elektronikvirksomheder primært rettet mod Europa.
  • Runner-up:
  • Alpha Offshore Service A/S, Struer, der yder service, inspektion, vingevedligehold og installationsservice af onshore og offshore vindmøller.
  • Ambercon A/S, Støvring, der leverer komplette og certificerede betonelementløsninger til hele Skandinavien.
  • Bila A/S, Nykøbing Mors, der er en innovativ automationsvirksomhed, der arbejder med procesoptimering af standardløsninger og projekter via robotteknologi.
  • Green Instruments A/S, Brønderslev, der specialiserer sig i udvikling og salg af måle- og analyseudstyr til marine og landbaserede industrier.


Midtjylland:

  • Vinder:
  • Kvadrat, Ebeltoft, der er førende leverandør af teknologisk nyskabende og moderne kvalitetstekstiler med fokus på innovation, partnerskaber og globalisering.
  • Runner-up:
  • P. Olesen & Sønner A/S, Hovedgård, der specialiserer sig i nedbrydning, miljøsanering og demontering.
  • Sinful ApS, Højbjerg, der er en af Skandinaviens største e-commerce virksomhed med sexlegetøj.
  • Sports Group Denmark A/S, Silkeborg, der designer, producerer og distribuerer sports- og fritidstøj til mænd, kvinder og børn.
  • Søstrene Grenes Holding ApS, Aarhus C, der udvikler nye designs inden for blandt andet interiør, hobby, køkken og legetøj.


København:

  • Vinder:
  • Netcompany Group A/S, København K, der leverer forretningskritiske it-løsninger og er vokset til en særdeles markant spiller både på det danske marked og internationalt.
  • Runner-up:
  • Abacus Medicine A/S, København V, der er en førende leverandør af original receptpligtig medicin til apoteker, læger og hospitaler.
  • Better Energy A/S, Frederiksberg C, der udvikler, etablerer og driver solparker og en drivkraft i omstillingen til bæredygtig energiforsyning.
  • Gubi A/S, Nordhavn, der med sin passion for både nyt design og glemte klassikere har skabt sig et markant navn i den internationale designarena.
  • Nordic Transport Group A/S, Hvidovre, der er et hurtigt voksende speditionsfirma baseret på fælles ejerskab.


Sjælland:

  • Vinder:
  • Gubra ApS, Hørsholm, der er en biotech-virksomhed med speciale i forskning inden for fedme, og som samarbejder med nogle af verdens førende pharma-selskaber.
  • Runner-up:
  • Lundberg Tech A/S, Lille Skensved, der er verdens største producent af granulatorer, der indgår i pneumatiske rørsystemer.
  • Skou Gruppen A/S, Hørsholm, der har specialiseret sig i ombygning med respekt for bygningers kulturarv og komplicerede nybyggerier.
  • Weibel Scientific A/S, Allerød, der udvikler og producerer radarer til test og kvalificering af forsvarsmateriel, luftrumsovervågning og beskyttelse.
  • Aasted ApS, Farum, der producerer løsninger til chokolade, bageri og konditorbranchen på verdensplan.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce