Annonce
Gear

Her er alle detaljerne om den nye Skoda

Skoda Octavia er forklædt indtil verdenspremiere 11. november, men fabrikken har offentliggjort en lang række tekniske detaljer. Foto: Skoda
Den nye Skoda Octavia bliver offentliggjort om et par uger, men vi kan allerede afsløre de tekniske specifikationer.

”Ingen er fuldkommen. Men lige nu er Skoda Octavia det tætteste, man kan komme på danskernes drøm om en familiebil til en familievenlig pris,” skrev en dansk avis i sin test søndag den 26. december 1996.

Jo, den første generation Octavia var bilen, der lukkede munden på de fleste kritikere, og overraskelsen var ikke stor, da den nye tjekke blev Årets Bil i Danmark 1997. Resten er historie, og i dag er en Octavia for længst blevet en af danskernes populære biler og på brugtmarkedet kendt for at være en bil, der både er let at sælge og holder prisen imponerende godt.

Og både 2. generation, der kom i 2004, og den nuværende fra 2013 har været populære.

11. november præsenterer Skoda så 4. generation af Octavia, men så længe behøver vi ikke vente med at gennemgå teknikken, som mestendels er offentliggjort nu og bestemt rummer interessante aspekter.

Annonce

Skoda Octavia

Den første generation kom i 1959, men herhjemme er Octavia kendt som bilen, der totalt forandrede mærket, da den kom i moderne udgave i 1996. Modellen er solgt i 6,5 mio. eksemplarer.

Lidt større

Designet springer vi af gode grunde hen over, men Skoda lover mere dynamik og sportslighed og nok så væsentlig: Den vokser både lidt i længde og bredde, hvilket lover godt for dem, som har vænnet sig til, at en ny Octavia altid er mere rummelig end forgængeren.

Akselafstanden øges dog kun med en enkelt centimeter, alligevel er bagagerummet vokset til 640 liter og 600 liter i henholdsvis stationcar og hatchback. Det er 30 liter og 10 liter mere end i dag.

Der kommer fortsat en femdørs hatchback og naturligvis også en stationcar, som tegner sig for to tredjedele af salget, er den bedst sælgende stationcar i Europa og sågar den mest populære importbil i Tyskland.

Hybrider

Traditionen tro deler Octavia den grundlæggende teknik med Volkswagen Golf, men denne gang er synergien mellem de to endnu større, så Octavia kommer for første gang som plug-in-hybrid, hvor en 1,4-liters benzinmotor og en elmotor hjælpes ad, og hvor sidstnævnte får strøm fra et stort batteri. Skoda fortæller ikke noget om batteriets størrelse, men vi gætter på, at det er identisk med det i den kommende Golf 8, hvor kapaciteten er på 13 kWh. Det giver formentligt en rækkevidde på mindst 55 kilometer, men måske mere endnu. Som i Golf bliver der to forskellige varianter af plug-in-hybriderne, hvor den samlede ydelse er enten 204 eller 245 hk.

For at få udslippet af CO2 langt nok ned, bruger Skoda de samme benzinmotorer som i Golf 8, hvoraf flere er med 48-volt mild hybridteknik, for eksempel en 1,0-benzinmotor med 110 hk og 1,5 med 150 hk, dog kun i forbindelse med DSG-automatgear. Derudover kommer der en 2,0 TSI med 190 hk, der leveres sammen med firehjulstræk og DSG-gear. Der vil desuden være tre forskellige 2,0-dieselmotorer, der yder 115, 150 eller 200 hk, så Skoda har droppet den kendte 1,6 TDI.

Det er ikke dog ikke sikkert, at alle de nævnte motorvarianter kommer til Danmark.

Bilen vokser en smule i forhold til i dag og kommer bl.a. som plug-in-hybrid. Foto: Skoda

Komplet digital instrumentering

Indvendigt er der mulighed for fuld digital instrumentering som i dag, men det udbygget, så det nu fylder 10 tommer, mens den berøringsfølsomme skærm i midten også er på op til 10 tommer. Denne type instrumentering er standard i den nye Golf, men vi kender endnu ikke udstyrsniveauet for den nye Skoda.

Udvendigt troner nye forlygter med full LED-lys, der angiveligt bliver standard, mens topudgaverne kører med avanceret Matrix-LED, som vi i sin tid så første gang i en Audi A8.

Samtidig er der Skoda-premiere til et nyt sikkerhedssystem, der baserer sig på to kameraer, og som kan hjælpe føreren med at styre væk fra en potentiel kollision, mens en anden feature advarer føreren, hvis vedkommende er ved at åbne døren, mens en cyklist eller bil er på vej bagfra.

Den nye Octavia forventes at komme til Danmark til næste sommer. Skoda siger, at Scout and RS-varianter vil følge senere i løbet af 2020. Herhjemme er modellen den næstmest populære Skoda og med i alt 48.396 Octavia på vejene kun overgået af Fabia.

Flere af benzinmotorerne kommer med såkaldt mild hybrid teknik, hvor et ekstra stort batteri kan hjælpe lidt til bl.a. under acceleration og dermed sænke forbruget en smule. Foto: Skoda
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];